[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Jakob Michelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jakob Michelsen
Personlig information
Fulde navn Jakob Saldern Stein Michelsen
Født 30. september 1980 (44 år)
Tønder, Danmark
Position Cheftræner
Klubinformation
Nuværende
Hamarkameratene
Træner for
År Hold
1994–2001 Tønder SF (ungdom)
2001–2004 Kolding FC (ungdom)
2005–2007 IK Skovbakken (ungdom)
2007–2009 IK Skovbakken (kvinder)
2009–2010 IK Skovbakken
2011–2012 Hobro IK
2012–2013 Tanzania U/19
2014–2015 Skive IK
2015–2017 SønderjyskE
2017–2018 Hammarby IF
2018–2021 Odense Boldklub
2022– Hamarkameratene

Jakob Saldern Stein Michelsen (født 30. september 1980 i Tønder) er en dansk fodboldtræner som er cheftræner i den norske klub Hamarkameratene.[1] Her har han været træner siden 2022.

Jakob Michelsen har været cheftræner 3 år i Odense Boldklub, som han førte til mesterskabsslutspillet for første gang i 8 sæsoner. Inden da var han træner i den svenske storklub Hammarby IF og i SønderjyskE, hvor han førte klubben til en 2. plads i superligaen og helt til play off i Europa League, hvilket medførte han blev kåret til årets træner i Danmark i 2015. Tidligere har Jakob Michelsen også været træner i Skive, Hobro og været i Afrika, hvor han var assisterende A-landsholdtræner og cheftræner for Tanzania U20 og U17-landshold.

Jakob Michelsen var manden bag SønderjyskE sølvmedaljer i sæsonen 2015-16 og klubbens europæiske eventyr i sæsonen 2016-17. Han blev kåret til årets træner i Danmark i 2015. Michelsen startede som fodboldtræner allerede som 14 år, er uddannet skolelærer og har UEFA Pro-trænerlicens. Michelsen stammer oprindeligt fra Tønder i Sønderjylland, sidenhen har han været træner i Danmark, Sverige, Norge Tanzania og bor nu i Aarhus med sin kone.

Michelsen arbejdede som ungdomstræner i Tønder SF og Kolding FC, hvor han havde så stor succes at han blev træner i IK Skovbakken, hvor han begyndte som træner for U/17-pigeholdet, men både blev træner for dame- og herreseniorholdet, grundet sit gode arbejde.[2] Jakob Michelsen vandt DM guld med U17 pigeholdet, bronzemedaljer og pokaltitel med dameholdet og rykkede herreholdet op i 2. division.

I januar 2011 førte de gode resultater til en kontrakt i den danske 1. division, hvor han blev cheftræner for oprykkerne fra Hobro IK og var med til at starte den succes, der senere gjorde at Hobro etablerede sig i 1. division og sidenhen er rykket op i Superligaen, med et deltidprofessionelt setup.[3] Halvandet år senere rejste han til Tanzania for at blive ungdomslandstræner samt assistenttræner for landstræner Kim Poulsen.[4]

I marts 2014 afløste han Claus Madsen som cheftræner for Skive IK. Her rykkede han 2. divisionsholdet op i 1. divison, hvor Skive Ik undervejs slog en danmarksrekord med 18 sejre i træk. Hvorefter han på ingen tid fik det deltidsprofessionelle hold, som var spået til at rykke ned fra 1. division igen, til at være et solidt midterhold i 1. division. Derfor fornyede han også kontrakten i januar 2015, med en klausul i kontrakten, der gjorde at han kunne forlade klubben, hvis en anden klub betalte et beløb på imellem 100.000 og 125.000 kroner.[5]

Han blev i april 2015 træner i Sønderjyske, da SønderjyskE købte ham fri af kontrakten i Skive IK for i omegnen af 125.000 kroner i 2015.[6] I sit første halve år vandt han med SønderjyskE 10 sejre i Superligaen, og efter 22 spilerunder ved uddeling af TV-penge lå klubben på en 2. plads, bl.a. i kraft af to hjemmesejre imod Brøndby IF og FC Midtjylland. Klubben endte også på 2. pladsen, og klubben kvalificerede sig også til europæisk fodbold for første gang i Sønderjylland. Han blev kåret som årets træner i Danmark 2015 ved DBU's prisuddelingsshow Dansk Fodbold Award i Tap 1 i København for sine præstationer med SønderjyskE i det sidste halvår af 2015. Han var i et kandidatfelt med Jess Thorup, Glen Riddersholm og Lars Søndergaard.[7]

I november 2016 blev det annonceret, at den svenske storklub Hammarby IF i Allsvenskan havde købt Michelsen ud af kontrakten med SønderjyskE fra 1. januar 2017.[8] Hammarby endte i Michelsens første sæson på en 9. plads, klubbens bedste placering i 9 år. Michelsen blev fyret den 4. januar 2018 efter uenighed om visionerne for fremtiden.[9][10][11]

Den 29. maj 2018 blev det offentliggjort, at Michelsen var ny træner i Odense Boldklub. Han skrev under på en treårig aftale gældende frem til juni 2021.[12] . I sin første sæson blev Jakob Michelsen den hidtil eneste træner der har kvalificeret klubben til mesterskabs slutspillet efter en 3. plads i grundspillet. Sæsonen efter blev klubben nummer 7 og tabte play off kampen til europa mod AGF i sidste runde. I den den tredje sæson endte klubben 1 point fra mesterskabs slutspillet og parterne afbrød samarbejdet.

Efterfølgende var Jakob Michelsen Fodboldekspert hos TV2 sport inden han han i januar 2022 drog til Norge for at træne den norske klub Hamkam.

  1. ^ Jakob Michelsen blir ny HamKam-trener
  2. ^ Anhøj, Henrik Skov (4. oktober 2014). "Det handler om mennesker og projekter med muligheder". Århus Stiftstidende. Hentet 1. maj 2015.
  3. ^ Houlind, Søren (8. januar 2011). "Hobro har præsenteret sin cheftræner". bold.dk. Hentet 1. maj 2015.
  4. ^ Helmin, Jesper (11. juni 2012). "Hobro-træner skal til Tanzania". bold.dk. Hentet 1. maj 2015.
  5. ^ Helmin, Jesper (14. marts 2014). "Skive plukker træner i Tanzania". bold.dk. Hentet 28. april 2015.
  6. ^ "Skive IK skal have ny træner". Skive Folkeblad. 30. april 2015. Hentet 1. maj 2015. {{cite news}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  7. ^ Malte L. Nørgaard (21. marts 2016). "Jakob Michelsen er Årets Træner i Danmark". Tipsbladet.
  8. ^ Thor Hedegaard (30. november 2016). "Jakob Michelsen skifter til svenske Hammarby". TV2 Syd. Arkiveret fra originalen 19. august 2018. Hentet 19. august 2018.
  9. ^ Mikkel Asferg (4. januar 2018). "Jakob Michelsen fyret i Hammarby". TV2.
  10. ^ Kenneth Jensen (4. januar 2018). "Officielt: Hammarby fyrer Jakob Michelsen". Tipsbladet.
  11. ^ Ritzau (4. januar 2018). "Officielt: Jakob Michelsen er fortid i Hammarby". fyens.dk.
  12. ^ "Jakob Michelsen ny cheftræner i OB". Odense Boldklub. 29. maj 2018. Arkiveret fra originalen 31. juli 2019. Hentet 19. august 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]