[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Jagel

Koordinater: 54°27′N 9°31′Ø / 54.450°N 9.517°Ø / 54.450; 9.517
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jagel / Hjagel
Militærflyveplads Jagel
Militærflyveplads Jagel
Militærflyveplads Jagel
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Jagel
Coat of arms of Jagel
Jagel ligger i Tyskland
Jagel
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Haddeby
Borgmester Jörg Meier (Borgerlisten ABJ)
Statistiske data
Areal 11,89 km²
Højde 18 m
Indbyggere 962 (31/12/2018)
 - Tæthed 81 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24878
Tlf.-forvalg 04624
Koordinater 54°27′N 9°31′Ø / 54.450°N 9.517°Ø / 54.450; 9.517
Hjemmeside www.haddeby.de
Beliggenhed af kommune Jagel i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Jagel (på dansk også Hjagel, historisk: Thievela) er en landsby og kommune beliggende få kilometer syd for Slesvig by ved Dannevirket i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Klosterkro (Klosterkrug), Hedebjerg (Heidberg) og Milbjerg (Mielberg) hører med til kommunen. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Haddeby kommunefællesskab (Amt Haddeby). I kirkelig henseende ligger byen i Haddeby Sogn. Sognet lå i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Jorden omkring landsbyen består overvejende af sandet tørvejord. Ved byen findes en stor militærflyveplads. I forbindelse med anlæggelsen af flyvepladen blev en del af Kovirket sløjfet. Flyvepladsen var blandt de vigtigste vestlige lufthavne under luftbroen til Berlin i 1960'erne.

Jagel blev første gang nævnt 1180 som Thievela, i 1323 findes formen Dyauele, senere Dyagel og 1575/76 Jagelle. Der er dog uenighed angående forklaringen af stednavnet. Den ældre skriveform med th svarer til oldnordisk ð. Stednavnet kan således være en sammensætning af oldnordisk Þy (≈tjenestepige) og vaðill (≈vadested). Overgangen fra v til g er formodentlig forårsaget ved den tyske indflydelse i det sydlige Slesvig[1]. Efter en anden forklaring er stednavnet en sammensætning af oldsaksisk thiof (≈tyv, sml. oldnordisk: þjófr) og -lôh (≈skov, sml. oldnordisk: viðr eller skógr)[2].

Hjagel nævnes i et lokalt folkesagn, som handler om bonden Klavs Neve og den underjordiske Kulemand fra Hjagelbjerget[3].

  1. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 178
  2. ^ Ernst Eichler (Udg.): Namensforschung - Internationales Handbuch zur Onomastik, Berlin/New York 1995, side 612
  3. ^ Kulemand, i: Hans Rasmussen: Sønderjydske sagn og gamle fortællinger, Odense 1899, s. 16