Johnny Madsen
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Johnny Madsen | |
---|---|
Information | |
Født | Johnny Madsen 31. marts 1951 Thyborøn, Danmark |
Død | 4. november 2024 (73 år) Nordby, Danmark |
Gravsted | Thyborøn Kirke |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Bopæl | Nordby |
Børn | Rasmus Madsen |
Genre | Rock |
Beskæftigelse | Kunstmaler, sanger, sangskriver |
Medlem af | Den Gule Negl |
Aktive år | 1975 - 2024 |
Associeret med | Dalton, Hobo Ekspressen |
Instrumenter | |
Guitar, 5 str. Banjo, Mundharpe | |
Eksterne henvisninger | |
www.johnnymadsen.dk | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Johnny Madsen (født 31. marts 1951 i Thyborøn, død 4. november 2024 i Nordby[1]) var en dansk musiker, sangskriver og kunstmaler bosat på Fanø. Udover adskillige soloalbum udgav han tre album med trioen Dalton, der udover Madsen bestod af Allan Olsen og Lars Lilholt.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Johnny Madsen startede med at spille i lokale orkestre omkring Nr. Nissum Seminarium. I midten af 1970'erne blev han medlem af folkemusikgruppen Rumlekvadrillen, der udgav tre album. Mod slutningen af årtiet var han med i et bluegrassorkester ved navn La Porta Band, der også udgav et album.
Det var Madsens sange på dette album, der gav ham mod til at gå solo, og han debuterede med et album under eget navn i 1982, De tørre er de best... men våde er de flest. Han fik siden stor succes med sin solide blues-baserede musik og sine ofte helt surrealistiske danske tekster. Med sit orkester, som bestod af Knud Møller på guitar, Henrik From på trommer og Niels Mogensen (kaldt Nello), der spiller bas og guitar, var han kendt for at give intense og medrivende koncerter, og han turnerede med jævne mellemrum i hele Danmark. En speciel vinterforeteelse var turneer med en akustisk trio bestående af Madsen, Knud Møller og Henrik From.
Ved siden af sin egen karriere var Johnny Madsen sammen med Peter Belli, Nanna og Billy Cross, med i gruppen Hobo Ekspressen, der i 1989 fik et pænt hit med nummeret "En at bli' som". Desuden turnerede han i perioder med Allan Olsen og Lars Lilholt som trioen Dalton, som udgav tre album, Dalton i 1992, Tyve ti i 2009 samt live-albummet Dalton var her! i 2010.
Ud over musikkarrieren malede Johnny Madsen fra han var ganske ung, og han opnåede efterhånden også et ganske pænt navn inden for denne kunstart. Hans billeder er inspireret af ekspressionister som Vincent van Gogh og Jens Søndergaard. Han udstillede sine værker flere steder, herunder i sit eget Madsens Galleri på Fanø samt på Jens Nielsen og Olivia Holm Møller Museet i Holstebro.
I sin fritid var Johnny Madsen en ganske habil golfspiller.
Johnny Madsen afslørede ved flere lejligheder sine markante politiske synspunkter. Johnny Madsen var selverklæret liberalist[2] – den personlige frihed var det væsentligste for ham, og han langede gerne ud efter alle, der gør indhug i den.
Han blev i efteråret 2008 portrætteret i bogen Særling fra verdens ende. Samtaler om og med Johnny Madsen (People's Press) – skrevet af freelancejournalist Anders Houmøller Thomsen. Bogen blev i 2016 udgivet i en ny og opdateret udgave. Den udkom første gang som lydbog i 2021 (Impact Press).
Johnny Madsen var en af få levende danskere som opnåede at få en vej opkaldt efter sig. Hans barndomsvej, Tværvej, der ligger tæt på Sneglehuset i Thyborøn, er omdøbt til Johnny Madsens Vej. Vejskiltet blev stjålet kort efter offentliggørelsen, men blev dog siden erstattet.
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]Soloalbum
[redigér | rediger kildetekst]- De tørre er de best... men våde er de flest (1982)
- Madsens septiktanker (1986)
- Chinatown, yellow moon og den sorte fugl (1987)
- Udenfor sæsonen (1988)
- Nattegn (1989)
- Bounty Blue (1991)
- Halgal halbal – dobbelt live (1992 – dobbelt live-cd)
- Ses vi i Slesvig (1994)
- Madsens største – fyrre af de fede (1996 – dobbelt opsamlings-cd)
- Room service (1997)
- The Blues (1998 – engelsksproget)
- Checkpoint Charlie (1999)
- Den blinde lotterisælger... (2001)
- Regnmanden (2003)
- Madsen på den anden side (2004 – opsamlings-cd)
- En nat på Jorden (2005 – opsamlings-cd)
- Spidsen af kuglen (2007)
- De tørre & de bedste (2007 – dobbelt opsamlings-cd + live-cd og -dvd)
- Le New York (2011)
- Godt nyt (2015)
Med Dalton
[redigér | rediger kildetekst]- 1992 Dalton
- 2009 Tyve ti
- 2010 Dalton var her!
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Pinstruo, Andreas (5. november 2024). "Johnny Madsen er død". TV 2. Hentet 5. november 2024.
- ^ Kurrild-Klitgaard, Peter (22. december 2005), Mageløse Madsens anti-manifest, punditokraterne.dk, hentet 12. juni 2019
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Ole Lindboe (2007): Hvorom alting er - Johnny Madsen og maleriet, Madsens Galleri
- Anders Houmøller Thomsen (2008): Særling fra verdens ende, People'sPress
- Pia Elers (2011): Nattegn - et portræt af Johnny Madsen, People'sPress
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside
- Hjemmeside for Madsens Galleri
- Gennemgang af Madsens politiske synspunkter
- Biografi om Johnny Madsen: "Særling fra verdens ende" af Anders Houmøller Thomsen
- Johnny Madsen på Allmusic
- Johnny Madsen på Discogs
- Johnny Madsen på MusicBrainz
Spire Denne danske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |