[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Iain Hamilton Grant

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Iain Hamilton Grant
Nutidig filosofi
Født21. november 1963 (60 år) Rediger på Wikidata
Bristol, Storbritannien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Reading
University of Warwick
TilknyttetCybernetic Culture Research Unit Rediger på Wikidata
FagområdeNaturfilosofi, tysk idealisme, Schelling, ontologi [1]
Skole/traditionSpekulativ realisme
Påvirket afGilles Deleuze, Platon, Friedrich von Schelling, Nick Land
Har påvirketJeremy Dunham, Ben Woodard
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Iain Hamilton Grant er filosof. Han er ansat på University of the West of England i Bristol, United Kingdom. Grant skrev PhD om Kant og Lyotard ved Warwick University. I Warwick var han en del af Cybernetic Culture Research Unit.

Hans forskning omfatter ontologi, tysk idealisme (især Schelling), og både nutidig og fortidig naturfilosofi.[1] Han associeres ofte med den nutidige filosofiske bevægelse spekulativ realisme.[2]

Sammen med Quentin Meillassoux, Graham Harman og Ray Brassier er Grant en af de vigtigste filosoffer i den nutidige spekulativ realisme, der er interesseret i at forsvare filosofisk realisme mod udfordringen fra den post-kantianske kritiske idealisme, fænomenologi, postmodernisme, dekonstruktivisme, eller mere bredt udtrykt korrelationisme.

Grant blev oprindeligt kendt som oversætter af de franske filosoffer Jean Baudrillard og Jean-François Lyotard.

Hans ry som en selvstændig filosof skyldes hans bog Philosophies of Nature After Schelling (2006). Heri kritiserer Grant filosofiens gentagne forsøg på at "vende platonismen på hovedet", og argumenterer for at man snarere skulle vende Immanuel Kant på hovedet i stedet for. Han er meget kritisk overfor den nyere prominens af etik og livsfilosofi indenfor kontinentalfilosofien, da det i hans øjne kun forstærker den fejlagtige opfattelse, at mennesket er et priviligeret væsen. Imod disse tendenser ønsker Grant en fornyelse af interessen for det inorganiske.[3]

Grant ser Plato og Friedrich von Schelling som sine vigtigste allierede blandt de klassiske filosoffer, og er generelt i modsætning til både Aristoteles og Kant, da han mener de tenderer til at reducere virkeligheden til dens udtryk for mennesker, hvilket Quentin Meillassoux har kaldt korrelationisme. Grant er også påvirket af den franske filosof Gilles Deleuze.

Udgivne værker

[redigér | rediger kildetekst]
  • (medforfatter) New Media: A Critical Introduction (London and New York: Routledge, 2003)[4]
  • Philosophies of Nature After Schelling (London and New York: Continuum, 2006)[5]
  • Idealism: The History of a Philosophy (med Jeremy Dunham & Sean Watson) (Durham: Acumen, 2010) [6]

Overættelser (fransk-engelsk

[redigér | rediger kildetekst]
  • Jean Baudrillard, Symbolic Exchange and Death, ovs. af Iain Hamilton Grant (London: Sage, 1993).
  • Jean-François Lyotard, Libidinal Economy, ovs. af Iain Hamilton Grant (Bloomington: Indiana University Press, 1993).
  1. ^ a b "Dr. Iain Grant". University of West England Staff Profiles. Arkiveret fra originalen 27. februar 2018. Hentet 3. maj 2016.
  2. ^ Speculative Realism in Collapse: Journal of Philosophical Research and Development (Falmouth: Urbanomic, 2007), pp.306-449
  3. ^ ENR // AgencyND // University of Notre Dame (2007-05-10). "On an Artificial Earth: Philosophies of Nature after Schelling // Reviews // Philosophical Reviews // University of Notre Dame". Ndpr.nd.edu. Arkiveret fra originalen 24. juli 2011. Hentet 2011-09-21.
  4. ^ New media : a critical introduction (Reprinted. udgave). London: Routledge. 2003. ISBN 0415223784. {{cite book}}: |first1= mangler |last1= (hjælp)
  5. ^ "A review of the book in the Notre Dame Philosophical Review". Arkiveret fra originalen 24. juli 2011. Hentet 20. juli 2017.
  6. ^ Dunham, Jeremy; Grant, Iain Hamilton; Watson, Sean (2010). Idealism: a history of a philosophy. Durham: Acumen Publishing Ltd. ISBN 9781844652419.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]