Inger Christensen

Inger Christensen
Personlig information
Født	16. januar 1935 Vejle, Danmark
Død	2. januar 2009 (73 år) København, Danmark
Gravsted	Garnisons Kirkegård
Politisk parti	Danmarks Kommunistiske Parti
Ægtefælle	Poul Borum (1959-1976)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Essayist, dramatiker, forfatter, børnebogsforfatter, digter, romanforfatter
Fagområde	Essay, poesi
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Søren Gyldendal-prisen (1983), Kritikerprisen (1969), De Gyldne Laurbær (1969), Kjeld Abell-prisen (1978), Tranströmerpriset (2004) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Inger Christensen (16. januar 1935 i Vejle – 2. januar 2009 i København) var en dansk forfatter. Hun var først og fremmest kendt for sin lyrik og betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere. Forfatterskabet spænder meget bredt over eksperimenterende romaner til systemdigtning, essays, oversættelser og meget andet. Ved sin død var hun oversat til over 30 sprog.^[1] I forbindelse hermed beklagede den internationale presse, at hun ikke med en Nobelpris havde opnået den hæder hendes værker berettigede hende til.^[2]

Gennem sit liv modtog hun adskillige arbejdslegater, rejselegater og produktionspræmier fra Statens Kunstfond.^[3] Hun var nomineret til Nordisk Råds litteraturspris to gange, i 1970 for Det, og i 1983 for digtsamlingen Alfabet.^[4] Inger Christensen var medlem af Det Danske Akademi fra 1978.

I 2006 blev sonetkransen Sommerfugledalen (1991) optaget i Kulturkanonen.

Hun debuterede i 1962 med Lys og fik sit gennembrud med Det i 1969, der betragtes som et af den danske modernismes hovedværker, men samtidig også som en slags farvel til bevægelsen.

Gift igennem 17 år med Poul Borum, med hvem hun fik sønnen Peter Borum.^[5]

I 2018 udkom Verden ønsker at se sig selv (digte prosa udkast): et omfattende udvalg af Christensens efterladte værker redigeret af den svenske digter og oversætter Marie Silkeberg og Peter Borum.

• Lys (digte), 1962
• Græs (digte), 1963
• Evighedsmaskinen (roman), 1964
• Spejltigeren (radiospil), radiopremiere 1966
• Azorno (roman), 1967
• Klædt på til at overleve (radiospil), radiopremiere 1967
• Det (digte), 1969
• Et uhørt spil (radiospil), radiopremiere 1969
• Intriganterne (skuespil), 1972
• Masser af sne til de trængende får (radiospil), radiopremiere 1973
• En aften på Kgs. Nytorv (radiospil), radiopremiere 1975
• Det malede værelse (roman), 1976
• Brev i april (digte), 1979
• Alfabet (digte), 1981
• Den store ukendte rejse (børnebog), 1981
• Del af labyrinten (essays), 1982
• En vinteraften i Ufa (Skuespil), 1987
• Digt om døden (digte), 1989
• Mikkel og hele menageriet (børnebog), 1990
• Sommerfugledalen (digte), 1991
• Hemmelighedstilstanden (essays), 2000
• Som var mit sind lidt græs der blev fortalt, 2017
• Verden ønsker at se sig selv (digte prosa udkast), 2018

• 1969 – Kritikerprisen
• 1970 – Boghandlernes gyldne Laurbær
• 1994 – Det Svenske Akademis Nordiske Pris
• 1994 – Der Österreichische Staatspreis für Literatur
• 1995 – Preis der Stadt Münster für Europäische Poesie
• 1995 – Grand Prix des Biennales Internationales de Poesie
• Statens Kunstfonds livsvarige ydelse
• 2001 – Rungstedlund-prisen

• Inger Christensen - Cikaderne findes

• Iben Holk (red.), Tegnverden – En bog om Inger Christensens forfatterskab, Centrum, 1983. ISBN 87-583-0112-7.
• Portrætfilmen Inger Christensen - Cikaderne findes (1989)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Inger Christensen
• Inger Christensen på Internet Movie Database (engelsk)
• Inger Christensen på Filmdatabasen
• Inger Christensen på danskefilm.dk
• Inger Christensen på danskfilmogtv.dk
• Inger Christensen på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• Inger Christensen på gravsted.dk
• Nekrolog i New York Times 12/1 2009
• Portrætudsendelse på Sveriges Radio
• Inger Christensen på Forfatterweb.dk

Spire Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.