[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Hyperbolske funktioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En ret linje gennem origo skærer hyperbelen i et punkt som giver de to hyperbolske funktioner og hvor er arealet af det røde område.

Hyperbolske funktioner er matematiske funktioner af en variabel. De er analoge til de mere kendte trigonometriske funktioner som er forbundet med en cirkels egenskaber. På samme måde er de hyperbolske funktioner forbundet med en en hyperbels egenskaber. De vigtigste hyperbolske funktioner er sinh (hyperbolsk sinus), cosh (hyberbolsk cosinus) og tanh (hyperbolsk tangens).

De blev først studeret af den schweiziske matematiker Leonhard Euler før år 1750. Men deres geometriske indhold og matematiske betydning blev klarlagt omkring ti år senere af den italienske matematiker Vincenzo Riccati og hans samtidige Johann Heinrich Lambert. Den sidstnævnte har også givet funktionerne de navne som stadig bruges i dag. Han kom frem til dem i forbindelse med sine undersøgelser af det som i dag kaldes hyperbolsk geometri.

De trigonometriske funktioner og (sinus og cosinus) kan benyttes til at parametrisere punkterne på en cirkel. I et kartesisk koordinatsystem er enhedscirklen med centrum i origo og radius 1 beskrevet ved ligningen . Ved at skrive og , hvor vinklen er retningsvinkel for et punkt på cirklen målt fra -aksen, følger den fundamentale sammenhæng .

I samme koordinatsystem er enhedshyperblen beskrevet ved ligningen . De to vigtigste hyperbolske funktioner kan nu defineres ved parametriseringen og , hvor den variable kaldes den hyperbolske vinkel. Den kan identificeres med arealet som er begrænset af hyperblen vist i figuren. Indsat vil disse to funktioner derfor opfylde den fundamentale ligning . I modsætning til de trigonometriske funktioner, kan disse to hyperbolske funktioner derfor antage vilkårligt store værdier.

Hyperbolsk tangens er defineret som

Den antager værdier som altid ligger mellem og .

På tilsvarende måde definerer man hyperbolsk cotangens:

Den kan kan antage alle reelle værdier.

Graferne for hyperbolsk cosinus (blå), hyperbolsk sinus (rød) og hyperbolsk tangens (grøn).

Funktionernes geometriske indhold, som følger af egenskaber ved hyperblen, kan benyttes til at vise, at de kan udtrykkes eksplicit ved den naturlige eksponentialfunktion . Idet funktionens argument som standard betegnes , finder man, at[1]

  • Hyperbolsk cosinus:
  • Hyperbolsk sinus:
  • Hyperbolsk tangens:

Dette kan også bruges som definitioner af disse tre funktioner. Endvidere indfører man også følgende funktioner

  • Hyperbolsk cotangens:
  • Hyperbolsk secans:
  • Hyperbolsk cosecans:

Af definition på fremgår, at , hvilket gør, at er en lige funktion. Geometrisk betyder det, at grafen er symmetrisk omkring -aksen; hvis ligger på grafen for , så gør det også.

Af definition på fremgår, at , hvilket gør, at er en ulige funktion. Geometrisk betyder det, at grafen er punktsymmetrisk omkring origo; hvis ligger på grafen for , så gør det også.

Det samme gælder for .

Algebraiske identiteter

[redigér | rediger kildetekst]

Fra definitionene kan man nu let verificere, at den fundamentale identitet

er opfyldt. Endvidere følger additionssætningerne

De er analoge til relationene for de tilsvarende trigonometriske funktioner med summen af to vinkler som argument. Ved at sætte fås ligniger for dobbelt argument:

Ved omskrivning af disse fås, at

På samme måde gælder

således at

Heraf følger de tilsvarende relationer

Da den afledte af eksponentialfunktionen tilfredsstiller

er de afledte funktioner af de hyperbolske funktioner ganske enkelt givet ved

Det kan så benyttes til at vise at

Taylor-udviklinger

[redigér | rediger kildetekst]

Fra Taylor-rækken til eksponentialfunktionen følger direkte at

På samme måde er

Taylor-rækkerne til tangens- og cotangens-funktionerne kan vises at være

hvor  er det -te Bernoulli-tal.

Inverse hyperbolske funktioner

[redigér | rediger kildetekst]
Plot af invers hyperbolsk funktion .
Plot af invers hyperbolsk funktion .
Plot af invers hyperbolsk funktion .

Da argumentet til de hyperbolske funktioner har angiver et areal, kaldes de inverse funktioner ofte for area-funktioner. For eksempel benævnes den inverse funktionen til sinh derfor arsinh ("area sinus hyperbolsk"), og den inverse til cosh er arcosh("area cosinus hyperbolsk"). De skal alle opfylde de basale krav til inverse funktioner, for eksempel

Man kan finde et eksplicit funktionsudtryk for ved først at skifte variabelnavn og dernest benytte substitutionen eller :

Ved at bruge definitionen af hyperbolsk sinus, fås

Ved multiplikation med fås

som er en andengradsligning i størrelsen . Formelt er ligningens løsninger

Men da er positiv, er der kun én løsning, nemlig

For de andre funktioner finder man tilsvarende at

Taylor-udviklinger

[redigér | rediger kildetekst]

og hvorfra man også har .

Fra de afledte funktioner af de hyperbolske funktioner følger direkte integralerne

hvor er en integrationskonstant. Andre integraler kan udtrykkes ved de inverse funktioner. For eksempel i integraler som involverer kan man sætte sådan at kvadratroden . Sammen med giver det for eksempel integralet

Samme metode med giver ligeledes

medens substitutionen gør det muligt at finde integralet

når . Hvis ikke, er svaret givet ved .

  • M. Abramowitz and I.A. Stegun, Handbook of Mathematical Functions with Formulas, Graphs, and Mathematical Tables, Dover Books, New York (1964). ISBN 0-486-61272-4.
  1. ^ Se side 108 i Herman, Edwin “Jed” & Strang, Gilbert (2016): Calculus : Volume 1 : OpenStax, Rice University, Houston, Texas, USA. ISBN 1-947172-13-1 (online) URL: https://d3bxy9euw4e147.cloudfront.net/oscms-prodcms/media/documents/CalculusVolume1-OP_D5aX5TF.pdf

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • J. H. Barnett, The Early Drama of Hyperbolic Functions, Mathematics Magazine, 77, no. 1, 15 - 30 (2004).
  • Herman, Edwin “Jed” & Strang, Gilbert (2016): Calculus : Volume 1 : OpenStax, Rice University, Houston, Texas, USA. ISBN 1-947172-13-1 (online) URL: https://d3bxy9euw4e147.cloudfront.net/oscms-prodcms/media/documents/CalculusVolume1-OP_D5aX5TF.pdf