Herligt, en sommernat
Udseende
"Herligt, en Sommernat" er det kendte "Jægerkor" fra det nationale festspil Elverhøj (1828) af Johan Ludvig Heiberg, med musikken komponeret af Friedrich Kuhlau. Modsat af hvad man skulle tro (og hvad Fru Heiberg skriver herom [1]) skrev Heiberg teksten til denne sang efter at Kuhlau havde komponeret melodien.
Førstelinjen citeres ofte fejlagtigt som "Herlig en Sommernat"!
Selve musikken hertil, blev desuden brugt i Olsen-banden ser rødt, da jægerne vender hjem fra Lensbaron Løvenwolds rævejagt.
Teksten til sangen er som følger
Herligt, en Sommernat Drage til Elverkrat, Hvile ved Kilden den svale! Luna sit Sølverbaand Snoer om Endymion, Speider i Busk og i Dale.
Møder en Nymphe dig, Lad hende skjøtte sig! Jæger, o lad hende fare! Husk, at Actæon fik Straf for et dristigt Blik! Jæger, o tag dig i Vare!
Gaa paa den sikkre Vej, Sværm og forvild dig ei, Jæger, iagt du dig tage! Men har du tabt vort Spor, Lyt til vort Jægerchor, Det skal dig kalde tilbage.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiv for Dansk Litteratur – Johanne Luise Heiberg – Faksimile". Arkiveret fra originalen 10. marts 2007. Hentet 6. juli 2005.