Hanne Borchsenius
Hanne Borchsenius | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Hanne Margrethe Borchsenius |
Født | 30. november 1935 Frederiksberg, Danmark |
Død | 19. marts 2012 (76 år) Charlottenlund |
Gravsted | Lyngby Parkkirkegård |
Nationalitet | Kongeriget Danmark |
Forældre | Johannes Borchsenius Johanne Gudrun Linde |
Ægtefælle | Axel Strøbye (1978-2005) |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1956-1988 |
Roller | Monalisa Jacobsen i Støv-filmene, Søs i Far til fire for fuld musik |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hanne Margrethe Borchsenius (født 30. november 1935 på Frederiksberg, død 19. marts 2012 i Charlottenlund[1]) var en dansk skuespillerinde. Hun var niece til Johannes Linde, som var involveret i Edderkopsagen.
Borchsenius gennemgik Det kongelige Teaters elevskole 1957-1960, og spillede rollen som Søs i filmen "Far til fire med fuld musik" i 1961. Hun var tilknyttet Det Kongelige Teater frem til 1964. Derpå fik hun engagement på Det ny Teater, inden hun rejste til New York, hvor hun opholdt sig de næste fem år frem til 1970. Under dette ophold fik hun et par teaterroller på Broadway. Hun vendte dog med jævne mellemrum tilbage til Danmark, hvor hun indspillede en række film.
Permanent tilbage i fødelandet blev hun på ny ansat på Det kongelige Teater og var de næste mange år med i en lang række forestillinger, hvor hun også fik mulighed for afstikkere i form af gæstespil på bl.a. Odense Teater, ABC Teatret, Bristol Teatret og Aveny Teatret.
I 1985 blev hun afskediget fra teatret på Kgs. Nytorv og hendes optrædener blev mere sporadiske. Hun turnerede med sin mand, skuespilleren Axel Strøbye.
Hanne Borchsenius har i alt været gift fire gange. Hun fik ingen børn.
Hun døde af kræft i bughulen 76 år gammel.[2]
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]- Ung leg – 1956
- Natlogi betalt – 1957
- Landsbylægen – 1961
- Løgn og løvebrøl – 1961
- Sorte Shara – 1961
- Støv på hjernen – 1961
- Far til fire med fuld musik – 1961
- Det støver stadig – 1962
- Han, hun, Dirch og Dario – 1962
- Det stod i avisen – 1962
- Pigen og pressefotografen – 1963
- Støv for alle pengene – 1963
- Tre piger i Paris – 1963
- Vi voksne – 1963
- Premiere i helvede – 1964
- Alt for kvinden/Greven på Liljenborg – 1964
- Majorens oppasser – 1964
- Passer passer piger – 1965
- Naboerne – 1966
- Slap af, Frede – 1966
- Martha – 1967
- Dage i min fars hus – 1968
- Min søsters børn vælter byen – 1968
- Der kom en soldat – 1969
- Og så er der bal bagefter – 1970
- Kampen om den røde ko – 1987
- Pigen i gyngen – 1988
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Per Kuskner & Per Kaae, Axel Strøbye - en tragisk komedie, People's Press, 2012. ISBN 9788771084511.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hanne Borchsenius på Internet Movie Database (engelsk)
- Hanne Borchsenius på Filmdatabasen
- Hanne Borchsenius på danskefilm.dk
- Hanne Borchsenius på danskfilmogtv.dk
- Hanne Borchsenius på Scope
- Hanne Borchsenius på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Hanne Borchsenius på AllMovie (engelsk)
- Hanne Borchsenius på The Movie Database (engelsk)
- Hanne Borchsenius på gravsted.dk
Spire Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |