Højdespring (atletik)

Højdespring
Canadieren Nicole Forrester under et højdespring
Verdensrekorder
	Javier Sotomayor (1993)		2,45 m
	Jaroslava Mahutjikh (2024)		2,10 m
Øvrige rekorder
	Danmark	2,28 m	1,94 m
	Olympisk	2,39 m	2,06 m
	Europa	2,42 m	2,10 m
	Afrika	2,38 m	2,06 m
	Asien	2,39 m	1,97 m
	Nordamerika	2,45 m	2,04 m
	Sydamerika	2,33 m	1,96 m
	Oceanien	2,36 m	1,98 m
Rekorderne blev sidst opdateret 5. december 2010

Højdespring er en springdisciplin i atletik. Et tilløb efterfølges af et afsæt på ét ben og et spring over en vandret overligger, som deltagerne uden brug af hjælpemidler skal forsøge at passere uden at rive ned. Deltagerne springer på højder, som på forhånd er fastlagt af arrangørerne og kan fortsætte, indtil de har haft tre ugyldige forsøg i træk.

Disciplinen har været kendt siden oldtiden, hvor der i Grækenland blev dystet under olympiske lege.

I de forgangne 100 år har højdespring gennemgået en enorm teknisk udvikling, og i nutiden er den såkaldte Fosbury flop-teknik den mest udbredte teknik. Denne optræder i flere varianter.

Den eksisterende verdensrekord for mænd blev sat i 1993 af Javier Sotomayor fra Cuba og lyder på 2,45 m,^[1] mens kvindernes rekord er sat af Jaroslava Mahutjikh fra Ukraine med 2,10 m i 2024.^[2]

Der skal sættes af på én fod.

Konkurrencer i højdespring skal foregå på særlige springbaner indrettet i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Springstøtternes udliggere, som skal bære overliggeren, skal vende mod hinanden, og overliggeren skal hvile på dem på en sådan måde, at den let falder ned – fremad eller bagud – hvis den berøres af deltageren.

En konkurrence indledes med, at overliggeren placeres på en på forhånd besluttet minimumshøjde. Deltagerne vælger selv, om de ønsker at forsøge sig på denne højde eller på nogen af de efterfølgende højder. Når alle, der ønsker det, har sprunget på en bestemt højde, øges overliggerens højde. Medmindre der kun er én deltager tilbage, må overliggeren ikke hæves mindre end 2 cm efter afslutningen af hver omgang, og endvidere må intervallet for hævningen af overliggeren ikke forøges.

Konkurrencen fortsætter, indtil alle deltagere har haft tre forfejlede forsøg i træk. Selv om alle andre deltagere er udgået af konkurrencen, har en deltager ret til at fortsætte, indtil vedkommende taber retten til yderligere forsøg. Når deltageren har vundet konkurrencen (dvs. der kun er én deltager tilbage, der har flere forsøg), skal de højder vedkommende skal springe på, afgøres efter samråd mellem lederen for spring og deltageren. I de tilfælde, hvor højdespring indgår som et led i mangekamp, skal der dog altid springes med de fastlagte 3 cm-intervaller.

Det noteres som et forfejlet forsøg, hvis:

• overliggeren ikke bliver liggende på udliggerne efter springet,
• deltageren med nogen del af legemet berører jorden eller landingsområdet på den anden side af det lodrette plan mellem overligger og springstøtter, eller forlængelsen af dette plan uden først at have passeret overliggeren, medmindre lederen af højdespring skønner, at dette ikke har givet deltageren nogen fordel.

Tre forfejlede forsøg, uanset på hvilken højde de indtræffer, udelukker fra videre deltagelse i konkurrencen. En deltager kan f.eks. undlade sit 2. og 3. forsøg på en højde efter at have forfejlet 1. forsøg og i stedet benytte dem på en eller to følgende højder. Hvis en deltager afstår fra et forsøg på en højde, må han/hun ikke senere springe på denne højde.

En deltager ikke anvende mere end 1 minut på et forsøg. Tiden regnes fra det øjeblik, deltageren bliver kaldt frem. Når der er to eller tre deltagere tilbage i konkurrencen, må deltagerne benytte 1½ minut til udførelsen af hvert forsøg. Når der er en enkelt deltager tilbage, må denne benytte 3 minutter.

For at afgøre, hvem af et antal deltagere der er den bedste i en højdespringskonkurrence, skal alle disse deltagere være ude af konkurrencen, dvs. hver have haft tre forfejlede forsøg i træk. Hvis det bedste korrekt gennemførte forsøg for én af disse deltagere er på en større højde end det bedste forsøg for de øvrige, bliver førstnævnte bedst placeret.

Har to eller flere deltagere sprunget lige højt, afgøres placeringen således:

1. Den deltager, som har færrest antal forsøg på den højde, på hvilken det uafgjorte resultat indtræffer, placeres først.
2. Hvis konkurrencen stadig er uafgjort, skal den deltager, som har færrest antal forfejlede forsøg gennem konkurrencen op til og inklusiv den sidst klarede højde, placeres først.
3. Hvis konkurrencen stadig er uafgjort, placeres de pågældende deltagere lige, såfremt der ikke er tale om afgørelse af førstepladsen.

Ved afgørelse af førstepladsen i tilfælde, hvor to eller flere deltagere har sprunget lige højt og der ikke har kunnet træffes nogen afgørelse, foretages der omspringskonkurrence. De pågældende deltagere får så et spring mere på den højde, de ikke klarede, og såfremt der ikke er tale om samme højde, dvs. en deltager har undladt forsøg på følgende højde, skal omspringet ske på den laveste. Hvis kun en af deltagerne klarer højden, er vedkommende vinder af konkurrencen. Såfremt der ikke opnås nogen afgørelse, skal overliggeren hæves eller sænkes 2 cm afhængigt af, om deltageren har klaret den forudgående højde eller ej. Deltagerne skal springe ét spring på hver højde, indtil en afgørelse foreligger. Alle deltagere noteres for deres bedste spring i hele konkurrencen, inkl. resultater opnået i omspringskonkurrence.

I lighed med de mange andre af atletikkens discipliner anvender udøverne pigsko. I denne disciplin er skoene udover de sædvanlige pigge under forfoden også udstyret med pigge på hælen. Endvidere er sålen normalt uhyre stiv. Derudover anvendes almindelig sportsbeklædning, typisk sportsbluse og shorts.

Højdespring har gennem årtierne været udført med en række vidt forskellige teknikker kendt under navne som saksespring, "Eastern Cut-off", "Western Roll" og væltespring, der har haft hver deres glansperiode.

De tidligste højdespringere anvendte denne teknik, som den dag i dag ofte anvendes som introduktion til højdespring. Fra et skråt tilløb sættes af på det yderste ben, og svingbenet løftes strakt over, hvorefter det strakte afsætsben følger efter i en sakselignende bevægelse.

Denne teknik var næste trin i udviklingen, da den omkring 1900 dukkede op som en videreudvikling af saksespring. Afsættet foregår på samme måde som i saksespring, hvorefter springeren i luften læner sig bagover og passerer overliggeren liggende parallelt med denne. Tilløbet var også det samme som i saksespring.

John Winter, guldmedaljør på OL 1948, og franskmanden Georges Damitio var de to sidste som brugte denne teknik på internationalt niveau. Ved OL i 1948 var de de to eneste af de 26 deltagere som stadig brugte Eastern Cut-Off teknikken.

Få år senere skete den første større omvæltning i højdespringsteknik. Western Roll introducerede afsæt på det inderste ben efter et skråt tilløb. Svingbenet førtes strakt mod overliggeren, hvorefter kroppen passerede overliggeren sideliggende parallelt med denne.

Omkring 2. verdenskrig begyndte man at udvikle Western Roll. Efter et skråt tilløb og afsæt på inderste ben roteres kroppen, således at springeren passerer overliggeren parallelt med denne og med maven vendt mod overliggeren.

Der eksisterede to varianter af væltespring: det parallelle væltespring og en mere dykende version. Med det parallelle væltespring passerede hoved og krop overliggeren samtidigt, John Thomas, sølvmedaljevinder i OL 1964, brugte denne teknik. Valerij Brumel, dykkede en lille smule, idet hans hoved passerede overliggeren før hans krop. Han var guldmedaljevinder ved OL 1964 som den sidste væltespringer.

Den sidste verdensrekord sat med med væltespringsteknik var Vladimir Yashtshenkos 2,34 meter i 1978. Yashtshenkos verdensrekord blev forbedret i 1980 af en "flopper", Jacek Wszola fra Polen. Det bedste resultat opnået med væltespringsteknik er 2,35 meter, som Yashtshenko sprang i Milano i 1978 da han vandt indendørs-EM. Rosemarie Ackermann var den sidste kvinde som satte verdensrekord med med væltespringsteknik, da hun i 1977 samtidig blev den første kvinde som sprang over 2 meter. Ackermanns verdensrekord blev forbedret i 1978 af en "flopper", Sara Simeoni fra Italien. I 1976 vandt hun som den sidste væltespringer OL-guld i Montréal.

I 1967 satte Sven Breum dansk rekord med 2,09 m, som blev den sidste sat med med væltesprings teknik. Grith Ejstrup var den sidste, der satte dansk rekord med med væltespringsteknik for kvinder, da hun sprang 1,85 m ved de danske mesterskaber 1972. Et resultat hun tangerede ved de danske mesterskaber tre år senere. Ejstrups rekord blev forbedret i 1981 af "flopperen" Dorte A. Rasmussen.

Den nu dominerende teknik Fosbury-flop-teknik tilskrives den kvindelige canadiske højdespringer Debbie Brill. Hun var den første flopspringer og tiltrak sig en del opmærksomhed ved sin bemærkelsesværdige højdespringsteknik, inden Dick Fosbury vandt højdespringskonkurrencen ved sommer-OL 1968 i Mexico City med teknikken. Den fik dermed sit store gennembrud og revolutionerede højdespring. Siden har Fosbury-flop, som teknikken kom til at hedde, udviklet sig til flere varianter. I dag opererer man således med "Speed-flop"" og "Power-flop"", som er baseret på henholdsvis fart og styrke. Fosbury-flop udføres med et kurveformet tilløb, hvor et løb vinkelret på forlængelsen af overliggeren de sidste 3-5 skridt løbes i et imaginært spor følgende en cirkels periferi. Afsættet foretages dernæst på yderste fod, mens svingbenet med bøjet knæ føres opad. Springeren roterer efter afsættet om egen længdeakse således, at overliggeren passeres med ryggen vendt mod denne.

Der er nogen uenighed om, hvorvidt væltespring eller flop er mest effektivt. Begge har fordele og ulemper, men flop anses af de fleste som lettere at lære, især for yngre springere, og dermed er den blevet den dominerende teknik.

Placering	Højde (m)	Atlet	Nationalitet	Sted	Dato
1.	2,45	Javier Sotomayor	Cuba	Salamanca	23. juli 1993
2.	2,43	Mutaz Essa Barshim	Qatar	Bruxelles	5. september 2014
3.	2,42	Patrik Sjöberg	Sverige	Stockholm	30. juni 1987
		Bohdan Bondarenko	Ukraine	New York City	14. juni 2014
5.	2,41	Igor Paklin	Sovjetunionen	Kobe	4. september 1985
6.	2,40	Rudolf Povarnitsyn	Sovjetunionen	Donetsk	11. august 1985
		Sorin Matei	Rumænien	Bratislava	20. juni 1990
		Charles Austin	USA	Zürich	7. august 1991
		Vjatjeslav Voronin	Rusland	London	5. august 2000
		Derek Drouin	Canada	Des Moines	25. april 2014
		Andriy Protsenko	Ukraine	Lausanne	3. juli 2014

Placering	Højde (m)	Atlet	Nationalitet	Sted	Dato
1.	2,10	Jaroslava Mahutjikh	Ukraine	Paris	7. juli 2024
2.	2,09	Stefka Kostadinova	Bulgarien	Rom	30. august 1987
3.	2,08	Blanka Vlašić	Kroatien	Zagreb	31. august 2009
4.	2,07	Lyudmila Andonova	Bulgarien	Berlin	20. juli 1984
		Anna Tjitjerova	Rusland	Tjeboksary	22. juli 2011
6.	2,06	Kajsa Bergqvist	Sverige	Eberstadt	26. juli 2003
		Hestrie Cloete	Sydafrika	Paris	31. august 2003
		Jelena Slesarenko	Rusland	Athen	28. august 2004
		Ariane Friedrich	Tyskland	Berlin	14. juni 2009
		Marija Kutjina	Neutral	Lausanne	6. juli 2017
11.	2,05	Tamara Bykova	Sovjetunionen	Kijev	22. juni 1984
		Heike Henkel	Tyskland	Tokyo	31. august 1991
		Inha Babakova	Ukraine	Tokyo	15. september 1995
		Tia Hellebaut	Belgien	Beijing	23. august 2008
		Chaunté Lowe	USA	Des Moines	26. juni 2010

Placering	Højde (m)	Atlet	Nationalitet	Sted	Dato
1.	2,43	Javier Sotomayor	Cuba	Budapest	4. marts 1989
2.	2,42	Carlo Thränhardt	Vesttyskland	Berlin	26. februar 1988
4.	2,41	Patrik Sjöberg	Sverige	Piræus	1. februar 1987
		Mutaz Essa Barshim	Qatar	Athlone	18. februar 2015
5.	2,40	Hollis Conway	USA	Sevilla	10. marts 1991
		Stefan Holm	Sverige	Madrid	6. marts 2005
		Ivan Ukhov	Rusland	Piræus	26. februar 2009
		Aleksej Dmitrik	Rusland	Arnstadt	8. februar 2014
9.	2,39	Dietmar Mögenburg	Vesttyskland	Köln	24. februar 1985
		Ralf Sonn	Tyskland	Berlin	1. marts 1991
9.	2,38	Igor Paklin	Sovjetunionen	Indianapolis	7. marts 1987
		Gennadij Avdejenko	Sovjetunionen	Indianapolis	7. marts 1987
		Steve Smith	Storbritannien	Wuppertal	4. februar 1994
		Wolf-Hendrik Beyer	Tyskland	Weinheim	18. marts 1994
		Sorin Matei	Rumænien	Wuppertal	3. februar 1995
		Matt Hemingway	USA	Atlanta	4. marts 2000
		Jaroslav Rybakov	Rusland	Stockholm	15. februar 2005
		Linus Thörnblad	Sverige	Göteborg	25. februar 2007
		Gianmarco Tamberi	Italien	Hustopeče	13. februar 2016
		Danil Lysenko	Rusland	Moskva	29. januar 2023

Placering	Højde (m)	Atlet	Nationalitet	Sted	Dato
1.	2,08	Kajsa Bergqvist	Sverige	Arnstadt	6. februar 2006
2.	2,07	Heike Henkel	Tyskland	Karlsruhe	8. februar 1992
3.	2,06	Stefka Kostadinova	Bulgarien	Athen	20. februar 1988
		Blanka Vlašić	Kroatien	Arnstadt	6. februar 2010
		Anna Tjitjerova	Rusland	Arnstadt	4. februar 2012
		Jaroslava Mahutjikh	Ukraine	Banská Bystrica	2. februar 2021
7.	2,05	Tia Hellebaut	Belgien	Birmingham	3. marts 2007
		Ariane Friedrich	Tyskland	Karlsruhe	15. februar 2009
		Marija Kutjina	Rusland	Moskva	9. februar 2020
10.	2,04	Alina Astafei	Tyskland	Berlin	3. marts 1995
		Elena Slesarenko	Rusland	Budapest	7. marts 2004
		Antonietta Di Martino	Italien	Banská Bystrica	9. februar 2011

Placering	Højde (m)	Atlet	År
1.	2,28[4]	Janick Klausen	2019
2.	2,27	Michael Mikkelsen	1991
3.	2,25	Jesper Tørring	1974
4.	2,17	René T. Nielsen	1983
5.	2,15	Leon Axen	1981
		Sami el Nasser	1989
		Lars Werge Andersen	1995
		Martin Gärtner	1999
		Anders Black	2005
10.	2,14	Hans Ravn Kristensen	1985

Placering	Højde (m)	Atlet	År
1.	1,94	Pia Zinck	1997
2.	1,86	Dorthe A. Rasmussen	1981
3.	1,85	Grith Ejstrup	1972
4.	1,82	Solveig Langkilde	1972
		Birgitte Kulas Kristensen	1979
		Kathrine Nielsen	2001
7.	1,81	Dorte Bæk Klein	1982
		Charlotte Beiter	1991
9.	1,80	Lise Wilbek	1976
		Lene Demsitz	1984

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "High jump" på Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen