[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Hércules Brito Ruas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hércules Brito Ruas (2008)

Hércules Brito Ruas eller bare Brito (født 9. august 1939 i Rio de Janeiro, Brasilien) er en tidligere brasiliansk fodboldspiller (midterforsvarer), der med Brasiliens landshold vandt guld ved VM i 1970 i Mexico.[1] Han spillede samtlige brasilianernes seks kampe under turneringen.[2] I alt nåede han at spille 45 landskampe, og deltog også ved VM i 1966 i England.

Brito spillede på klubplan primært for Vasco da Gama i hjembyen Rio de Janeiro, som han var tilknyttet i 13 sæsoner. Han havde også kortere ophold hos andre brasilianske topklubber, blandt andet Flamengo, Botafogo og Corinthians.[3] Med Vasco da Gama var han med til at vinde fire statsmesterskaber i Rio de Janeiro.

  1. ^ "RSSSF.com: FIFA World Cup winning squads". Hentet 2011-03-25. (engelsk)
  2. ^ "RSSSF.com: World Cup 1970". Hentet 2011-03-25. (engelsk)
  3. ^ "Footballdatabase.eu: Hércules Brito Ruas". Hentet 2011-03-25. (engelsk)