Hæren
Denne artikel omhandler Danmarks hær. For andre landes hære, se Hær.
Hæren | |
---|---|
Aktiv | 17. nov. 1614[1] |
Land | Danmark |
Troskab | Rigsfællesskabet |
Overordnet myndighed | Værnsfælles Forsvarskommando, Hærstaben |
Størrelse | 8.325 militært ansatte[2] (2015) 4.241 værnepligtige[3] (2022) 4.070 på rådighedskontrakt |
Del af | Forsvaret |
Hovedkvarter | Flyvestation Karup |
March | Den danske Hærs honnørmarch |
Slag og krige | Trediveårskrigen (1625-29) Torstensson-krigen (1643-45) Karl Gustav Krigen (1657-60) Skånske Krig (1675-79) Store Nordiske Krig (1700 & 1709-20) Treårskrigen (1848-51) 2. Slesvigske Krig (1864) Operation Weserübung-Süd (1940) Krigen i Ex-Jugoslavien (1992 - 1995) Operation Bøllebank (1994) Krigen i Afghanistan (2001-2021) Irakkrigen (2003-07) |
Hjemmeside | forsvaret.dk/da/organisation/haeren/ |
Ledere | |
Chef for Hærkommandoen | Generalmajor Peter Harling Boysen |
Insignier | |
Splitflag |
Hæren udgør det danske forsvars landmilitære del. Oprindeligt har Hæren haft som opgave at forhindre konflikter og krig samt forsvare dansk suverænitet og interesser. Med tiden er disse opgaver blevet udviklet til også at omfatte beskyttelse af fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.
Oprindeligt førte de danske konger personligt hæren i kamp og kæmpede med deres tropper. I 1808 oprettedes generalstaben og førte sidenhen til oprettelsen af fire generalkommandoer med kongen som øverstbefalende.
Hæren har historisk været en vigtig del af det danske forsvar og har derfor deltaget i adskillige krige, slag og sammenstød med fremmede magter for at beskytte landets interesser. De største krige har været territoriale krige med Sverige, Rusland, Preussen og England. I nyere tid har Hæren stået for størstedelen af de danske internationale engagementer, blandt andet det tidligere Jugoslavien, Irak og Afghanistan.
Kommandostruktur
[redigér | rediger kildetekst]Ledelse af hæren er under Værnsfælles Forsvarskommando:
- Operative Stabe
- Kamptropsregimenter
- Tjenestegrensregimenter
- Skoler (underlagt Forsvarsakademiet)
- Specielstyrker (underlagt Specialoperationskommandoen)
Hjemmeværnskommandoen har ansvaret for Hærhjemmeværnet.
Hærens materiel
[redigér | rediger kildetekst]Internationale engagementer efter 2. verdenskrig
[redigér | rediger kildetekst]- United Nations Emergency Force I (UNEF I), Gaza, 1956-1967
- United Nations Operations in the Congo (ONUC), Demokratiske Republik Congo, 1960-1964
- United Nations Peacekeeping Force in Cyprus (UNFICYP), Cypern, 1964-1994
- United Nations Protection Force (UNPROFOR), Ex-Jugoslavien, 1992-1995
- Herunder Operation Bøllebank, 1994
- Stabilization Force (SFOR), Bosnien, 1996-2004
- Kosovo Force (KFOR), Kosovo, 1999-nutid
- United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea (UNMEE), 2000-2001
- International Security Assistance Force (ISAF), Afghanistan, 2001-2014[4]
- DANCON/IRAK, Irak, 2003-2007
- Movement Force Protection Team (MFPT), Afghanistan, 2014-nutid
Grader og distinktioner
[redigér | rediger kildetekst]Fra 2018
[redigér | rediger kildetekst]Officerer
NATO kode | OF-10 | OF-9 | OF-8 | OF-7 | OF-6 | OF-5 | OF-4 | OF-3 | OF-2 | OF-1 | OF(D) | Officers- elev | ||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hæren[5] |
Ingen tilsvarende | |||||||||||||||||||||||||||||||||||
General | Generalløjtnant | Generalmajor | Brigadegeneral | Oberst | Oberstløjtnant | Major | Kaptajn | Premierløjtnant | Løjtnant | Sekondløjtnant | Officerselev | |||||||||||||||||||||||||
Dansk militær lønklasse[6] | M406 | M405 | M404 | M403 | M402 | M401 | M332 M331 M322 |
M321 | M312 | M311 | M310 |
Befalingsmænd og menige
NATO kode | OR-9 | OR-8 | OR-7 | OR-6 | OR-5 | OR-4 | OR-3 | OR-2 | OR-1 | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hæren[5] |
Ingen Tilsvarende |
||||||||||||||
Hærchefsergent | Myndigheds- befalingsmand |
Chefsergent | Seniorsergent | Oversergent | Sergent | Sergent første 12 måneder |
Korporal | Overkonstabel af 1. grad |
Overkonstabel | Konstabel | |||||
Dansk militær lønklasse[6] | M232 | M231 | M221 | M212 | M211 | M113 | M112 |
1958-1962
[redigér | rediger kildetekst]1923-1951
[redigér | rediger kildetekst]1915-1923
[redigér | rediger kildetekst]1910-1915
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hæren – http://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/haeren/Pages/IA_forside.aspx Arkiveret 19. januar 2016 hos Wayback Machine
- Hærstaben - http://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/haeren/organisation/haerstaben/Pages/default.aspx Arkiveret 8. april 2016 hos Wayback Machine
- Krigeren.dk - http://krigeren.dk
- Jens Ole Christensen; Rune Holmeå Iversen (2014), HÆREN 400 års danmarkshistorie, Gads Forlag, ISBN 978-87-12-04946-3, Wikidata q112229828
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Det danske forsvar af Søren Nørby (ISBN 87-11-11853-9, 1. udgave, 1.oplage, Det historiske Hus, 2006), s39
- ^ "Forsvaret.dk: Antal ansatte". Arkiveret fra originalen 21. januar 2015. Hentet 5. marts 2015.
- ^ "Forsvaret.dk: Antal værnepligtige". Arkiveret fra originalen 2. april 2022. Hentet 5. marts 2015.
- ^ Officiel afslutning på den danske indsats i Afghanistan
- ^ a b "Hærens Gradstegn" (PDF). forsvaret.dk. Forsvaret. 2021. Hentet 20. februar 2022.
- ^ a b "Historik". forpers.dk. Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Arkiveret fra originalen 27. august 2018. Hentet 26. september 2018.
Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |