Kløverblåfugl
Kløverblåfugl | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Lepidoptera (Sommerfugle) |
Familie | Lycaenidae (Blåfuglefamilien) |
Slægt | Glaucopsyche |
Art | G. alexis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Glaucopsyche alexis Poda 1761 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Kløverblåfugl (Glaucopsyche alexis) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Arten er udbredt i store dele af Europa og mod øst til Amur i Rusland. I Sydsverige ses den fra slutningen af maj til begyndelsen af juli på frodige overdrev i kuperet terræn. Kløverblåfuglen strejfer en del omkring og er to gange truffet i Danmark, henholdsvis Læsø og Lolland.
Arten blev videnskabeligt beskrevet af den østrigske entomolog Nicolaus Poda von Neuhaus i 1761.
Udseende
[redigér | rediger kildetekst]Kløverblåfuglens sølvgrå underside har nogle karakteristiske store, sorte pletter på forvingen samt et blågrønt område i dens rodfelt. Oversiden er blå. Hunnens overside er som regel kun blå i rodfeltet og kan i nogle tilfælde være helt brun. Vingefanget varierer fra 26 til 37 millimeter. Hunnen er i gennemsnit mindre end hannen.
Larvens foderplanter
[redigér | rediger kildetekst]Kløverblåfuglens larver lever på ærteblomstrede som stenkløver eller astragel.
Kilder/Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle. Gyldendal 1996. ISBN 87-00-21276-8.
- Lars Trolle/Birgitte Rubæk Sommerfugle, 1999.
- Sommerfugle i Europa og Nordafrika.