[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Knud Danaást

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Knud Danaást
eller
Knud Gormsen
Knud Danaást som dreng gengivet i Lorenz Frølichs streg fra 1855
Konge af Danmark
Regerede947-962
ForgængerGorm den Gamle (som enekonge)
RegentKnud Danaást
MedkongeGorm den Gamle
EfterfølgerGorm den Gamle og Harald Blåtand
ÆgtefælleTove af Danmark (962-962)
BørnGuldharald
Sven Tveskæg
Fulde navnKnud Gormsen
HusJellingdynastiet
FarGorm den Gamle
MorThyra Danebod
Født(920'erne) (?)
Død17. oktober 962
Leinster, Irland
HvilestedJelling Kirke(?) (ifølge fleres formodning)
Beskæftigelsekonge, hærfører
Religionkristendom
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet).

Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast[a] eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast[2] og mere sjældent Knud Danast,[3] Knud Daneaast[4] og (især norsk og svensk) Knut Danaåst[5]) eller Knud Gormsen var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod[6][7] og hans yngre brødre var Harald og Toke. Tilnavnet danaást betød "elsket af danerne" (norrønt åst betød "kærlighed").[8][b] Foruden den hengivenhed, der ligger i tilnavnet, så fortælles der om hans fremtoning og karakter, at han var lyshåret, venlig af sind[12] og forstandig i sin tale.[13]

Han var medkonge i Danmark fra 947 og indtil sin død i 962 sammen med sin far Gorm.

Kilderne nævner to kendte sønner af Knud, Guldharald, der var den ældste søn, og Sven Tveskæg (født efter Knuds død).

[redigér | rediger kildetekst]
Knud Danaást tilbragte en del af sin tidlige ungdom hos det kongelige hof i Quedlinburg.

Knud Gormsen har troligvis sit navn efter farfaderen, som også hed Knud (norrønt: Knutr), men som ofte kaldtes for Harde-Knud.[14][15][16]

Han blev angiveligt døbt i 930'erne. Ifølge Suhm fandt det sted i 934 med den tyske konges mellemkomst, mens Knud var på togt i Frisland,[17][c][d][e] Petrus Olai (en) nævner i sit Collectanea ikke specifikt Knud i denne sammenhæng, men om lillebroderen Harald fremfører han:

"Hic Haraldus Adaldago Archiepiscopo Hamburgensi et Ottoni augusto amicus et familiaris fuit" (dansk: Denne Harald var ven af og nær fortrolig med ærkebiskop Adaldag af Hamborg og kejser Otto).[19][f]

Vurdering af historicitet

[redigér | rediger kildetekst]

I en artikel fra 1929 om Dronning Thyra, hendes tilnavn og hvorvidt hun byggede Danevirke, der formulerer historikeren Kristian Erslev følgende konklusion vedrørende Knud Danaást: "af de positive Enkeltheder, som fortælles, er der kun een, der rimeligvis er rigtig, den, at Gorm foruden sin Efterfølger endnu havde en Søn Knud, der døde før Faderen".[21][16]

Medkonge af Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Knud blev gjort til medkonge af Danmark i 947 sammen med sin far Gorm, og fungerede som sådan frem til sin død antageligt i 962.[22][g]

Der er blevet fremført formodning fra fleres side,[24] at skelettet i kammergraven i Jelling Kirke faktisk er de jordiske rester af Knud Danaást.[25][h][i] Andre har blot mere generelt fremført en antagelse om, at Knud må være begravet et sted i Jelling uden at præcisere, hvor dette måtte kunne være.[28]

Sagafortælling om fjendskab mellem brødre?

[redigér | rediger kildetekst]

Sagafortællingerne er ganske forskellige, når det gælder, hvordan de involverede personer portrætteres og deres indbyrdes forhold skildres. I de yngre bevarede udgaver af Jomsvikingernes saga udmales et forbitret forhold mellem brødrene Knud og Harald. Navnlig Harald mener, at der bliver givet Knud for meget og ham selv for lidt, og det hele ender med, at Harald udvirker sin egen brors død.[29] Ingen andre kendte skildringer af forholdet mellem brødrene Knud og Harald gengiver dog broderrelationen på en sådan konfliktfyldt måde, som vi finder det gengivet i disse udgaver af Jomsvikingernes saga, og den norske historiker Gustav Storm mente endda at kunne konkludere, at Jomsvikinga saga i sin ældste skikkelse ikke havde indeholdt nogen skildring af et fjendskab mellem brødrene Knud Danaást og Harald Blåtand,[30] ligesom den ældste bevarede version[j] af sagaen heller ikke indeholder en sådan historie.[32][33]
Forestillingen om, at Harald lod sin bror Knud myrde, går dog igen i Grundtvigs digteriske værk fra 1809 Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord.[34]

Sagnet om Knuds død

[redigér | rediger kildetekst]

Knud blev ifølge oplysningerne i forskellige sagaer dræbt under et vikingetogt til Irland.[35] Sammen med sin bror Harald skal han have belejret Dublin. En aften han morede sig i våbenleg med sine mænd blev han dødeligt ramt af en pil fra en irsk bueskytte. Som sit sidste ønske bad han angiveligt sine mænd om at fortsætte legene som om ingenting var sket, så irerne ikke skulle forstå, at deres anfører var død, og dermed få indtryk af, at belejrerne var svækket.[36] Dødsbudskabet nåede Thyra i Jelling, men hun turde først intet sige, for Gorm skal ifølge sagnet have svoret, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at sige noget hængte Thyra først sorte klæder for vinduerne og klædte sig i en gammel sæk. Da Gorm spurgte hende, om hun meldte ham Knuds død, svarede hun "Det melder du og ikke jeg." Tabet af sønnen fratog Gorm den sidste livsgnist, så Thyra, ifølge Saxo, "fulgte dem begge til graven med de samme tårer". I Saxos version sad Thyra tilbage som enke; men det passer ikke med de historiske fund. Thyra må være død før Gorm, for som enkemand rejste han den lille Jellingsten til minde om hende.[37]

Olaf Aastrup gjorde sig i 1959 til talsmand for, at overbringelsen af dødsbudskabet til Gorm sagtens kunne være foretaget af en anden kvinde end Thyra Danebod.[38]

Runesten for Knud Danaást?

[redigér | rediger kildetekst]
Henrik Rantzaus prospekt over Jelling fra 1591, der viser kirken, de to høje, Harald Blåtands store runesten, samt en 'ukendt' sten på toppen af Sydhøjen.

Knud skiller sig ud fra sine nærmeste slægtninge og familie ved, at der ikke er kendt eller fundet en runesten eller runeindskrift, hvor Knuds navn indgår. Såvel hans far og mor, hans to yngre brødre, hans kone og svigerfar, hans ene søn, en nevø og muligvis tillige en farbror, tante og fætter er nævnt på forskellige runestene[39] - op til 19 sten i alt[k] kan det muligvis blive til, men for Knud savnes en sten.[40] Jellingområdet har dog tidligere været prydet med et antal yderligere runesten ud over de to kendte runesten, der nu er placeret i glasbur foran Jelling Kirke. Mindet om yderligere en stor runesten i området levede videre gennem århundreder og Søren Abildgaard noterede i forbindelse med sit besøg i Jelling d. 11. juli 1771, at den lokale erindring fortalte om en nu under jorden begravet sten, der skulle befinde sig et sted øst for Dronningens Høj: "en meget stor flad Kampesten under Jorden, paa hvilken skal være megen Skrift".[41][42][40] Abildgaard er dog ikke den første til at omtale en sådan sten. Nogle år tidligere, i 1766, meddeler præsten i Jelling, Povl Wedel, en tradition om, at "ved Jelling selv skulde i forrige Tider have været endnu en tredie Sten med runisk Indskrift, ja, man viser endog Toften, hvor den forhen skal have været at se, indtil Grundens Ejer skal enten have flyttet eller sjunket den saa dybt i Jorden, at den ej mere har været at finde, for derved at forhindre den Skade paa Græs og Korn, som Fremmede og Nysgjerrige, der kom at se Stenen, skal have forvoldt ham".[43]
Denne sten er tidvis blevet associeret med Knud Danaást, og den er endog ved visse lejligheder blevet benævnt Knud-stenen.[44]
I 1964 blev der faktisk fundet en tredje runesten i Jelling, men hverken formen, størrelsen, indskriftens længde eller fundstedet for stenen passede med, hvad Abildgaard havde meddelt i 1771, og stenen fik i omtalen i Skalk året efter prædikatet "lille husmandssten".[45]

I tilknytning til spørgsmålet om yderligere runesten må det tillige noteres, at der findes en enkelt efterretning fra 1591 om en stor sten placeret på toppen af Sydhøjen i Jelling, "en Sten af anseelig Størrelse, lidt mindre end den, der er opstillet ved Kirken mellem de to Høje". Omtalerne af denne sten fra 1591 og 1643 lader dog ikke formode noget om, hvorvidt denne sten var "flad", eller hvorvidt der var skrifttegn på den, og ved Ole Worms beskrivelse af Jelling i 1643 befandt denne sten sig ikke længere nogle steder synligt - en del grave- og anlægsarbejde havde dog fundet sted i Jelling i årene forud for Worms besøg på stedet i 1643.[40]

Spørgsmålet om en eventuel runesten for Knud Danaást er altså indtil videre uopklaret.

Knuds søn Guldharald

[redigér | rediger kildetekst]

Knuds ældste søn, om hvilken vi ikke kender moderens navn, hed Harald, men blev kaldt Guldharald.
Denne søn kom senere i et modsætningsforhold til sin farbror Harald Blåtand, og det endte med at koste sønnen livet.

Yderligere sagn

[redigér | rediger kildetekst]

Et sagn vil vide, at Knuds far, Gorm, på Stejlebjerg ved Vejle Fjord lod holde udkig (eller selv holdt udkig) efter sine sønners hjemkomst fra togt.[46][47]

En sløjfet(?) høj, Knuds Høj, nær Spøttrup på marken hørende til landsbyen Knud (i Rødding Sogn) ned mod fjorden har givet ophav til det lokale sagn, at Knud Danaást skulle være begravet i højen.[48][49][50] Højen er dog givetvis fra bronzealderen, da to bronzesværd er fundet ved udgravning af højen. Egentlig er der flere versioner vedrørende disse sagn fra landsbyen Knud, og de gengives således af A. P. Nielsen:

"Knud er en sideform af navneordet knude i betydningen en lille bakke, en lille forhøjning. Der går det sagn, at byen har fået navn efter Knud Daneast, Gorm den Gamles søn, idet han skal ligge begravet på Knud hede."

og

"På Knud bys mark ud mod fjorden ligger der en høj, som kaldes Knuds høj, og den skal have givet byen navn. Nogle fortæller, at den mand, som ligger begravet i højen, skal være Knud Daneast, Gorm den Gamles søn, og derfor mente man engang, at der måtte findes guld og andre kostbarheder i den; men ved en udgravning, som blev foretaget, fandt man kun to bronzesværd. Der er dog også nogle, der fortæller, at højen huser de jordiske rester af en kong Knud, der faldt i et søslag på fjorden, og han blev så båret i land og højsat på kysten."[51]

Kulturelle gengivelser og opkaldelser

[redigér | rediger kildetekst]
Titelbladet til R. K. Lassens roman Kong Gorms Sønner eller Kors og Sværd fra 1870.

Litteratur:

Opkaldt efter Knud Danaást:

Billedgengivelse:

Knud Danaást ses ikke afbilledet særligt ofte i kunsten eller som illustration i litteraturen, men han optræder dog som én af personerne på Lorenz Frølichs kunstblad Thyre Dannebod grundlægger Dannevirke, bestilt af Kunstforeningen i Flensborg i 1855,[56] og som er blevet reproduceret adskillige gange gennem årene.[57]

Af illustrationer til litteraturen kan nævnes Erik Hjorth Nielsens tegning af Knud Danaast med følge i Irland, som man finder i Jørgen Liljensøes bog til yngre læsere, "Thyra Danebod", fra 1987.[58]

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ De to a'er efter hinanden aa er ikke et å, men derimod netop to a'er eller mere pæcist et a og et á.[1]
  2. ^ Tilnavnet Danaást er at finde i fire islandske skrifter fra middelalderen, dels i Olav Tryggvasons saga (egentlig: Óláfs saga Tryggvasonar en mesta)[9][10] endvidere i Þáttr af Ragnars sonum / Totten om Ragnars sønner,[11] i Jomsvikingernes saga[5] og endelig i Snorres Norske Kongers Chronica.[4] Det er altså dette i islandske kilder overleverede tilnavn, der er gået hen og blevet den almindeligt udbredte betegnelse for Knud Gormsen.
  3. ^ Der er muligvis fra Suhms side sket en sammenblanding af personerne her, for i anden anledning nævnes det, at kong Chnob/Gnupa/Knud også blev døbt ved den tyske konges mellemkomst dette år, altså 934 (andre kilder kunne dog antyde et andet årstal).
  4. ^ Hvornår Knud var født oplyses vi ikke om, men broderen Harald var fem år ved dåben i 937, så Knud har, selvom han var ældre end Harald, næppe været fyldt 16 år, da dåben fandt sted; første halvdel eller midten af 920'erne kunne derfor være en rimelig formodning for fødselstidspunktet for Knud, men et af årene i slutningen af 920'erne er også en mulighed? Hvor længe Knuds og Haralds ophold i Tyskland varede vides ikke med bestemthed, men senest 943 må de formodes at være kommet hjem til Danmark igen.
  5. ^ Den en del anderledes Jomsvikingernes saga lader dog Knud opfostre hos den i sagaen angivne morfader Klakharald (der angives som Jarl i Holsten, der historisk betragtes som en del af Tyskland), mens Harald blev hjemme hos forældrene.[18]
  6. ^ Presbyter Bremensis ("Holstenerpræstens krønike" eller blot "Holstenske krønike") omtaler, at Knuds broder Harald (Blåtand) blev døbt af ærkebiskop Adeldag af Hamborg-Bremen.[20]
  7. ^ Årmålet 15 år som medregent under faderen går igen i Roskildekrøniken (dog uden præcise årstalsangivelser), men i Roskildekrøniken (skrevet omkring 1138-1140) er den af Gorms sønner, der nævnes som medregent, ikke Knud, men derimod broderen Harald.[23]
  8. ^ Den første til offentligt i pressen at fremsætte formodning om, at det er Knud Danaást, der ligger begravet i Jelling Kirke, var Poul Engelhardt, forfatter til bogen "Danerne fra fødsel til dåb".[26] Han fremsatte sin teori anonymt formidlet gennem jounalist Knud Bavngaard i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten i juli 1983.[27]
  9. ^ Den første alderbedømmelse af det i 1970'erne fundne skelet i kammergraven i Jelling Kirke lod formode, at det drejede sig om en person, der ved dødsfaldet var mellem 35 og 50 år gammel. Senere kom der dog nye vurderinger af dette spørgsmål, og professor Klavs Randsborg gjorde således f.eks. i 2008 gældende, at den afdøde nok ikke havde været helt så gammel som først antaget. Om personen fra kammergraven udtaler Randsborg: "I øvrigt er den mand, som man fandt i kirken, ikke så gammel, som man tidligere antog. Det er snarest en mand på højst 40 år". Randsborg tvivlede derfor på, at det var muligt, at den afdøde kunne være Gorm den Gamle, da han i givet fald ville være død (alt) for ung til at det kunne være en historisk mulighed.[28] Derimod sætter den af Randsborg refererede aldershypotese ingen hindringer i vejen for, at den afdøde kan være Gorms søn Knud, hvis fødsel i 920'erne og død i 960'erne vil falde vel indenfor den givne aldersbedømmelse.
  10. ^ Ingen af de bevarede udgaver af Jomsvikingernes saga synes i deres tekstmæssige form at gå tilbage til før år 1200, selvom selve sagaen i sin ældste grundform nok har eksisteret allerede i tiden omkring 1180.[31]
  11. ^ Dette tal vil svare til den mest 'inkluderende' oversigt over, hvem der kunne tænkes at være nævnt på diverse runesten. Dertil kommer muligvis yderligere en sten, der måske nævner ægtefællen til en niece af Knud Danaást.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 9. september 1893: "Lidt om aa" (s. 2)
  2. ^ Vejle Amts Folkeblad. Politisk og Avertissmentstidende, 28. januar 1871 (s. 4)
  3. ^ a b Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I Oehlenschläger Poetiske Skrifter. Syvende Deel (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265)
  4. ^ a b Snorre Sturlessøn: Norske Kongers Chronica Udsat paa Danske aff H. Peder Claussøn, København, 1633 (s. 119)
  5. ^ a b Flatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, ISBN 978-82-91640-80-8 (ss. 229-230)
  6. ^ Brenner, Otto (1965). Nachkommen Gorms des Alten. Stuttgart: Silberburg-Verlag. s. 1, 245 & 353.
  7. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon: "Tyre Danebod" (hentet 14. april 2023)
  8. ^ Glosbe: "åst i norsk bokmål"
  9. ^ Dansk Biografisk Leksikon: "Gorm" (hentet 29. marts 2023)
  10. ^ Oldnordiske Sagaer udgivne i Oversættelse af det Nordiske Oldskrift-Selskab. Første Bind. Kong Olaf Tryggvesøns Saga. Første Deel, oversat af Carl Christian Rafn, København, 1826 (ss. 106-107)
  11. ^ "Totten om Ragnars sønner". I Annette Lassen (red.): Oldtidssagerne. Bind 1, Gyldendal, 2016, ISBN 978-87-02-18344-3. (s. 206)
  12. ^ R. J. Holm: Danmarks Historie fortalt for Ungdommen. Første Del, femte Udgave., København, 1894 (s. 31)
  13. ^ A. Fabricius: Illustreret Danmarkshistorie for Folket. Første Deel, København, 1854 (s. 166)
  14. ^ Johannes C.H.R. Steenstrup: Mænds og Kvinders Navne gennem Tiderne, København, 1918. (ss. 55-56)
  15. ^ Kristian Hald: Personnavne i Danmark. I. Oldtiden, Christiansfeld, 1971 (s. 66)
  16. ^ a b N. C. Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. Jellingdynastiets oprindelse, Herning, 1977 (ss. 57-58)
  17. ^ Peter Friderich Suhm: Historie af Danmark, fra Aar 804 til 941 (II. Tome), København, 1784 (s. 567)
  18. ^ "Jomsvikingasaga" i Sagabibliothek med Anmærkninger og indledende Afhandlinger. Tredie Bind af Peter Erasmus Müller, København, 1820. (ss. 38-97)
  19. ^ Petrus Olai (en): "Petri Olai Minoritæ Roskildensis Chronica Regum Danorum, a Dano ad obitum Johannis Regis". I Jacob Langebek: Scriptores rerum Danicarum medii ævi, Tomus I., København, 1772. (s. 116)
  20. ^ Holstenerpræstens Krønike (Presbyter Bremensis) oversat af Anna Hude (udgivet af Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse), København, 1903 (s. 21)
  21. ^ Kristian Erslev: "Dronning Tyre og Danevirke". I Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 6 (1929) (s. 12)
  22. ^ Den Store Danske / lex.dk: "Gorm den Gamle" (hentet 29. marts 2023)
  23. ^ Roskildekrøniken - Den ældste Danmarkskrønike (i Jørgen Olriks oversættelse fra 1898)
  24. ^ Niels Lund: "Gorm den Gamle og Thyre Danebod". I Karin Kryger (red.): Danmarks kongegrave I, Museum Tusculanums Forlag, 2014. (s. 63)
  25. ^ Jörn Staecker (de): "Monumenten i Jelling – myter och realiteter". I A. Andrén (et al.) (red.): Från stad till land. En medeltidsarkeologisk resa tillägnad Hans Andersson (Lund Studies in Medieval Archaeology 29), Almqvist & Wiksell (sv), Stockholm, 2001. (ss. 73-88)
  26. ^ P. Engelhardt: Danerne - fra fødsel til dåb, Kgs. Lyngby, 1980
  27. ^ Knud Bavngaard (alias 'Silvanus') - Morgenavisen Jyllands-Posten, 26. juli 1983: "Ny teori om kraniet i Jelling kirke: ikke kong Gorm, men sønnen Knud Danaast" (s. 2)
  28. ^ a b Torben Jørgensen - Jyllands-Posten, 13. juli 2008: "Gåden i Jelling" (sektion 'INDBLIK', s. 10)
  29. ^ Jomsvikinga Saga i C. C. Rafns oversættelse til dansk fra 1829
  30. ^ Gustav Storm: "Om Redaktionerne af Jomsvikingasaga". I Arkiv for nordisk Filologi. Første Bind, Christiania, 1883 (ss. 235-248)
  31. ^ John Megaard: "Studier i Jómsvíkinga sagas stemma. Jómsvíkinga sagas fem redaktioner sammenlignet med versjonene i Fagrskinna, Jómsvíkingadrápa, Heimskringla og Saxo". I Arkiv för nordisk filologi, Vol 115 (2000) (ss. 125-182)
  32. ^ Arngrímur Jónsson (no): "Historia Jomsburgensium seu Juliniensium ex antiqva lingva islandica et norvegica in latinam translata". I Jakob Benediktsson (es) (red.): Arngrimi Jonae Opera latine conscripta, Vol. I (Bibliotheca Arnamagnæana consilio et auctoritate legati Arnamagnæani Jón Helgason editionem curavit, Vol. IX), Munksgaard, København, 1950. (ss. 94-95)
  33. ^ Gustav Storm: "I Anledning af Hr. Johannes Steenstrups ”Danske Kolonier i Flandern og Nederlandene i det 10de Aarhundrede”". I Historisk tidsskrift udgivet af Den Norske Historiske Forening, Anden række, andet bind, Kristiania, 1880 (ss. 158-181 (især siderne 178-179))
  34. ^ Nik. Fred. Sev. Grundtvig: "Gorm hin Gamle". I Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord (forlagt af I. H. Schubothe). København, 1809
  35. ^ Johannes C.H.R. Steenstrup: Normannerne. Tredie Bind: Danske og norske Riger paa de britiske Øer i Danevældens Tidsalder, København, 1882 (genoptrykt 1972, ISBN 8775008238). (s. 97)
  36. ^ Saxo Grammaticus: Gesta danorum, Niende bog, "Gorm den Gamle"
  37. ^ Anders Olling og Hans Erik Havsteen: Gorm den Gamle, Harald Blåtand & Svend Tveskæg (serie Kongerækken), Lindhardt og Ringhof, 2017, ISBN 9788711568057
  38. ^ Olaf Aastrup: "Sydhøjen". I KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 1959, Aarhus, 1959 (ss. 84-102 (især s. 94))
  39. ^ Leif Baun - Vejle Amts Folkeblad, 18. oktober 2022: "Pludselig lå der en fin krans på kirkegulvet" (s. 10)
  40. ^ a b c Olaf Aastrup: "Sydhøjen". I KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 1959, Aarhus, 1959 (ss. 84-102 (især ss. 84-87 & 96))
  41. ^ Nationalmuseet - Jellingprojektet: "Søren Abildgaard, 1771"
  42. ^ Rasmus Mortensen - Vejle Amts Folkeblad, 12. april 1952: "En tredje Jelling-Runesten?" (s. 4)
  43. ^ August F. Schmidt: Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen (Danmarks Folkeminder Nr. 39), København, 1932-1933 (s. 300)
  44. ^ Olaf Aastrup - Vejle Amts Folkeblad, 31. august 1964: "KUBL" (ss. 6-7)
  45. ^ Skalk, nr. 2, 1965: "Den tredje Jelling-sten" (s. 15)
  46. ^ Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 18. september 1868: "Horsens-Veile-Banen" (s. 2)
  47. ^ Isefjordsposten. Tidende for Horns Herred, Frederikssund og Omegn, 11. august 1896: "Vejle. Et Par Sommerbreve fra en Ferierejse" (s. 1)
  48. ^ Arne Bjørn Jørgensen: Forfædrene fra Knud (hentet 4. april 2023)
  49. ^ Kaj Smedemark: Tag lyset med 1. Min egen danmarkshistorie. En sallingbos livsfortælling, 2018 (note 50, s. 54)
  50. ^ Rødding Sogns Realregister: "Borgen: Borgen 9, matr. nr. 22a"
  51. ^ A. P. Nielsen & Niels P. Bjerregård: Af Røddings historie, Skive, 1950 (ss. 7 & 48)
  52. ^ Nik. Fred. Sev. Grundtvig: "Gorm hin Gamle". I Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord (forlagt af I. H. Schubothe). København, 1809
  53. ^ Herning Folkeblad, 19. august 1890: "Da der agtes oprettet en Ungdomsloge her i Byen, ...." (s. 3)
  54. ^ Holstebro Dagblad, 7. juni 1891: "I.O.G.T" (s. 3)
  55. ^ Herning Folkeblad, 4. februar 1892: "I.O.G.T. Knud Danaast:" (s. 3)
  56. ^ F. K. Erlang i Herning Avis, 31. oktober 1908: "Lorens Frølich. 25. Oktb. 1820. – 25. Oktbr. 1908." (s. 1)
  57. ^ Det Kongelige Bibliotek - Digitale samlinger: "Thyre Dannebod grundlægger Dannevirke"
  58. ^ Jørgen Liljensøe: Thyra Danebod, Kolding, 1987 (s. 46)

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]


Foregående: Kongerækken
Medkonge med Gorm den Gamle 		Efterfølgende:
Gorm den Gamle Gorm den Gamle
og
Harald Blåtand


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Knud_Danaást&oldid=11765543"