Franziska Gad
Julie Franciska Gad også kendt som Franziska Gad (født 1. juni 1873 i Horsens[1][2]; død 15. september 1921 i Charlottenlund[3]) var en dansk fotograf og instruktør.
Franziska var datter af øjenlæge Morten Smith Gad (1838-1890) og Julie Gad (født Gad, 1839-1902).[1][4] I 1893 flyttede hun fra Horsens til København.[5]
Hun absolverede sin uddannelse til fotograf hos Julie Laurberg og var kendt som dygtig børnefotograf.[6] Ved folketælling 1906 boede Laurberg og Gad sammen i Gothersgade 152 på anden sal.[7] Det samme gør sig gældende i 1911, hvor Gad bliver opført som slægtning af familien Laurberg,[8] og i 1921.[5] Laurberg tilbød Gad i 1907 at blive sin kompagnon.[6] Julie Laurberg & Gad fik et godt renommé, og i 1910 opnåede firmaet status som kgl. hoffotograf.[6][9]
I 1915 instruerede Laurbjerg og Gad dokumentaren Grundloven 1915.[10] I 1921 døde hun efter kort sygdom[6] på Vilvordevej 17 i Charlottenlund.[3] Julie Laurbergs bror,[11] provst Niels Schou Laurberg, stod for begravelsen.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Kirkebog for Horsens Vor Frelsers Sogn (Fødte Qvindekjøn.), Statens Arkiver
- ^ "Julie Franciska Gad", sveaas.net
- ^ a b c "Kirkebog for Gentofte Sogn (Døde Kvindekøn)", sa.dk, Statens Arkiver
- ^ Kristian Carøe, Den danske lægestand 1479-1900, vol. Bind 4 Læger 1838-1900, Lindhardt og Ringhof
- ^ a b Danmarks Statistik (1921), Folketælling 1921 (Gothersgade, København), Statens Arkiver
- ^ a b c d Flemming Berendt (december 2001), "'Atelier & mørkekammer'. 6. del. Fotograferne Julie Laurberg & Franziska Gad - et album" (PDF), Objektiv, Dansk Fotohistorisk Selskab, vol. 94, s. 2-14
- ^ Danmarks Statistik (1906), Folketælling 1906 (Gothersgade, København), Statens Arkiver
- ^ Danmarks Statistik (1911), Folketælling 1911 (Gothersgade, København), Statens Arkiver
- ^ Tove Thage (2003), "Julie Laurberg (1856 - 1925)", Dansk Kvindebiografisk Leksikon
- ^ Grundloven 1915, Det Danske Filminstitut, arkiveret fra originalen 2019-04-22, hentet 2021-12-17
- ^ Dødsannonce for Johanne Laurberg, Nationaltidende, 12. marts 1907