[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Elefantordenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elefantordenen
Elefantordenens ordenstegn
Tildeles af Danmarks monark
Orden fra  Danmark
TypeRidderorden i en klasse
KlasserRidder
MottoMagnanimi Pretium
(dansk: Den storsindedes løn)
Dag1. januar (Riddernes ordensdag)
26. maj (H.M. Kongens fødselsdag)
28. juni (Valdemar Sejrs fødselsdag)
OrdensherreFrederik 10.
KanslerPrins Joachim
Præcedens
Næste (højere)ingen
Næste (lavere)Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen.
Elefantordenens ordenstegn og kæde.
Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten.

Elefantordenen er den fornemste danske orden og stammer fra midten af det 15. århundrede; den nugældende statut er fra 1693 med mindre ændringer fra 1808 og 1958. Elefantordenen har én klasse. Ordensherren er Danmarks regent.

Oprindelse

[redigér | rediger kildetekst]

Ordenen blev stiftet af Christian I i form af Guds Moders Selskab. Der findes ikke bevarede dokumenter om dette; men angående bygningen af Hellig Tre Kongers Kapel i Roskilde Domkirke nævnes i 1462,[1] at det indrettes til selskabet. Stiftelsen er formodentlig sket senest i 1457, hvor man ved, at Christian 1. tildelte ordenskæder[2] i sine tre riger. Pave Sixtus 4. udstedte statutter for selskabet i 1474.[2]

Selskabet var på dette tidspunkt begrænset til 50 mennesker af begge køn[2] og havde som ordenstegn en kæde med en figur af jomfru Maria med barnet.[2][1] Sønnen Kong Hans' gravsted fra 1513 i Sankt Knuds Kirke i Odense afbilder kongen med en kæde af elefanter, som man formoder er ordenskæden, idet hans søn Christian II fem år tidligere havde tildelt selskabets skriftefader Erik Valkendorf et våben med en tårnbærende elefant.[3][4] Desuden kendes fra 1477 en afbildning af kæden fra et østrigsk gravmæle.[5]

Også Christian II uddelte som konge ordenstegn,[3] men Reformationen og hans afsættelse betød enden på det katolske broderskab, og først Frederik II genoptog ordensuddelingen. Fra 1580 ved man med sikkerhed, at det drejer sig om ordenstegn i form af en elefantformet guldmedaljon,[1] der har erstattet helgenbilledet. Et eksemplar opbevares på Rosenborg.

Fra Christian IV's tid kendes afbildninger af ordenen båret i et blåt bånd om halsen,[1] og i Frederik III's regeringstid fandt insignierne deres nuværende form med hvid elefant, blåt skærf og ordensstjerne (i begyndelsen broderet, senere af sølv).[1]

I 1679 trådte Christian V's første statut i kraft, og den blev revideret i 1691 og atter den 1. december 1693[5] og er den nugældende statut. Her begrænsedes antallet af riddere til 30 værdige mænd (kongehuset ikke medregnet) af luthersk tro,[3] som i forvejen skulle være riddere af Dannebrog (denne orden blev grundlagt 1671). Denne regel er dog blevet brudt mindst én gang; nemlig da Woldemar baron Løvendal i 1711 blev Elefantridder uden i forvejen at være Dannebrogsridder. I perioden mellem 1671 og 1693 blev adskillige personer udnævnt til Elefantriddere uden at være Dannebrogsriddere (eksempelvis hertug Ernst Günther 1675 og Cornelis Tromp 1676).

I Frederik VI's regeringstid, hvor begge danske ridderordener undergik en udvidelse i antallet af riddere og en opblomstring inden for ceremoniellet,[5] bortfaldt dog i 1808 antalsbegrænsningen og religionskravet for elefantridderne.[1]

Insignier

[redigér | rediger kildetekst]
Elefantordenens skærf med ordenstegnet samt bryststjernen
  • Ordenskæden er af guld og består af led, der skiftevis er udformet som tårne og elefanter, sidstnævnte forsynet med blåemaljerede dækkener med bogstavet D for Dacia, middelalderlatin for "Danmark" (også: Dania).
  • Ordenstegnet er en 5 centimeter høj elefantfigur af massivt guld dækket med hvid emalje. På ryggen bærer den et vagttårn; foran dette sidder en morian og styrer elefanten med et spyd. På elefantens højre side er et latinsk kors af diamanter, og på venstre side ordensherrens monogram. Krigselefanten menes at symbolisere kristendommens forkæmpere,[kilde mangler] og elefanten er et gammelt symbol på kyskhed[6] og gudfrygtighed.[5]
  • Ordensstjernen er en ottetakket sølvstjerne med en forgyldt og rødemaljeret skive i midten, hvorpå er anbragt et kors af perler omgivet af en laurbærkrans i sølv. Stjernen bæres på venstre side af brystet.
  • Ordensskærfet er af lyseblå vatret (moireret) silke og 10 centimeter bredt hos mænd, 6 centimeter hos kvinder (heraf udtrykket "blå ridder", modsat Dannebrogordenens "hvide ridder"). Det bæres modsat næsten alle andre ordener fra venstre skulder mod højre hofte,[7] hvor ordenstegnet hænger. Skærfet bæres inden for civile og uden på militære jakker. Kæde og skærf bruges ikke samtidig, idet ordenstegnet hænger i enten kæden eller skærfet.

Enevældens ordensdragt

[redigér | rediger kildetekst]

Under enevælden fandtes en særlig ordensdragt for ridderne, bestående af hvid jakke med kniplingskrave, løse hvide knæbukser og hvide knæstrømper, alt med guldbroderede kanter og knapper; karmoisinrød kappe med hvide kanter, hvid skulderkappe med guldbroderi og lange guldsnore med kvaster; sort hat med røde og hvide strudsefjer samt sabel i hvidt gehæng. Brugen af dragten aftog dog igennem 1700-tallet,[5] men genoplivedes i Frederik 6.s regeringstid, hvor også en daglig uniform, et bordeauxfarvet sæt med hvide knæstrømper, indførtes.[1] Siden anvendtes dragterne kun ved kroninger og forsvandt sammen med disse ved enevældens afskaffelse.

  • Zar Peter den Stores udnævnelse til elefantridder. Underskrevet af Kong Frederik 4. i 1713.
    Zar Peter den Stores udnævnelse til elefantridder. Underskrevet af Kong Frederik 4. i 1713.
  • Elefantordenens statutter, Peter den Stores kopi.
    Elefantordenens statutter, Peter den Stores kopi.

Administration

[redigér | rediger kildetekst]
Ordenskapitlet og dets arkiv findes i hofmarskallatets bygning, Det Gule Palæ.

Ordensherre

[redigér | rediger kildetekst]

Ordensherren for både Elefantordenen og Dannebrogordenen er Danmarks regent, i dag Frederik 10. Ordensherren bærer endnu i dag Christian 5.s ordenstegn.[1]

Ordenskapitel og ordensofficianter

[redigér | rediger kildetekst]

De Kongelige Ridderordeners Kapitel, der er fælles for Elefant- og Dannebrogordenen, har til huse i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg. Her administreres tildelingen af ordener, og riddernes levnedsbeskrivelser (se nedenfor) opbevares i kapitlets arkiv.

Fem officianter arbejder sammen med ordensherren om administrationen af ordenerne:

Formalia

[redigér | rediger kildetekst]

Ordenens devise

[redigér | rediger kildetekst]

Elefantordenens devise er Magnanimi pretium,[8] "Den storsindedes løn" (anderledes oversættelser kan skyldes, at magnanimus også kan oversættes med "uforfærdet", samt at ordet i princippet kan gå på både giveren og modtageren).

Ordensdage

[redigér | rediger kildetekst]

Elefantordenen har tre ordensdage, på hvilke ordenstegnet traditionelt må bæres i kæde. Kongehusets medlemmer anvender dog også kæde ved andre lejligheder.

  • 1. januar: Riddernes ordensdag, falder sammen med Kongehusets nytårskur.
  • 26. maj, regentens fødselsdag: Ordenens højtidsdag (fælles med Dannebrogordenen).
  • 28. juni, Valdemar Sejrs fødselsdag: Ordenens højtidsdag (fælles med Dannebrogordenen).

Ud over regentens fødselsdag havde ordenen tidligere tre ordensdage: 3. juledag, 3. påskedag og 3. pinsedag. Sidstnævnte festligholdtes på Frederiksborg Slot, hvor ridderne bar ordensdragt.[9]

Ordenskapel

[redigér | rediger kildetekst]
Ordenskapellet på Frederiksborg.

De to danske ridderordeners fælles kapel blev af Christian 5. oprettet i det øvre galleri i Frederiksborg Slotskirke, der blev enevoldskongernes salvingskirke. Kapellet var i begyndelsen forsynet med en tronstol samt skamler til hver ridder; dog vides det kun med sikkerhed at være brugt til en ordenshøjtidelighed med nyudnævnelser i 1694.[5]

Da Frederik 6. i 1808 udvidede tildelingen af Dannebrogordenen og indførte den fælles ordensdag 28. juni, ombyggedes hele kirken til et udvidet ordenskapel af C.F. Hansen. Ceremonien i forbindelse med ordensudvidelsen blev dog flyttet til Rosenborg; og i 1833 førtes kirken tilbage til det tidligere udseende.[5]

Våbenskjolde for alle elefantriddere og storkorsriddere af Dannebrogordenen ophænges stadig i kirken, idet den nye ridder i samarbejde med den kongelige våbenmaler blasonerer (udformer) sit skjold. Det omgives med afbildninger af ordenens skærf og kæde samt en latinsk tekst med ridderens eventuelle fyrstelige titel og datoen for optagelse i ordenen. Gennem tiden har det stigende antal riddere bevirket, at ældre våbener har måttet flyttes fra kapellet til tilstødende gange og trapper.

Tildeling

[redigér | rediger kildetekst]

Tildeling af kongelige ridderordener er ordensherrens afgørelse. I modsætning til Dannebrogordenen, der tildeles efter ret faste kriterier, eksisterer kun delvis en fast praksis for Elefantordenen. Historisk kan der dog peges på nogle tendenser i tildelingen:

  • Som rigets højeste orden er det Elefantordenen, der bruges til udveksling mellem statsoverhoveder, der aflægger officielt besøg hos hinanden. Det er almindelig diplomatisk praksis, at staterne ved besøget anerkender hinanden ved at "bytte" ordener. Dette bruges dog kun, hvis begge stater har en civil orden, der kan udveksles. Amerikanske præsidenter har f.eks. ikke modtaget Elefantordenen, da USA ikke selv uddeler civile ordener.
  • Som monarkens orden tildeles Elefantordenen medlemmer af Kongehuset; Det danske kongehus skelner i modsætning til visse andre monarkier ikke mellem civile ordener og husordener (dynastiske ordener, til husets egne medlemmer). Ved statsbesøg imellem monarkier kan ordenen også gives til den besøgende/besøgte monarks familiemedlemmer.
  • Indenlandske ikke-kongelige modtagere har historisk set været personer, der ligesom kongehuset har haft statens tjeneste som livsgerning, under Enevælden således flere af kongens ministre. I nyere tid har ordenen været givet til personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for staten, eller til forskere, der har gjort internationalt væsentlige videnskabelige landvindinger.

Riddere

[redigér | rediger kildetekst]

Det har tidligere været uklart, om ordenen ifølge Christian 5.s statutter kunne tildeles kvinder. Det blev fastslået ved kongelig forordning af 9/4 1958, at den kunne modtages af begge køn, men som det ses, har det siden 1892 været praksis, at kvinder inden for kongehuset samt kvindelige regenter lejlighedsvis kunne modtage insignierne af ordensherren uden dog at regnes blandt eller benævnes riddere.

I det 20. århundrede har fem borgerlige danskere modtaget ordenen. Det er general Johannes Zeuthen Schroll, sprogforskeren, prof. dr. phil. Vilhelm Thomsen, skibsreder (ØK) Hans Niels Andersen, fysikeren, prof. Niels Bohr og skibsreder (A.P.Møller) Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller. Af udlændinge er der i 1900-tallet ud over statsoverhoveder tre borgerlige modtagere: Dwight D. Eisenhower, Bernard Law Montgomery og Winston Churchill.

Indehavere har ret til titlen Ridder af Elefantordenen (forkortet R. af E., f.eks. på brevpapir og lignende). Derudover bliver elefantriddere placeret i 1. rangklasse, nummer 1, ved det danske hof og dermed tillagt prædikat af (hans/hendes) Excellence, hvis de ikke i forvejen har et højere prædikat.

Ved udnævnelsen til ridder opfordres modtageren til at indsende et vita, dvs. en levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet, der i sit arkiv opbevarer alle levnedsbeskrivelser siden 1884 samt nogle få ældre. De fleste ældre beskrivelser gik tabt ved Christiansborgs brand i dette år.[10]

Ved en ridders død skal ordensinsignierne returneres til ordensherren. Til dato har cirka 800 personer modtaget Elefantordenen.[11]

Nulevende riddere af Elefantordenen

[redigér | rediger kildetekst]
Riddervåbener for den danske kongefamilie. Øverst ordensherrens (Dronning Margrethe 2.s) våben, kongevåbenet. Derunder Prins Henriks personlige våben. Nederst t.v. Kronprins Frederiks våben, kongevåbenet. I midten Kronprinsesse Marys våben, et alliancevåben (sammenstillet våben) af kongevåbenet og en variant af McDonald-klanens våben. Til højre Prins Joachims våben (kongevåbenet, men med hjerteskjoldet delt mellem Oldenburg og Monpezat (usynligt). Prinsesse Maries våben var på fotograferingstidspunktet ikke færdigblasoneret. Ordensherrens våben er kronet med kongekrone (otte bøjler (fem synlige)), de øvrige med prinsekroner (fire bøjler (tre synlige)). Prinsekronen er i Danmark et rent heraldisk fænomen.
Uddybende Dette afsnit lister alle nulevende riddere af Elefantordenen. For en liste over alle Elefantriddere nogensinde, se liste over riddere af Elefantordenen.

Indtil 1959

[redigér | rediger kildetekst]
  • 20. april 1947: Margrethe 2., Danmarks dronning, daværende prinsesse af Danmark.
  • 20. april 1947: Benedikte, prinsesse til (dengang: af) Danmark
  • 20. april 1947: Anne-Marie, tidligere hellenernes dronning, daværende prinsesse af Danmark
  • 8. august 1953: Akihito, tidligere kejser af Japan, daværende kronprins
  • 21. februar 1958: Harald 5., konge af Norge, daværende kronprins

1960-1979

[redigér | rediger kildetekst]

1980-1999

[redigér | rediger kildetekst]

2000-2019

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2020

[redigér | rediger kildetekst]

Øvrige bemærkninger

[redigér | rediger kildetekst]

Udenrigsminister Otto Ditlev Rosenørn-Lehn skulle have været udnævnt til Elefantridder ved kongeparrets guldbryllup 26. maj 1892, men han døde fem dage inden.[12]

Fratagelse af ordenen

[redigér | rediger kildetekst]

Statutten giver ordensherren mulighed for at fratage modtageren riddertitlen og dermed tilbagekalde ordenen. Ganske få elefantriddere er til dato blevet frataget titlen inden deres død:

  • Christian August, hertug af Augustenborg, blev elefantridder 31. juli 1815, da han som svoger til Christian 8. var i nær familie med kongehuset. Efter at have tilsluttet sig det slesvig-holstenske oprør under Treårskrigen blev han ved den efterfølgende landsforvisning i 1850 frataget ordenen.[11]
  • Frederik August, prins af Augustenborg, "prinsen af Nør", blev elefantridder 1. september 1828, da han som svoger til Christian 8. var i nær familie med kongehuset og desuden fungerede som statholder i hertugdømmerne. Efter at have tilsluttet sig det slesvig-holstenske oprør under Treårskrigen blev han ved den efterfølgende landsforvisning i 1850 frataget ordenen.[11]

Da disse modtagere ikke døde som elefantriddere, er deres navne slettet fra Ordenskapitlets liste over riddernes tal. Dette overgik efter Danmarks skiften side under Napoleonskrigene også kejser Napoleon og brødrene Louis og Jérôme Bonaparte, der dog som et kompromis fik lov at beholde ordensinsignierne i deres levetid.[11]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e f g h Christensen: Danske Ordensinsignier
  2. ^ a b c d https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0905.html Arkiveret 15. januar 2010 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon
  3. ^ a b c https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0906.html Arkiveret 15. januar 2010 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon
  4. ^ Denne elefant afbildes i et blåt felt, hvilket kan være en henvisning til jomfru Maria, der traditionelt afbildes i blå klæder; om der er en forbindelse til elefantfigurens nuværende blå dækken, er uvist.
  5. ^ a b c d e f g Kongelige ordener, udg. Frederiksborgmuseet. Det drejer sig om et epitafium for en Florian Winkler i Wiener Neustadt.
  6. ^ Elefantens rolle som middelalderligt kyskhedssymbol skyldes formodentlig, at Plinius den Ældre i Naturalis Historia mener at vide, at den går i skjul under parringen.
  7. ^ På Christian 4.s tid, hvor silkebåndet også anvendtes om halsen, kunne ordenen ukompliceret flyttes mellem bærerens bryst og hofte. Da elefanten i brystkæde vender front mod bærerens venstre side, og på hoften må vende fremad, må den bæres på højre hofte.
  8. ^ Studenz: Vom Zauber alter Orden und Ehrenzeichen
  9. ^ https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0907.html Arkiveret 15. januar 2010 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon
  10. ^ "De kongelige ridderordener". Arkiveret fra originalen 24. november 2010. Hentet 17. november 2006.
  11. ^ a b c d Stevnsborg: Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn
  12. ^ Otto Ditlev Rosenørn-Lehns biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
  13. ^ a b c d e f Pedersen: Riddere af Elefantordenen 1559-2009
  14. ^ Olden-Jørgensen: Kun navnet er tilbage

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elefantordenen&oldid=11905744"