EU-ret

EU-ret betegner den juridiske disciplin, der studerer den Europæiske Union (EU) og EU's regler.^[1] EU-ret omfatter både regulering af det indre marked samt EU's organer og EU-rettens forskellige retsakter.^[2] Et omdiskuteret aspekt af EU-ret er princippet om EU-rettens forrang over hvert medlemslands nationale ret, såsom love og andre retskilder.^[3] Endvidere udgør pligten til EU-konform lovfortolkning også et aspekt af EU-ret.^[4] Desuden er det væsentligt, at meget EU-ret er domstolsskabt ved EU-Domstolens retspraksis.^[5] De EU-retlige principper er også relevante. EU-ret hører traditionelt til kategorien offentlig ret.^[6]

EU's indre marked sikrer fri etableringsret samt fri bevægelighed for varer, personer (arbejdskraft), tjenesteydelser og kapital har ét medlemsland til et andet.^[2] Det er ikke tilladt at opstille handelshindringer;^[7] så som import- eller eksportrestriktioner.^[8]

Oversigt over de friheder, som det indre marked giver:^[9][10]

Foruden de nævnte friheder gælder forbud mod diskrimination pga. nationalitet med hjemmel i TEUF art. 18.^[18] Forbud mod diskrimination har ”direkte vertikal virkning”.^[19]

Som supplement til det nationale statsborgerskab findes unionsborgerskabet.^[20] Unionsborgerskabet har hjemmel i TEUF art. 20.^[21]

EU's retsakter opdeles i primær og sekundær.^[22]

EU's primære retsakt omfatter Lissabontraktaten, der gælder siden d. 1. december 2009.^[23] Lissabontraktaten består af tre dele:^[24]

• Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)
• Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), jf. TEUF art. 1.
• den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder har samme værdi som de to ovennævnte traktater (TEU og TEUF), jf. TEU art. 6, stk. 1.

Hertil kommer, at et medlemsland (eller en gruppe medlemslande) kan have fremsat en erklæring (eller flere erklæringer).^[25] Sådanne erklæringer er også indeholdt i Lissabontraktaten. Der findes fx erklæringer om Schengen-aftalen.^[26]

TEUF art. 288 giver hjemmel til de sekundære retsakter.^[27] De sekundære retsakter opdeles i bindende og ikke bindende.^[28]

• Forordning gælder straks i alle enkeltheder i alle medlemslande; forordningens formål er at indføre fælles regler i hele EU.^[29][30]
• Direktiv skal implementeres i national lovgivning, hvilket hvert medlemsland typisk har 2-3 år til at gøre.^[31][32]
• Afgørelse (også kaldet Beslutning^[33])

Blandt EU's ikke bindende sekundære retsakter er:^[34]

• Henstilling^[35]
• Udtalelse^[34]

EU's institutioner har hjemmel i TEU art. 13 - 19. EU's institutioner betegnes også organer;^[36] til EU's organer hører bl.a.:

• Europa-Kommissionen der har initiativretten til at fremsætte sekundære retsakter,^[37] jf. TEUF artikel 76.^[38]
• Det Europæiske Råd (populært kaldet ministerrådet) af fagministre.^[39]
• Rådet for Den Europæiske Union består af stats- og regeringschefer.^[37]
• Europa-Parlamentet, hvor de folkevalgte MEP'er sidder.^[40]

• Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg (kaldes populært EU-Domstolen)^[41]
• Revisionsretten, der også er placeret i Luxembourg
• Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt am Main

EU-retten omfatter en række principper.^[42] De to vigtigste fortolkningsprincipper er princippet om E-rettens forrang og national ret og princippet om pligt til at fortolke national ret EU-konformt.^[43]

EU-ret har forrang over national (fx dansk) ret.^[44] Det har EU-Domstolen fastlagt.^[45] "EU-Domstolen insisterer formelt på, at EU-retten har absolut forrang for medlemsstaternes nationale ret."^[46] Netop det faktum, at EU-Domstolen har fastlagt princippet om EU-rettens forrang har ført til kritik. For EU-Domstolens retspraksis (afgørelser) er blevet beskyldt for at være aktivistisk.^[47] EU-rettens forrang over national ret har EU-Domstolen udledt af Costa mod ENEL (sag 6/64).^[48]

Men med sin domsafsigelse i Ajos-sagen har Danmarks Højesteret ignoreret princippet om EU-rettens forrang.^[49] For Højesteret dømte efter dansk lov og ikke efter EU-rettens "princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder."^[50] I Ajos-dommen undlod Højesteret at fortolke EU-konformt.^[51]

Hvert medlemslands myndigheder har pligt til at fortolke nationale retskilder EU-konformt, så fortolkningen er i overensstemmelse med gældende EU-ret. Denne pligt blev fastslog EU-Domstolen i sin afgørelse C-14/83, von Colson og Kamann mod Land Nordrhein-Westfalen.^[4] Pligten til EU-konform fortolkning er i overensstemmelse med medlemslandets loyalitetsforpligtelse med hjemmel i TEU art. 4, stk. 3.^[52]

To andre principper har hjemmel i TEU art. 5, stk. 3.^[53] Ifølge proportionalitetsprincippet skal der være overensstemmelse mellem mål og middel, så der kun er tilladt at anvende det mindst indgribende middel, der kan opfylde et tilstræbt mål.^[54] Det følger af Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet), at en politisk beslutning skal træffes på det laveste og mindste niveau som muligt.^[55][56]

TEU art. 50 fastlægger regler for, hvordan et medlemsland kan forlade EU.^[57]

En national domstol kan præjudicielt forelægge en sag for EU-Domstolen.^[58] Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen har hjemmel i TEU art. 19, stk. 3, litra b.^[59] Præjudiciel forelæggelse har også hjemmel i TEUF art. 267.^[60] Det nationale retssystems højeste instans har pligt til præjudicielt at forelægge en sag, der angår EU-retlige regler, for EU-Domstolen; det følger af TEUF art. 267.^[61]

• Jens Evald (2001): At tænke juridisk – juridisk metode for begyndere. 3. udgave. Djøf Forlag. ISBN 87-7673-010-7
• Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-29-4
• Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-611-0
• kapitel 5 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
• Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-885664-1

• Bugge Thorbjørn Daniel m.fl. (2011): Grundlæggende EU-ret. 2. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5742-264-1
• Birgitte Egelund Olsen m.fl. (2018): EU-retten i Danmark. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5743-887-1
• Ulla Neergaard & Ruth Nielsen (2020): EU-ret. 8. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6194-158-9
• Nigel Foster (2021): Foster on EU Law. 8. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-289796-1

• Lissabontraktaten (trådte i kraft d. 1. december 2009)^[62]

1. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
2. ^ ^{a b} Det indre marked og kapitalmarkedsunionen | Den Europæiske Union
3. ^ side 30 i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle_eu_og_den_danske_grundlov_1998.pdf
4. ^ ^{a b} side 153-154 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
5. ^ EU-domstolen bør respekteres - Altinget: EU
6. ^ Side 8 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
7. ^ All topics - European Commission
8. ^ Handel med varer i EU | erhvervsstyrelsen.dk
9. ^ side 157 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
10. ^ EU's indre marked på lex.dk
11. ^ EU-traktaten / Folketingets EU-Oplysning
12. ^ ^{a b} Afsnit IV (art. 45-66) / Folketingets EU-Oplysning
13. ^ Fri bevægelighed for varer
14. ^ Artikel 45 / Folketingets EU-Oplysning
15. ^ Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
16. ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0123&from=HU
17. ^ Frie kapitalbevægelser | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
18. ^ Anden del (art. 18-25) / Folketingets EU-Oplysning
19. ^ side 95 i Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-29-4
20. ^ De danske forbehold / Folketingets EU-Oplysning
21. ^ Artikel 20 / Folketingets EU-Oplysning
22. ^ Den europæiske e-justice-portal - EU-ret
23. ^ Konsoliderede traktater, Charter om grundlæggende rettigheder 2016 - Publications Office of the EU
24. ^ https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
25. ^ https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0021.02/DOC_5&format=PDF
26. ^ EUR-Lex - 42000A0922(08) - DA
27. ^ Artikel 288 / Folketingets EU-Oplysning
28. ^ Typer af lovgivning | Den Europæiske Union
29. ^ Forordning / Folketingets EU-Oplysning
30. ^ Typer af EU-love - Europa-Kommissionen
31. ^ Direktiver / Folketingets EU-Oplysning
32. ^ Fra EU-regler til dansk lov / Folketingets EU-Oplysning
33. ^ Dokumenttyper - EU - Hvor findes dokumenterne - Libguides at Copenhagen Business School
34. ^ ^{a b} CURIA - Documents
35. ^ https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/spm/144/svar/1782936/2395287.pdf
36. ^ Typer af institutioner, organer og agenturer | Den Europæiske Union
37. ^ ^{a b} EU's institutioner / Folketingets EU-Oplysning
38. ^ EUF-traktaten / Folketingets EU-Oplysning
39. ^ Rådet: Danmarks stemme - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
40. ^ Europa-Parlamentets roller og beføjelser | Den Europæiske Union
41. ^ CURIA - Forside - Den Europæiske Unions Domstol
42. ^ EU-traktatens hovedprincipper på lex.dk
43. ^ siderne 29 - 33 i Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3611-0
44. ^ EU-rettens forrang (præcedens) - EUR-Lex
45. ^ EU-ret i Danmark / Folketingets EU-Oplysning
46. ^ EU-retten – kilder og rækkevidde | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
47. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
48. ^ EU-rettens forrang | EUR-Lex
49. ^ Højesteret har sagt fra over for EU-Domstolen kammeradvokaten.dk 2017
50. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. august 2022. Hentet 9. august 2022.
51. ^ https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/57323488/ruth_nielsen_et_al_pr_judikat_eller_ikke_pr_judikat_acceptedversion.pdf
52. ^ https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
53. ^ Hvad er de EU-retlige principper
54. ^ Proportionalitetsprincippet - EUR-Lex
55. ^ Nærhedsprincippet og nationale parlamenters rolle / Folketingets EU-Oplysning
56. ^ https://ec.europa.eu/regional_policy/da/policy/what/glossary/s/subsidiarity
57. ^ siderne 24 - 25 i Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-885664-1
58. ^ side 159 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
59. ^ Præjudicielle spørgsmål — anbefalinger til nationale retter på eur-lex.europa.eu
60. ^ Artikel 267 EUF: Præjudicielle spørgsmål på eu.dk
61. ^ Hvornår har en national domstol pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen? på poulschmith.dk
62. ^ Traktater og Europa-Parlamentet på europarl.europa.eu

Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.