Brugerdiskussion:Batmacumba

Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Batmacumba! ( English) Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor. Wikipedias fem søjler Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler. Retningslinjer Wikipedias hjælpe- og instruktionssider. Guide Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus. Følg politikkerne & notabilitet Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten. Få inspiration fra vores bedste artikler Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav. Mentorprogram Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere. Hvad Wikipedia ikke er Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier. Ofte stillede spørgsmål Svar på ofte stillede spørgsmål. Sandkassen Denne side kan bruges til eksperimenter. Få yderligere hjælp Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC. Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt. Med venlig hilsen TherasTaneel (diskussion) 2. mar 2015, 05:23 (CET)

Et lille tip fra en anden wikipedianer. Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl. Med venlig hilsen Pelle Hansen 14. apr 2015, 14:13 (CEST)

Hej Batmacumba

Når man indsætter navigationsbokse i artikler, er det ikke meningen, at man skal indsætte alt indholdet fra den i artiklen. Det er nok at indsætte en simpel kode. Hvis du vil indsætte Skabelon:Politiske valg på Færøerne i en artikel, behøver du bare at indsætte koden {{Politiske valg på Færøerne}}. Så bliver navigationsboksen indsat automatisk. Og hvis navigationsboksen bliver ændret senere, bliver det automatisk vist i alle de artikler, hvor den er indsat, uden at man behøver at redigere dem. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. apr 2015, 21:50 (CEST)

Når du nu alligevel er inde og rettet i artiklen Hannes Hafstein, kan du så ikke rette (4. december 1861 i Hörgárdal – 13. december 1922 i Reykjavik) til (født 4. december 1861 i Hörgárdal, død 13. december 1922 i Reykjavik). Uanset om du synes det er grimt, er det faktisk gramatisk korrekt og ovenikøbet normen ifølge stilmanualen. Det ville gøre arbejdet lidt mindre for vi andre. mvh Per (PerV) (diskussion) 30. jul 2015, 23:47 (CEST)

Men du kan arkivere det i stedet.ParanoidLemmings (diskussion) 31. jul 2015, 00:53 (CEST)

Der er wikinorm for at man ikke sletter brugerdiskussionssiden (se evt. også Wikipedia:Politik for diskussionssider#Brugerdiskussionssider): Hvis du er utilfreds med indholdet, kan du arkivere siden, så den fortsat er tilgængelig og læsbar for andre brugere. Så vær venlig ikke at slette siden igen! En gentaget sletning kan medføre sanktioner. mvh Per (PerV) (diskussion) 31. jul 2015, 01:05 (CEST)

PS:Jeg er faktisk interesseret i at få et svar på mit sp om din redigering af Hannes Hafstein. mvh Per (PerV) (diskussion) 31. jul 2015, 01:05 (CEST)

Det var dog en besynderlig flytning. Du flytter en diskussions side uden at flytte artiklen Præstegæld, hvar er ideen med det. Noget andet er, at spørgsmålet har været rejst på diskussionsiden, uden der er rejst et formelt flytteforslag, hvis diskussionsside og artiklen skal flyttes skal det afklares ved en diskussion. mvh Per (PerV) (diskussion) 31. jul 2015, 19:32 (CEST)

		Den Utrættelige Bidragsyders Barnstar
		Som anerkendelse for din indsats for at oprette artikler, som findes på andre sprog men hidtil ikke på dansk. Rmir2 (diskussion) 1. aug 2015, 12:55 (CEST)

Hej. Hvert mandag eftermiddag dannes et nyt database af wikidata og den som kommer på mandag vil jeg bruge til at opdatere Wikipedia:Artikler om Danmark som andre har, da jeg kan se du aktiv har brugt den. Den nye udgave af rapporten vil komme mandag aften eller i løbet af tirsdag efter hvad der sker. --Steen Th (diskussion) 2. aug 2015, 12:04 (CEST)

Hej Batmacumbs. Der er i dag offentligjort en ny meningsmåling til om Lagtingsvalget 2015, se f.eks. her. Javnaðarflokkurin ser ud til at få to mandater flere end ved seneste lagtingsvalg, Tjóðveldi står til at få et mandat til, Framsókn står til at få 4 mandater, en fordobling i forhold til valget 2011, en firedobling i forhold til i dag, hvor partiet kun har Poul Michelsen. 75% af de spurgte mener, at lagmanden burde gå af pga. resultaterne fra Gammeltofts undersøgelse. Vh. --EileenSanda (diskussion) 6. aug 2015, 20:02 (CEST)

Tak, der er desværre ikke procenter for Framsokn og Midterpartiet, så der er ikke helt data nok til at skrive ind i artiklen.--Batmacumba (diskussion) 6. aug 2015, 20:38 (CEST)

Hos kvf.fo kan vi se, at Framsókn får 11,6% og Miðflokkurin får 4,7%. Sjálvstýrisflokkurin 2,9%. Fynd har lavet undersøgelsen for Sosialurin og Kringvarp Føroya.. --EileenSanda (diskussion) 6. aug 2015, 20:54 (CEST)

Hej. Jeg kan se at wikidata til Hanusará og Skerhólmur først er blevet opdateret i wikidata efter at sidste database-dump er blevet dannet mandag eftermiddag. Det så er i orden til næste uge...

Det sker tit at opdateringer fra wikidata ikke kommer frem til wiki'erne. Det kan klares med en nul-edit. Dvs man lavet en redigering som man glemmer uden at ændre noget. Det medfører at siden bliver opdateret fra wikidata mv. Det er måden, selvom det var bedst at det klarede sig selv. --Steen Th (diskussion) 12. aug 2015, 18:25 (CEST)

Hej. Jeg kan se, at du fjerne lagmandens mellemnavn "Holm", og så skriver du i regigeringskommentaren "linkret - og vi bruger ikke mellemnavnet" - hvilke "vi" er det som ikke bruger "Holm" i hans navn? Han bruger det selv, både på Facebook og andre steder, og de sidste år er han på Færøerne blevet omtalt som Kaj Leo Holm Johannesen. Det er godt nok kun færøsk og islandsk Wikipedia, som bruger Kaj Leo Holm Johannesen, de andre bruger Kaj Leo Johannesen, men jeg har flere gange overvejet, om vi ikke burde flytte artiklen om ham her på dansk Wikipedia til hans fulde navn inklusiv mellemnavnet Holm. Poul Nyrup Rasmussen hedder jo ikke kun Poul Nyrup. Leo er et fornavn (kan dog også være et efternavn), Holm er et efternavn, men her kun et mellemnavn. Sambandsflokkurins hjemmeside kalder ham med Holm mellemnavnet, Lagmandsministeriets hjemmeside kalder ham også Kaj Leo Holm Johannesen. Hvad mener du er bedst at gøre? --EileenSanda (diskussion) 30. aug 2015, 13:24 (CEST)

"Vi" er dansk Wiki, da artiklen om ham ikke medtager mellemnavnet. Jeg mener generelt ikke, at mellemnavne hører til i omtalen af en person med mindre vedkommende er kendt under dette. For folk som Poul Holmskov Schlüter, bør mellemnavnet udelades. I DK bruger man jo ofte mellemnavnet, hvis personen har et almindeligt sen-navn som efternavn: Nyrup, Fogh, Løkke, Elkjær (aldrig Preben Larsen, som han var kendt som i Italien) etc. Men KLJ er jo ikke kendt som "Holm" hverken på Færøerne eller Danmark, så det er ikke logisk at medtage det. Det er jo dansk praksis, og ikke færøsk, der er relevant på dansk Wiki, og danske medier er inkonsekvente (som så ofte med færøske emner).--Batmacumba (diskussion) 30. aug 2015, 14:02 (CEST)

Andre eksempler på forkortede statsministernavne: Hans Christian Hedtoft Hansen, Hans Christian Svane "H. C." Hansen, Olfert Viggo Fischer Kampmann.--Batmacumba (diskussion) 30. aug 2015, 14:25 (CEST)

Jo, i nyere tid (de seneste år) bliver han på Færøerne som oftest omtalt med alle fire navne (nogle er så uformelle, at de kun nævner ham "Kaj Leo", alle ved hvem det er, dog er der nu en fodboldspiller som hedder "Kaj Leo í Bartalstovu"). Men ok, hvis danske medier kun omtaler ham med de tre navne Kaj Leo Johannesen, så holder vi da bare fast ved det. Mvh. EileenSanda (diskussion) 30. aug 2015, 16:07 (CEST)

Hej, jeg vil først sige tak fordi du oprettede artiklerne om Sonja Jógvansdóttir og Annlis Bjarkhamar. Men lige en korrigering, du havde sat Annlis Bjarkhamar i kategorien "Personer fra Vågø". Så kendur du ikke så godt Færøerne, hvis du vil påstå, at bygden Vágur, ligger på øen Vågø ;) Jeg bor selv i Vágur, og bygden ligger på øen Suderø, som ligger to timer med færge fra Tórshavn. Vågø ligger i den nordøstlige del af Færøerne, der ligger Færøernes eneste lufthavn og øen er forbundet med Strømø, og folk der bor på Vågø kan derfor frit køre til f.eks. Tórshavn nårsomhelst og ikke vente på en færge som kun sejler to gange om dagen og som nævnt tager to timer. Men du er ikke den første og nok heller ikke den sidste der tager fejl af navnene Vágur og Vágar. Nu er der også en kommune fra Vågø som hedder Vága kommuna, og kommunen i Vágur hedder Vágs kommuna, kun et bogstav til forskel, selv færinger tager fejl og sender ofte e-mails til Vágs kommune i stedet for Vága kommune. Jeg ville bare lige fortælle dig det :) Mvh. EileenSanda (diskussion) 3. sep 2015, 12:22 (CEST)

Det er det som kaldes en "brainfart" på engelsk. Noget man godt ved, men glemmer lige i øjeblikket; en svipser. Navnene ligner hinanden og hvis man ikke tænker sig om går det galt. Jeg har fx to venner, der hedder Jonas og Janus, og engang imellem bytter jeg rundt på deres navne. Det var selvfølgelig uheldigt, men godt du så det.--Batmacumba (diskussion) 3. sep 2015, 12:46 (CEST)

Haha, helt i orden :) EileenSanda (diskussion) 3. sep 2015, 12:55 (CEST)

		Færøernes Barnstar
		Tak for din indsats med at oversætte artikler om færøske politikere og andre indsatser vedrørende Færøerne på dansk Wikipedia! EileenSanda (diskussion) 7. sep 2015, 17:08 (CEST)

På Speciel:Indstillinger kan du vælge billedstørrelser på fanebladet "Udseende". --Palnatoke (diskussion) 8. sep 2015, 01:54 (CEST)

Hej. Jeg har opdateret artiklen Lagtingsvalget 2015 med et nyt afsnit, som jeg har kaldt Regeringsdannelse. Der er sket ret meget siden i går omkring kl. 17. Annika Olsen, som er vicelagmand, har forladt Folkeflokken, det samme har Rodmundur Nielsen, og Nýtt Sjálvstýri som var et af fire partier som deltog i forhandliger om regeringsdannelse, trak sig tilbage og vil ikke være med længere. Kan du læse det og korrigere evt. sproglige fejl. På forhånd tak. Vh. --EileenSanda (diskussion) 10. sep 2015, 12:08 (CEST)

Hej. Kan du kigge lidt på denne artikel, som jeg lige har oprettet: Varðin í Gøtu. Jeg var i tvivl om, hvad artiklen skulle kaldes, den kan ikke kun hedde Varðin, da et gammelt tidsskrift, som stadig er aktivt, hedder det samme. Det er et aktieselskab, som også er et moderselskab, hvis datterselskaber ejer hver sin trawler. Varðin er 100% færøsk ejet, selskabet er ikke børsnoteret. Det er i dag et af de aller rigeste selskaber på Færøerne. På Færøerne kaldes de altid Varðin í Gøtu, hvor "í Gøtu" bare hentyder til hvor de kommer fra, bygden Gøta, eller Syðrugøta, Varðin i Gøta ville det være på dansk. Artiklen kunne også hedde "Varðin (selskab)" eller "Varðin (virksomhed)" eller "Varðin A/S" men jeg ved ikke rigtigt, hvad er bedst. Hvad mener du? Vh. EileenSanda (diskussion) 12. sep 2015, 20:33 (CEST)

Jeg har smårettet lidt. Navnet på artiklen er udmærket. Den er meget detaljeret og lidt snakkende i tonen/talesprogsnær, men informativ. Mangler et link til Atli Dams regering og en oversættelse af Dunga Jakup i parentes + gerne lidt flere links i almindelighed.--Batmacumba (diskussion) 13. sep 2015, 00:05 (CEST)

Hejsa. Kunne du ikke tilføje kilder til dine biografier, når du alligevel sidder med dem? Det gør det meget nemmere for andre at arbejde videre med artiklerne. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 24. sep 2015, 11:17 (CEST)

Hej Batmacumba, jeg har foreslået Lagtingsvalget 2015 som ugens artikel. Du må gerne stemme. Rmir2 (diskussion) 1. okt 2015, 19:08 (CEST)

Hej. Har du en kilde til det du skriver i artiklen om Lagtingsvalget 2015, at 22% tilhører andre trosretninger end folkekirken? Jeg kender ikke til tallet, men du har det vel et eller andet sted fra. Angående Keldan i Skálabotnur, så tilhører den vistnok samme religion som Oasan i Tórshavn. Begge hjemmesider skriver, at "Tann karismatiska rørslan" (Den karismatiske bevægelse) kom til Færøerne i 1970'erne. Færøerne fik en radiostation, der kaldes Lindin, som har sendt kristeligt radio siden 21. januar 2000. De søgte første gang Færøernes Landsstyre om tilladelse til at sende kristeligt radio i 1989. Jenis av Rana sidder i bestyrelsen. EileenSanda (diskussion) 3. okt 2015, 14:58 (CEST)

Indre Mission er jo en del af Folkekirken, så sådan ser regnestykket ikke ud. Det er et tal for andelen tilknyttet fundamentalistiske menigheder fra KIFO, Institutt for kirke-, religions- og livssynsforskning i Norge, men jeg kan ikke finde artiklen på deres hjemmeside. I og med Brødemenigheden og Indre Mission ikke har medlemsregistre, er der et element af skøn i det, så vi kan godt skrive ca. 20%.--Batmacumba (diskussion) 3. okt 2015, 15:32 (CEST)

Grundlæggende kan man jo kun være tilknyttet de to bevægelser - ikke være medlem. Selvom IM formelt set er en forening. I Danmark taler man om dem der er tilknyttet som IMs "venner", jeg ved ikke, hvilket udtryk I bruger på Færøerne.--Batmacumba (diskussion) 3. okt 2015, 15:42 (CEST)

For folkekirken siger vi at folk er medlem af folkekirken eller "kirkefolk" (kirkjufólk), og folk hører til Brødremenigheden, nogle siger de er "baptister", men det vil de ikke kalde sig selv. Jeg ved ikke hvad man siger om dem der hører til frikirkerne. Der bor ca. 13 hvor jeg bor, og der er flere menigheder. Der er folkekirken, Brødremenigheden, Frelsenshær, menighedshuset og for nogle år siden var der også pinsemenighed. Andre steder på øen er der også Jehovas Vidner, så der er lidt af hvert. Ja, det er vel et skøn hvor mange der hører til hvilken religion, når der ikke føres offentlige registre. Dog tror jeg at menighederne selv må vide nogenlunde hvor mange hører til, da nogle af disse har en ordning hvor medlemmerne betaler "tiende", de betaler en tiendedel af deres løn til menigheden. Men jeg kendes ikke til nogle tal, det er ok at skrive 20% vil jeg tro. --EileenSanda (diskussion) 10. okt 2015, 01:19 (CEST)

Hej. Forslag til ændringer af ægteskabslov (dansk lov, som ikke længere gælder i Danmark, men gælder på Færøerne), som går ud på at homoseksuelle par kan få lov til at giftes borgerligt, er til behandling i Lagtinget i dag. De diskuterer det lige nu. Der er tre forslag om ændringer, men to af ændringerne kan færinger ikke selv bestemme over, da der er tale om et område som ikke er overtaget af færøske myndigheder endnu (familje- og arveret). Lagtinget bedes om i forslagene at anmode Folketinget om at ændre ægteskabsloven, som gæler for Færøerne, således som der står i forslaget, som er en rigslovsanbefaling (ríkislógartilmæli), det ene forslag er at give tilladelse til homo-ægteskaber, det andet er at give tilladelse til at disse homo-ægteskaber kan opløses igen, hvis parrene skulle ønske det. Det tredie forslag er en færøsk lov, som Lagtinget derved kan ændre direkte, det er kirkeloven, hvor de fire som har lagt forslaget for Lagtinget, ønsker at tilføje i kirkeloven, at homoseksuelle par ikke kan giftes i kirken. Dette er formodentlig taget med for at få større opbakning til de andre to forslag, så de kan blive vedtaget. Man kan følge med her direkte (på færøsk) - Bárður á Steig Nielsen, Sambandsflokkurins nye formand, siger at hans parti vil stemme imod, da de ikke vil hjælpe regeringspartierne. Fólkaflokkurin er imod og Nýtt Sjálvstýri og Miðflokkurin er imod. Det lød som om løsgængeren Annika Olsen er for ændringerne. --EileenSanda (diskussion) 24. nov 2015, 14:48 (CET)

Tak, jeg kan se på Lagtingets hjemmeside, at den har været i udvalgsbehandling siden. Bliver der stemt om love ved 2. eller 3. behandling? Ved man, hvornår den kommer til afstemning?--Batmacumba (diskussion) 10. dec 2015, 21:23 (CET)

Hej. Jeg har skrevet til dig på min diskussionsside. Mvh. EileenSanda (diskussion) 29. feb 2016, 12:11 (CET)

Der var en diskussion på en halv time efter Dagur og Vika i aften mellem Hanna Jensen fra Framsókn og Jógvan á Lakjuni fra Fólkaflokkurin. Begge tilhører Brødremenigheden, men de er meget uenige om, hvorvidt homoseksuelle par skal have lov til at indgå borgerligt ægteskab eller ej. Hun er en af de fire kvinder bag forslaget. Hun er blevet frosset ud af menigheden, mens dette har stået på, kom frem til slut i diskussionen. Forslaget kommer til behandling i Lagtinget på mandag i næste uge, blev sagt til sidst. Speakeren sagde i starten, at forslaget forventedes at blive samtykket. --EileenSanda (diskussion) 2. mar 2016, 01:12 (CET)

Tak for oplysningen. Jeg er usikker på proceduren i Lagtinget. Nu kommer loven jo i udvalgene i morgen. Er det på mandag så lige som ved en andenbehandlingen af et lovforslag i folketinget, hvor den kan sendes tilbage til udvalget bagefter? (før tredje behandling og afstemning). Eller er det den endelige afstemning på mandag?--Batmacumba (diskussion) 2. mar 2016, 04:08 (CET)

Jeg forstod det som, at det først er på mandag, at loven kommer fra udvalgene til Lagtinget, de nåede ikke at holde fristen, tror jeg, eller også er der bare så mange lovforslag lige nu kort før sidste frist, der er ca. 25, heraf 17 fra landsstyret og så forventes der mindst 10 fra oppositionen. Det ses her at forslaget til lovændringen blev lagt for lagtinget første gang den 17. nov. 2015, det var til 1. behandling (1. viðgerð) den 24. nov. 2015 og endte samme dag i "Trivnaðarnevndin" (Velfærdsudvalget), jeg går ud fra, at det kommer til 2. behandling på mandag. Der er tre behandlinger af lovforslag i lagtinget. Der står her (forhenværende lagtingsmand Helgi Abrahamsens hjemmeside) at hvis der ikke er flertal når der stemmes ved 2. behandling, så bortfalder forslaget, og det er også før 2. behandling er færdig at eventuelle ændringsforslag kan komme. Der står at 3. behandling kan ske den tredje hverdag efter 2. behandling, og at der også her kan forekomme forslag om ændringer. Når der stemmes ved 3. behandling er det den endelige afgørelse, og enten vedtages forslaget eller også bliver det forkastet. Så hvis 2. behandling er på mandag, så kan 3. behandling vel først blive på torsdag i næste uge? --EileenSanda (diskussion) 2. mar 2016, 07:59 (CET)

Kvf.fo skriver her at betænkningen ("álitið") fra Kulturudvalget efter planen bliver lagt for lagtinget i dag. Mødet i Lagtinget starter kl. 13.30 færøsk tid. Kulturudvalget mangler lige at underskrive betænkningen, og Katrin Kalsberg regner med, at de skriver under når de mødes i dag kl. 12.30 færøsk tid. Det kan også ses her, at Kulturudvalget har møde i dag og at ægteskabsloven (hjúnabandslógin) er en af sagerne. Man plejer at kunne følge med på tingvarp.fo når der er offentlige møder i lagtinget. I dag starter mødet kl. 13.30 færøsk tid, som er 14.30 dansk tid, der er også flere andre sager, der skal behandles i dag. --EileenSanda (diskussion) 7. mar 2016, 11:58 (CET)

Betænkningen fra Velfærdsnævnet blev ikke lagt for Lagtinget i går, men bliver det i morgen, sagde de i Dagur og Vika i aften, og de forventede, at lovforslaget kom til 2. behandling på fredag i denne uge. Kvf.fo har spurgt lagtingsmedlemmerne om hvad de vil stemme. 14 siger, at de er for, 12 siger, at de er imod. 3 fra Javnaðarflokkurin, 3 fra Sambandsflokkurin og Annika Olsen fra Fólkaflokkurin siger enten at de er i tvivl eller at de ikke vil sige, hvad de vil stemme. Vh. --EileenSanda (diskussion) 8. mar 2016, 23:42 (CET)

Blandt de syv, der ikke har taget stilling, er Magni Laksáfoss, som tidligere har sagt han støtter (så hvorfor ubesluttet nu?) + Annika Olsen, hvis ageren i denne her sag er ret mærkelig og ikke rigtig giver mening, hvis hun ikke er for (hvorfor skulle hun ellers lave en aftale om at kunne stemme frit efter sin etiske overbevisning?). Men selvom de to ender med at stemme for, mangler der jo en mere, medmindre nogen undlader at stemme (det kunne fx. være Steig Nielsen, hvis han ikke ønsker at "grave grøfter" internt som partiformand, måske også de to ældre JF borgmestre?). Jónleif J. virker meget religiøs og ender vel med at stemme nej. Edmund Joensen har bygde-baggrund, men har jo tidligere gjort en indsats for homoseksuelles rettigheder, så det er vel svært at sige, hvad han ender med at gøre. Et optimistisk gæt kunne være: For: Laksáfoss og Olsen - Undlader: Mortensen, Joensen, Steig Nielsen - Imod: Johannesen og Michelsen. I det indslag, du linkede til, er der til sidst en ny fordeling, hvor de 3 sambandsfolk og to JF borgmestre var for noget, mens Annika O. og Jónleif J. stadig var "ubesluttede". Hvad handlede det om?--Batmacumba (diskussion) 9. mar 2016, 14:42 (CET)

Det handlede bare om "et kvalificeret gæt" fra kvf's side. Nu skriver in.fo, at Rættarnevndin med Kristin Michelsen som formand endnu ikke er klar med deres betænkning, og meningen er at begge betænkninger fremlægges samtidig, så lovforslaget kan ikke komme til 2. behandling før i næste uge. Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor Kristin Michelsen er imod at homoseksuelle kan giftes borgerligt, han er ikke specielt religiøs, så det må være af andre årsager at han er imod. Ja, det er underligt med Annika Olsen, jeg regner med, at hun stemmer for, hun har fået lov til at have sin egen mening, eller det indtryk fik man, da hun igen blev medlem af Fólkaflokkurin. Edmund burde vær for, og hvorfor er Kaj Leo imod? Han har tidligere vist sin støtte, men det har han så åbenbart ikke ment. Heðin Mortensen det samme, han har også tidligere vist sin støtte, men har også gjort det modsatte og mødte op da der var et stort fælles bønnemøde foran lagtinget, hvor de bad for ægteskabet mellem mand og kvinde eller hvad det nu var det gik ud på. Der er flere politikere som vil have at alle skal kunne lide dem, men man kan ikke både være for og imod en lov, det må være enten eller. Det er vistnok kun Kaj Leo der kommer fra Tórshavn, af dem der stemmer imod. EileenSanda (diskussion) 9. mar 2016, 15:47 (CET)

Velfærdsudvalget har lagt deres betænkning for lagtinget i dag. Katrin Kallsberg forventer, at 2. behandling vil foregå på onsdag. De ønskede ikke at vente længere på Rættarnevndin. Dagur og vika havde Sonja Jógvansdóttir inde i stuediet i aftes. --EileenSanda (diskussion) 15. mar 2016, 01:14 (CET)

Her er betænkningen (på færøsk) - Velfærdsnævnet har delt sig i et flertal og et mindretal. Flertallet, som er Katrin Kallsberg, Sonja J. Jógvansdóttir, Óluva Klettskarð og Djóni N. Joensen, anbefaler lagtinget at vedtage lovforslaget. Mindretallet, som er Kaj Leo Holm Johannesen, Jenis av Rana og Jógvan á Lakjuni anbefaler lagtinget at stemme imod forslaget. Der er også to ændringsforslag, det ene er fra flertallet (de samme fire) og får ud på små ændringer af formuleringer. Og et mindretalsforslag om ændring fra Katrin Kallsberg, der går ud på at udskyde datoen for ikrafttrædelse fra 1. juli 2016 til 1. december 2016, således at Folketinget (der står bare "danir", der betyder danskere) får bedre tid til at behandle sagen. --EileenSanda (diskussion) 15. mar 2016, 06:39 (CET)

Tak, det er mærkeligt FT skal have "mere tid", det burde jo være en formalitet at vedtage det. De har Grønland som fortilfælde mht. procedure og ingen i FT er imod, at Færøerne implementerer, hvad der i forvejen er gældende i resten af Rigsfællesskabet (Grønland fra 1. april). Hvilke konsekvenser får det, at Retsudvalget ikke er med endnu?--Batmacumba (diskussion) 15. mar 2016, 12:09 (CET)

Ja, det burde ikke tage lang tid for Folketinget at vedtage det som Lagtinget har besluttet, hvis forslaget bliver vedtaget, men det er jo kun Katrin Kallsberg der står bag forslaget, men derfor kan det godt blive vedtaget, det ved jeg ikke. Tja, hvilken konsekvenser kan det få, at Retsudvalget ikke er med endnu, det ved jeg ikke, det kommer vel til at trække sagen ud. Hvad venter de dog på? Kvf.fo skriver lidt om sagen, og nævner at Kaj Leo Johannensen, Jenis av Rana og Jógvan á Lakjuni mener, at lovforslaget kommer til at give tilladelse til at folkekirken og andre trossamfund bliver nødt til at velsigne ægteskaber mellem to af samme køn, mens forslagsstillerne og flertallet af Velfærdskomiteen mener, at det ikke får nogen konsekvens for kirken, da kirken er færøsk sagsområde og den danske lov om den danske folkekirken ikke gælder for Færøerne. Ellers har de færøske medier været mærkeligt tavse om lovforslaget nu den sidste tid. In.fo nævner f.eks. ikke engang noget om, at forslaget skal til 2. behandling i morgen. --EileenSanda (diskussion) 15. mar 2016, 13:19 (CET)

Eirikur Lindenskov skriver på in.fo i dag, at han gætter, at lovforslaget bliver vedtaget, men at det er svært at sige noget med sikkerhed, da der er flere politikere der endnu ikke har sagt, hvad de vil stemme og at nogle kan finde på at stemme imod, selv om de personligt er for. Han nævner, at Magni Laksafoss fra Sambandsflokkurin offentligt har sagt, at han vil stemme for. Han nævner også, at sekretæren for Sambandsflokkurin, Reidar Nónfjall, i går sendte pressemeddelelse på vegne af Ungmannafelagið Samband, underskrevet af næstformanden Anna Falkenberg, som er Edmund Joensens barnebarn, pressemeddelelsen anmoder partiets lagtingsmedlemmer om at stemme for forslaget. Radioen har lige afspillet et indslag fra 2011, hvor Kaj Leo Johannesen siger, at han går fuldt ind for registreret partnerskab og at par af samme køn kan giftes borgerligt. Men nu siger han jo noget andet, nu er han enig med Miðflokkurin. Lindenskov skriver også om det mærkværdige i, at flere fra Javnaðarflokkurin ser ud til at være imod. Partiprogrammet siger ellers, at der ikke skal gøres forskel på folk. Navnet "Javnaðar" kommer fra verbet "at javna", som betyder "at gøre lige". Og så er der Annika Olsen, som før hun blev medlem af Fólkaflokkurin igen sagde, at hun var for ægteskab mellem to af samme køn, Lindenskov gætter, at hun enten stemmer for eller blankt. Men selv om forslaget skulle blive vedtaget i dag, så kan det falde ved 3. behandling. Mødet starter kl. 10 (11 dansk tid), lovforslaget 19/2015 er det femte i dag, næst efter forslag om opdatering af dyreværnsloven. EileenSanda (diskussion) 16. mar 2016, 09:17 (CET)

De diskuterer forslaget i lagtinget lige nu. Annika Olsen har lige nu sagt, at hun er imod at to af samme køn kan giftes i kirke, men hun er for registreret partnerskab. De siger nu, at Sambandsflokkurin har eller vil lægge et nyt forslag for lagtinget, der ligner det nuværende, det må bare ikke hedde ægteskab men registreret partnerskab. Flertallet af Velfærdsudvalget har lagt et ændringsforslag for lagtinget, hvor $ 14.2 i ægteskabsloven fjernes, dvs. man skal bede Folketinget om at give færinger lov til at tage loven i brug for Færøerne men minus $ 14.2. --EileenSanda (diskussion) 16. mar 2016, 13:43 (CET)

Der er blokeret for visningen af forhandlingerne uden for Færøerne, så jeg så dem ikke. Hvad blev resultatet. Hvad står der i "$" 14.2? (lidt sjovt med dollartegnet i stedet for §). --Batmacumba (diskussion) 16. mar 2016, 18:28 (CET)

De diskuterer stadig. Jónleif J har lige sagt at han er for, og lige nu siger Kristin at han er for. Nej, nu anbefaler han at sagen skal tilbage til udvalget, for han er utryg ved paragraf 14,2. Det går ud på at ægtepar - også par af samme køn kan få sit ægteskab velsignet i kirken. EileenSanda (diskussion) 16. mar 2016, 19:20 (CET)

Heðin M anbefaler også, at sagen skal tilbage til udvalget. Mærkeligt at kvf ikke tillader f.eks. danske ip-adresser at se mødet i lagtinget luve, da der bor flere tusinde færinger i DK. EileenSanda (diskussion) 16. mar 2016, 19:27 (CET)

Der blev stemmet om hvorvidt forslaget skulle tilbage i Velfærdsudvalget, og 26 stemte for, så det skal det.EileenSanda (diskussion) 16. mar 2016, 20:36 (CET)

Hej. Det ser ud til, at nogle af medlemmerne af Velfærdsnævnet bliver ved med at trække tiden ud angående dette lovforslag. In.fo skriver nu, at lovforslaget kan ende i Folketinget, hvis paragraf 14, stk 2 enten skal tages bort eller omformuleres. Lagtingets administration siger, at de regner med, at hvis ændringer skal foretages angående paragraf 14, stk. 2, så skal lovforslaget nok behandles både i Lagtinget og Folketinget. Katrin Kallsberg har spurgt biskopen et spørgsmål om han var enig med Færøernes Kulturministerium i deres fortolkning, men han vil ikke svare, da han mener, at spørgsmålet er taget ud af en større sammenhæng. Det er tidligere blevet sagt, at hvis lovforslaget ikke kommer til 3. behandling i Lagtinget før flagdagen 25. april, så falder det bort. EileenSanda (diskussion) 7. apr 2016, 00:57 (CEST)

Falder regeringen så? Sonja J. kan vel næppe acceptere det hele bliver til ingenting. Det kunne jo også sendes til folkeafstemning, hvis det bliver for indviklet at afgøre det i Lagtinget.--Batmacumba (diskussion) 7. apr 2016, 10:27 (CEST)

Det ved jeg ikke, det er der ikke nogen der har sagt noget om. Indtil videre har hun været meget mere trofast mod regeringen end f.eks. Kristin Michelsen og Bjarni Hammer som gang på gang har truet med at stemme imod reformer indenfor fiskerierhvervet. Men i går blev det endelig vedtaget ved hjælp af et ændringsforslag fra K. Michelsen, Hammer og to andre. Men det lyder da sandsynligt det som du siger, hun vil næppe blive ved med at støtte regeringen, hvis forslaget om ægteskabsloven bortfalder, og så har regeringen kun en mulighed, og det er at få Miðflokkurin med i regeringen, det har de to fra Miðflokkurin foreslået for nylig, de tilbød deres støtte til at fiskerireformen vedtaget uanset hvad Kristin Michelsen stemte, men til gengæld ville de selvfølgelig have noget til gengæld, det blev dog ikke specificeret og lige nu er det ikke relevant, da reformen blev vedtaget. Ja, en folkeafstemning ville også være en mulighed, men de som er imod ægteskab mellem to af samme køn er vel også imod en folkeafstemning, da der er "risiko" for at folket vil stemme ja? EileenSanda (diskussion) 7. apr 2016, 11:02 (CEST)

Et af problemerne med 14 stk. 2 er, at hvis man tilføjer, at to af samme køn ikke kan få mulighed for at få deres ægteskab velsignet i folkekirken, så gør man jo forskel på folk, og så kan der blive en sag om det ud fra menneskeretlige hensyn. Homoseksuelle betaler også skat og også kirkeskat, og hvis de får lov til at gifte sig borgerligt, og loven siger, at ægtepar, der er gift borgerligt må få velsignet deres ægteskab i kirken efterfølgende, så gør man forskel på folk, hvis man så - som ændringsforslaget lægger op til - samtidig nægter homoseksuelle ægtepar samme rettighed. Det virker som at der nu er stor enighed blandt alle partier, eller i hvert fald de fleste, at homoseksuelle par bør få lov til at arve hinanden mm. og bør få lov til at få registreret partnerskab, problemet er bare, at loven om registreret partnerskab jo ikke er gældende længere, jeg tror ikke, at lagtinget kan iværksætte en dansk lov som ikke gælder længere, det løb er kørt. Og LGBT Færøerne ønsker at par af samme køn får samme rettigheder som alle andre, at de skal få lov til at blive gift og ikke kun få deres parforhold registreret. Og hvorfor blev loven om registreret partnerskab afskaffet i Danmark? Var det ikke noget med, at et registreret partnerskab alligevel blev betragtet som ægteskab eller hvad? Jeg ved ikke, men jeg tror, at de som er imod forsøger at forsinke hele processen og håber derved at det ikke bliver til noget. De skifter fokus hele tiden. Og selv om de nu siger, at de ville være for registreret partnerskab, så er jeg slet ikke sikker på, at de virkelig mener det. EileenSanda (diskussion) 7. apr 2016, 11:15 (CEST)

Det blev ophævet, fordi det var en ringere ordning, og blev anset for forældet. De danskere, som indgik registreret partnerskab 1989-2012, og ikke har ønsket at "opgradere" til ægteskab, har fortsat deres reg. partnerskaber, og reglerne fra dengang gælder for dem. Forskellen ml. registreret partnerskab og ægteskab var bl.a., at man ikke kunne adoptere som par, manglende mulighed for fælles forældremyndighed, manglende mulighed for enkepension til efterlevende og ringere international anerkendelse. Grønland har jo haft registreret partnerskab helt frem til 1. april i år, så de har brugt det flere år efter det ophørte i Danmark, og ordningen fungerer jo stadig, så lidt mærkeligt, hvis det ikke kan lade sig gøre at have det på Færøerne (men da jeg ikke er jurist, er det da meget muligt, det er sådan).--Batmacumba (diskussion) 8. apr 2016, 02:13 (CEST)

Ok, tak for svaret. Så kan det da godt være, at flere af dem der er imod det aktuelle forslag virkelig mener, at de nu er for at to af samme køn kan indgå registreret partnerskab. De har megen fokus på børnene, nogle af deres argumenter for at være imod ægteskabsloven som tillader, at to af samme køn kan indgå ægteskab, er at så vil et ægtepar af samme køn kunne adoptere børn sammen, og at det er dårligt og unaturligt for børnene at vokse op med to mødre eller to fædre. Jeg har forstået det således, at en dansk lov som gælder i Danmark, kan ved kongelig forordning iværksættes til også at gælde for Færøerne, men når loven er aftaget i Danmark, så er det for sent at få den sat i værk på Færøerne (jeg ved ikke om det hedder sådan), men måske tager jeg fejl. Men Lagtinget kan sikkert lave en ny lov, der ligner den danske lov om registreret partnerskab, det kan bare være meget vanskeligt, da sådan en lov griber ind i flere andre love (tror jeg), i hvert fald giver ægteskabsloven mange rettigheder til parrene og vil f.eks. give ret til de ting du nævner. EileenSanda (diskussion) 8. apr 2016, 07:26 (CEST)

Den færøske radioavis sagde lige nu, at Annika Olsen har anmodet Lagtinget om at overtage person-, familie- og arveret fra Danmark nu og ikke vente til 2018, som lagtinget eller har planer om. Det står også her hos portal.fo som er baseret på et læserbrev fra hende, det kan ses her. Hun henviser til Overtagelsesloven af 2005, som siger, at sagsområder kan overtages med det samme, hvis det færøske lagting og landsstyre ønsker det. Hun påpeger, at det har vist sig at være meget vanskeligt at behandle ægteskabsloven og siger også, at flere færøske par er kommet i klemme pga. Folketingets afgørelse angående adoption fra bestemte lande, flere par har betalt mange penge men får nu ikke barnet alligevel (det er nok også sket for mange danske par, går jeg ud fra). Flere andre har også nævnt dette, at familie og arveret burde overtages af lagtinget først, før man evt. vedtager ægteskabsloven. Men Sonja og de andre bag forslaget har ikke villet vente, da det kan trække i langdrag med at overtage person-, familie- og arveret. Hmmmm jeg kan se, at jeg tog fejl angående det, om hvorvidt en dansk lov, som er aftaget i Danmark, kan træde i kraft for Færøerne, efter at den er aftaget i Danmark. Det kan den åbenbart godt, for Annika Olsen nævner, at Forældremyndighedsloven, som blev ophævet i Danmark pr. 1. okt. 2007, trådte i kraft for Færøerne i 2008, den afløste en gammel familielov fra 1927. Tja, sådan gør vi åbenbart, overtager danske love som er ophævet i Danmark, og beholder gamle love, som forlængst er ophævet i Danmark, f.eks. abortloven fra 1956, som blev ophævet i Danmark i 1970. EileenSanda (diskussion) 8. apr 2016, 08:35 (CEST)

Ting.fo skriver i dag, at ægteskabsloven kommer til afstemning i denne uge eller i næste uge. De skriver også, at Hanna Jensen har søgt om orlov, fordi hun skal til udlandet, der er tale om en arbejdsopgave, som hun havde lovet sig til, før hun blev valgt i Lagtinget. Hun siger, at hendes afløser har samme holdning som hun angående ægteskabsloven. EileenSanda (diskussion) 19. apr 2016, 17:40 (CEST)

På tirsdag ifl. http://www.logting.fo/schedules/view.gebs?menuChanged=57 men kun "dele" af den, men det refererer vel til, at de har pillet bestemmelser ud.--Batmacumba (diskussion) 24. apr 2016, 01:27 (CEST)

Ja, på tirsdag. En Gallup-undersøgelse viser, at 64% af de spurgte, som alle var over 18 år, at de er for at to af samme køn kan giftes borgerligt, 30% er imod, resten ved ikke. De har også set på forskel i aldersfordelingen, hvor i landet de spurgte bor, og hvilket parti de siger sig stemme på. 79% af de unge mellem 18-24 år er for, og så bliver tallet mindre jo ældre de spurgte bliver og er mindste hos de ældste, men dog et flertal, hvor 53% er for og 40% imod hos folk der er 60 år og ældre. Der er størst flertal i Sydstrømø, hvor 79% siger ja, mindst flertal (men dog et flertal) i Nordøerne med 45% der siger nej og i Østerø siger 43% nej. Hvis man ser på hvilke partier folk siger sig stemme på, så er et flertal af vælgere fra alle partier undtagen Miðflokkurin for, med størst tilslutning hos Framsókn hvor 89% siger ja, hos Tjóðveldi er det 75% der er for. Der er flere links til relevante nyheder hos LGBT Færøerne på Facebook. --EileenSanda (diskussion) 24. apr 2016, 09:07 (CEST)

Ellers er det ca. samme situation i Trivnaðarnevndin (Velfærdsudvalget) som før, der er stadig et flertal der anbefaler at stemme ja for forslaget og et mindretal med de samme tre personer (Bill, Jenis og Kaj Leo) der anbefaler at stemme nej. Udvalget har spurgt biskoppen nogle spørgsmål. Og han fortolker ændringsforslaget på samme måde som Kulturministeriet gør det, dvs. at det bliver op til kirken selv at afgøre, hvem der kan giftes i kirken. Ændringsforslaget foreslår at man enten fjerne § 14 stk. 2 helt, eller omformulerer det, således at et borgerligt gift ægtepar af samme køn ikke kan få deres ægteskab velsignet i kirken. Mindretallet i Velfærdsudvalget er bekymret for, at borgerligt gifte heteroseksuelle par, som indtil nu har kunnet få velsignet deres ægteskab i kirken, efter en vedtagelse af denne lov og ændringsforslag ikke længere vil kunne få deres ægteskab velsignet i kirken. EileenSanda (diskussion) 24. apr 2016, 09:15 (CEST)

Hvordan gik det? Jeg kan se Heðin Mortensen har krævet folkeafstemning.. spild af penge, når der er så klart flertal i befolkningen.--Batmacumba (diskussion) 26. apr 2016, 16:19 (CEST)

Jeg har først nu tændt fot Tingvarpið. Sonja har lige holdt tale, hvor hun anmodede lagtingsmedlemmerne om at stemme ja til forslaget. Jeg ved ikke, om ændringsforslaget som du nævner, og som jeg også har læst om, har været til afstemning eller ej. Karsten Hansen fra Miðflokkurin har holdt tale (han afløser enten Jenis), det var mest om Gud og bibelen. Han er bange for, at lovforslaget vil tvinge Brødremenigheden til at gifte to af samme køn. Elsebeth M. Gunnleygsdóttir talte også om Bibelen. Bjørt Samuelsen modsiger dem, hun siger, at det vil blive op til den færøske folkekirken og de andre menigheder, om de vil gifte to af samme køn eller ej. EileenSanda (diskussion) 26. apr 2016, 17:58 (CEST)

Nu taler Kaj Leo Johannesen. Han siger, at han er imod pga. hans baggrund, pga. sine forældre og bedsteforældre og opvækst. Han fortæller om dengang i 2002, da han var fortaler for at to af samme køn kunne indgå registreret partnerskab. Han og Lisbeth L. Petersen var de første i Sambandsflokkurin, der var for registreret partnerskab til to af samme køn. Han taler om dengang færinger overtog Folkekirken, at man dengang lovede hinanden at man ikke ville ændre noget i folkekirken. Han taler om §14,2 - og han ser det som et stort problem, hvis man fjerner denne paragraf, fordi borgerligt gifte ægtepar af forskelligt køn derved mister rettigheden til at få deres ægteskab velsignet i kirken. Han siger, at han stadig er for registreret partnerskab, og han synes at det bør komme til folkeafstemning. Han synes, at man skal holde kirken udenfor, og det kan man ikke med den danske ægteskabslov pga. det der står i §14,2. EileenSanda (diskussion) 26. apr 2016, 18:11 (CEST)

De diskuterer stadigvæk. Her ligger et videoklip af hård dikussion mellem Sonja og Annika.EileenSanda (diskussion) 26. apr 2016, 21:29 (CEST)

Ja, jeg havde sjovt nok lige set det, da jeg så din besked. Har de stemt om folkeafstemningsforslaget?--Batmacumba (diskussion) 26. apr 2016, 21:36 (CEST)

Nej, de har hverken stemt for det ene eller det andet endnu. --EileenSanda (diskussion) 26. apr 2016, 21:54 (CEST)

De diskuterer stadigvæk. Klokken er nu 21.55 færøsk tid. Ruth Vang holder tale nu, hun forsvarer sin religion, hun er medlem af Brødremenigheden, lige som f.eks. Jákup Mikkelsen, Jógvan á Lakjuni, Elsebeth M. Gunnleygsdóttir og Hanna Jensen (og ca. 10% af den færøske befolkning. Hun citerer fra Bibelen men siger samtidig, at politik ikke skal styres direkte ud fra bibelen. Nu må de da snart være færdige med at diskutere bibelen. EileenSanda (diskussion) 26. apr 2016, 22:57 (CEST)

Heðin Mortensen har lige nu bedt formanden han kan nedlægge mødet nogle minutter, så han lige kan diskutere situationen med regeringspartierne. Han siger, at han ikke vil have nyvalg (som forhenværende lagmand, Jóannes Ejdesgaard forslog i medierne i dag), og han siger også, at han i hvert fald ikke vil stemme imod lovforslaget. Han er kommet i tvivl, om det nu også var ret at komme med ændringsforslaget tidligere i dag. Det lyder også meget indviklet med en folkeafstemning, fordi det så er det som Folketinget skal tage stilling til - og det lyder ret indviklet rent juridisk, det forklarede Magni Laksáfoss også for ca. en time siden (han er jurist), han sagde, at lovforslaget nemt kan blive sendt frem og tilbage mellem lagtiget og folketinget flere gange. Annika Olsen spurgte lige nu Heðin Mortensen, om han var blevet truet af regeringspartierne, men det er han ikke, sagde han. EileenSanda (diskussion) 26. apr 2016, 23:21 (CEST)

Her er et videoklip at Heðin Mortensens tale - og de diskuterer stadig, har ikke holdt pause endnu. Kristin Michelsen sagde for lidt siden, at han er for at de homoseksuelle får borgerlige rettigheder, men han synes at lovforslaget er meget indviklet, og han ville ikke sige, hvad han ville stemme, det ville han først tage stilling til efter pausen. Oppositionspartierne godter sig over, at der er uenighed blandt noogle enkelte medlemmer af regeringspartierne. EileenSanda (diskussion) 26. apr 2016, 23:47 (CEST)

Pausen varede halvanden time, mødet startede igen kl. 00.30 færøsk tid. Først trak Heðin Mortensen sit forslag om folkeafstemning tilbage, Bill Justinussen genopstillede forslaget, det blev nedstemt med 17 imod, 16 for, og derefter blev alle lovforslag og ændringsforslag vedtaget. Nu mangler så bare, at forslagene også bliver vedtaget ved 3. behandling. EileenSanda (diskussion) 27. apr 2016, 01:44 (CEST)

Alle 16 fra regeringspartierne + løsgænger Sonja J. + to fra oppositionen Magni Laksáfoss og Edmund Joensen stemte for lovforslaget EileenSanda (diskussion) 27. apr 2016, 01:55 (CEST)

Tak, så gik det jo godt! Et 19-14 flertal burde ikke kunne rokkes. Interessant at hele JF endte med at stemme for, men det var jo også blevet en slags "kabinetsspørgsmål". Hele Annika Olsens ageren siden valget virker endnu mærkeligere, når hun endte med at stemme "nej" efter at have fået lov til at stemme efter sin overbevisning, men hendes stemme gør det vel mindre urealistisk en dag at blive leder af FF. Jeg kunne se, at 14 stk. 2 var blevet pillet ud med 17-16 forinden. Det ville være interessant at vide, hvem der stemte hvad til både folkeafstemningsspørgsmålet og vedr. 14,2. Ligger afstemningsresultatet online? (altså bortset fra, hvis en journalist har skrevet dem ned).--Batmacumba (diskussion) 27. apr 2016, 13:18 (CEST)

Det var så lidt :) Det er godt nok blevet en lang diskussion eller samtale her om dette emne :) Ja, Annika Olsen sagde jo, før lagtingsvalget, at hun var for bogerligt ægteskab mellem to af samme køn. Jeg tror du har ret, at hun måske tænker taktisk og om sine muligheder i FF fremover. De 17-16 var koalitionspartierne og Sonja J. mod oppositionen. De stemte først om 14, stk. 2, som blev vedtaget, og derefter om selve lovforslaget. Jeg ved ikke, om der findes nogen side online om hvem der stemmer hvad, det burde der gøre, men jeg kender den ikke i så fald. Der var et øjeblik 19, der stemte for, men en ombestemte sig og så var der 18 for, da afstemningen var slut. Der blev ikke sagt, hvem der skiftede mening. Fjernsynet (Tingvarp.fo) viste kun lagtingsformanden, mens der blev stemt. Ja, det var blevet til et kabinetspørgsmål, og det var kun derfor, at Heðin M. skiftede mening og trak sit forslag tilbage, og kun derfor, at Kristin M. endte med at stemme for (tror jeg), han sagde i hvert fald lige før pausen, at han først ville tage stilling efter at have talt med lagmanden og de andre fra fra parti og evt. de andre lagtingsmedlemmer fra Framsókn og Tjóðveldi. EileenSanda (diskussion) 27. apr 2016, 14:04 (CEST)

Hej. Jeg skriver bare her, selv om det er om noget du skrev på den engelske Wikipedia i artiklen en:LGBT rights in the Faroe Islands. Du har misforstået det. De fire lagtingskvinder har selv foreslået, at paragraf 14, stk. 2 i den danske ægteskabslov, som efter planen nu skal implementeres til at gælde på Færøerne, enten fjernes helt eller omformuleres, således at der ikke er nogen risiko for, at homoseksuelle par, som får lov til at giftes borgerligt, med ægteskabsloven i hånden kan forlange bagefter, at kirken velsigner deres ægteskab. Det er meget meget indviklet at få ændret sådan en paragraf, dels vil den jo, hvis den omformuleres til at direkt forbyde kirken at velsigne homoseksuelle ægtepar sandsynligvis stride imod menneskeretigheder. De har gjort dette for at loven skal have en chance for at blive stemt igennem, da der er mange, og nok også et flertal af lagtinget, der er imod, at homovielser eller velsignelser kommer ind i folkekirken og derved også ind i andre menigheder, der har tilladelse til at gifte folk. Der har været rigtig megen debat om denne paragraf. Denne så meget omtalte paragraf, lyder sådan her:

"Stk. 2. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren."

Og det er denne paragraf som alle ønsker væk. Men på den anden side, så vil det måske gå udover ægtepar, der er borgerligt viet, og som nu måske mister retten til at få deres ægteskab velsignet i kirken. Ret absurd, at meget religiøse mennesker skal have så meget imod, at folk får velsignelse i kirken, men sådan er det. Og det er jo ikke fordi at de fire kvinder er imod at homoseksuelle får deres ægteskab velsignet, de er bare realistiske og mener, at ved kun at fokusere på borgerlige rettigheder og ikke religion, så har de en større chance for at få loven vedtaget. Sambandsflokkurin har haft et ønske om at fremlægge et forslag til vedtagelse, som skal anmode ministeren om at lave en færøsk lov som giver borgerlige rettigheder til homoseksuelle par, men de fik kun 16 underskrifter og manglede den 17. underskrift. EileenSanda (diskussion) 27. apr 2016, 17:33 (CEST)

Hmm, så kommer jeg til at stille et par opfølgende spm. Du skrev, at "De stemte først om 14, stk. 2, som blev vedtaget, og derefter om selve lovforslaget."(denne afstemning faldt ud 17-16 ifl. in.fo). Jeg havde først skrevet 14 stk. 2 blev pillet ud, men gik så ud fra din formulering ud fra, at den istedet var blevet vedtaget.

• Hvad blev der helt nøjagtig stemt om?
• Hem stemte for og imod?
• Hvad var SB formål med denne anmodning til ministeren om at "lave en færøsk lov som giver borgerlige rettigheder til homoseksuelle par"?

Angående dit sidste spørgsmål, så kan det læses her (på færøsk). EileenSanda (diskussion) 27. apr 2016, 20:20 (CEST)

Angående dit første spørgsmål, undskyld, jeg har ikke forklaret det godt nok. Det var samme ændringsforslag, som de kom med den 16. marts, de kom med det, fordi der ellers var et flertal, der ville stemme nej. Her er en samtale med Bjørt Samuelsen - hvor hun forklarer om ændringsforslaget. Hvis stemmerne her var 17 for (at fjerne eller omformulere 14, stk 2) så var det de 16 fra regeringspartierne + Jógvansdóttir. EileenSanda (diskussion) 27. apr 2016, 20:33 (CEST)

Så er det endelig overstået. Stort tillykke til Færøerne! Et folkeafstemningsforslag fra FF og SB faldt 17-16, og lovforslaget blev så vedtaget 19-14 med samme fordeling som ved andenbehandlingen. Heðin Mortensen havde en gammel aftale i Cork og slap for at stemme for (dette er blot hvis nogen andre end Eileen læser med).--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 14:42 (CEST)

Hej, ja, det er udmærket, så er der mange der er rigtig glade i dag :) Godt det samme at Heðin Mortensen var bortrejst. Jeg har slet ikke haft mulighed for at følge med i dag, hvor er det godt at det er overstået - indtil videre i hvert fald, det skal lige en tur til Folketinget først, men mon ikke det ordner sig. EileenSanda (diskussion) 29. apr 2016, 15:26 (CEST)

Hejsa jeg synes lige, at du bør overveje, hvor mange danskere der har runer på deres tastatur og ved hvordan de bruges, jeg kan i hvert fald ikke finde Þ. Artiklen om runen beskriver, at den kendes på engelsk og islandsk, men vi skriver på dansk, hvorfor translitteration er en god ide i dette tilfælde. --Patchfinder (diskussion) 21. mar 2016, 08:33 (CET)

Det er et bogstav som så mange andre, og hvis du anvender en computer, er det bare et spørgsmål om opsætning. Det er naturligvis et større indgreb, hvis man benytter en skrivemaskine. --Palnatoke (diskussion) 21. mar 2016, 09:45 (CET)

Jeg synes nu, at vi bør overveje, om der skal tilføjes et afsnit her Hjælp:Translitteration. --Patchfinder (diskussion) 21. mar 2016, 10:39 (CET)

Traditionen med at gengive þ som th på dansk er reelt uddød, så det ville virke lettere arkaisk at gøre det. Som du kan se mht. https://da.wikipedia.org/wiki/Jón_Þorláksson bruger alle andre wikier for sprog med latinske alfabeter også þ, der anses for et særtegn på linje med fx. æ, ø, å.--Batmacumba (diskussion) 21. mar 2016, 11:19 (CET)

Islændingene har jo i øvrigt et andet særtegn ð, der heller ikke umiddelbart er på tastaturet. Det er vel et mere principielt spørgsmål om, hvad man gør ved særtegn på andre europæiske sprog, der skrives med latinsk alfabet.--Batmacumba (diskussion) 21. mar 2016, 11:28 (CET)

Det er mest fordi, at det ikke ligner noget andet tegn, at jeg reagerer. Det er derfor svært for personer uden kendskab til tegnet at gætte på, om det skal udtales som b, d, osv. eller th. Danskere har jævnligt svært ved islandske navne Eyjafjallajökull er jo let nok :-) for ö kendes fra tidligere dansk og tysk. Kan vi gøre et eller andet for at hjælpe? Mit eget bud er translitteration eller en translitterationsguide. --Patchfinder (diskussion) 21. mar 2016, 12:11 (CET)

Jeg tror at den bedste hjælp vil være et niårigt undervisningsforløb. Nok mest praktisk mens folk er mellem seks og femten år gamle. Og så bør vi naturligvis i artiklen have udtalen med, både med IPA og med et lydklip. --Palnatoke (diskussion) 21. mar 2016, 12:20 (CET)

Hej Batmacumba. Jeg har oprettet en mindre artikel om Skúli Magnússon. Du er vist vores islandsekspert. Kan du eventuelt skaffe et billede til at illustrere artiklen? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 24. mar 2016, 19:29 (CET)

Nej, desværre. Vi må vel i første omgang nøjes med den statue, de øvrige wikier anvender til artiklen.Mvh.--Batmacumba (diskussion) 24. mar 2016, 20:22 (CET)

Kan du få billedet til at virke på dansk wiki? Jeg kan nemlig ikke. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 24. mar 2016, 21:07 (CET)

Billederne fra dewiki og iswiki kan ikke indsættes på dawiki, fordi de er uploadet lokalt på hhv. dewiki (de:Datei:Skuli Magnusson.JPG) og iswiki (is:Mynd:Skuli Magnusson.JPG). For at de kan bruges på dawiki, skal filerne ligge enten lokalt på dawiki eller på Commons. Vær dog opmærksom på evt. ophavsret.
- Sarrus (d • b) d. 24. mar 2016, 21:39 (CET)

Hej. Du skriver i artiklen om Jóhann Hafstein, at hans far var lærer. Hvor får du den oplysning fra? Der står i artiklen om is:Júlíus Havsteen på den islandske Wikipedia (så vidt jeg kan forstå), at han var uddannet jurist fra Københavns Universitet og var ansat som politichef (løgreglustjóri) og sysselmand. Hvor kommer læreren ind i billedet? Mvh. --EileenSanda (diskussion) 30. mar 2016, 00:18 (CEST)

Tysk wiki. Som normalt er pålidelig mht. Island. Men okay, vi kan godt gå efter den islandske (men deres oplysninger er ofte heller ikke kildebelagte).--Batmacumba (diskussion) 30. mar 2016, 00:55 (CEST)

Ok, derfra. Men jeg tror nu, at den islandske må være mere pålidelig her, der er i hvert fald en hel artikel om hans far, og det har andre wikier ikke. Det kan skyldes en fejloversættelse, men jeg ved det selvfølgelig ikke. --EileenSanda (diskussion) 30. mar 2016, 01:03 (CEST)

Ja, lav det bare om. Sysselmænd var næsten altid jurister på det tidspunkt, så det er også det sandsynlige. Der er en del andre oplysninger fra den islandske artikel, der burde ind i artiklen om Hafstein.--Batmacumba (diskussion) 30. mar 2016, 01:06 (CEST)

Det er nok bedst, hvis du lige tjekker evt. engelske, tyske og norsk/svenske artikler, hvis du ændrer. Der er desværre modsætninger ml. de forskellige lande og i modsætning til fx. den færøske er jeg ikke sikker på, at den islandske altid er "den korrekte". Nogle gange er der også afvigelser fra den ift. kilder, og nogle gange er den tyske mere korrekt. Der er tilsyneladende skrevet en del "slask" på islandsk wiki, hvor kildegrundlaget har været tyndt/manglende.--Batmacumba (diskussion) 30. mar 2016, 01:14 (CEST)

Hi Batmacumba, excuse me for writing in English, I don't speak Danish (I read it with the aid of Google translate). I'm referring to the information in [Grønlands Landsråd]], that 63 kommuneråd (municipal councils) were formed. I found elsewhere that the formation of municipal councils occurred in 1925. Where did you get the information that those were exactly 63 councils? This is a number much higher than the original 16 municipalities of West Greenland that were created by the reform of 1950, and therefore included all but the smallest settlements. Do you have a list of the 63 councils, perhaps by district? Greetings,--Ratzer (diskussion) 27. jul 2016, 09:10 (CEST)

I can not remember the exact source, but any decent history of Greenland would have the info. Forstanderskaber with trappers and Danish officials where introduced in 1862/63. The Administration Act of 1908 ("Styrelsesloven") separated trade and administration and Greenlandic men who weren't hunters/trappers also got the vote to the new municipal councils. The Landsråd only functioned from 1911. The 1925 law was a revision of 1908, not a radical change.

This text from the Greenlandic government describes the proces and contains the info you need sourced. Though it says there were 62 municipalities in 1908 and that "ca. 62" municipalities were reduced to 16 in 1950 (at the start of the big modernization era in Greenland). It was 63 at one point (which the ca. 62 also implies). I have no list of the municipalities and a few likely changed borders.

http://www.inatsisartut.gl/media/10680/2011.09%20Brochure%20Etablering%20af%20Landsraadet%20for%20100%20aar%20siden%20A4%20DK.pdf

This source pg 61 informs that until 1950 there were 66 municipalities (kommuner) in Greenland. best regards Rmir2 (diskussion) 27. jul 2016, 15:51 (CEST)

It says that there were 66 before the municipal reduction in 1950, but not what the number was in 1908 or at various points in between. 66 is almost certainly a post-war number.--Batmacumba (diskussion) 27. jul 2016, 16:52 (CEST)

Thank you very much, all very interesting. I have to work through it slowly, get it translated piece by piece. The article Grønlands Landsråd says, as far as I understand it, that the administrative bodies for North Greenland (Upernavik to Egedesminde) and South Greenland (Holsteensborg to Julianshaab) were created in 1908 (with a reform in 1925 when the administrator was called Landsfoged). But are those not the same as the subdivision into North Inspectorate and South Inspectorate, as mentioned in this English-language book for as early as 1855? What were the original Danish terms for North Inspectorate and South Inspectorate?

The north/south division of the Greenlandic west coast is fairly old dating back to 18th century practices, but not sure when it was formalized. The inspectorates were called Nordre Inspektorat and Søndre Inspektorat.--Batmacumba (diskussion) 28. jul 2016, 11:27 (CEST)

Interestingly, this book gives rudimentary population statistics for 1855:

South Inspectorate: 6128 Esquimaux, 120 Europeans
North Inspectorate: 3516 Esquimaux, 128 Europeans

I wonder whether this is the earliest population statistics of Greenland. Somewhere these numbers should be available by municipality. As a matter of fact, early population statistics could be a source for the names of the original 62 municipalities. I shall ask Statistics Denmark for those statistics (as Statistics Greenland was created not before 1989). Greetings,--Ratzer (diskussion) 28. jul 2016, 09:09 (CEST)

There are population statistics from the 18th century, so they are not the earliest. The 1830 to 1925 ones are mentioned here: https://www.danishfamilysearch.dk/amt7/census --Batmacumba (diskussion) 28. jul 2016, 11:42 (CEST)

Just to let you know that here I found a very good English-language document that explains most of my questions very well (except early lists of municipalities and population statistics). Greetings-Ratzer (diskussion) 28. jul 2016, 10:07 (CEST)

And, at an unlikely place, I found a listing of the old kommuner, 28 in South Greenland and 40 in North Greenland, for a total of 68 (unknown time reference, but the population figures date from 1 April 1944), and grouped by syssel (presumably old districts).--Ratzer (diskussion) 28. jul 2016, 11:02 (CEST)

I think its safe to assume the list of municipalities is from roughly the same time as the population figures (1944-46). A number as high as 68 would have to be from the 40s and we know it was reduced to 66 before 1950.--Batmacumba (diskussion) 28. jul 2016, 11:22 (CEST)

If you are seriously interested in this subject it might be easier to lend Finn Gad: History of Greenland (in four volumes) from a university library rather than trying to piece it together from online sources. Or his one volume The History of Greenland.--Batmacumba (diskussion) 28. jul 2016, 12:02 (CEST)

Thank you very much, I'm going to look at this.--Ratzer (diskussion) 28. jul 2016, 14:30 (CEST)

Hej Batmacumba. I forlængelse af ovenstående: måske vil en uddybning af de historiske ændringer i antallet af kommuneråd være ønskelig at få skrevet ind (med kilder) i artiklen. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 28. jul 2016, 15:20 (CEST)

What does avangnardlek mean? As in Narssak avangnardlek og Kagssimiut on this page. I haven't found avangnardlek in any online dictionary. Narssak and Kagssimiut are place names, but avangnardlek obviously not, as it is written in lower case. Greetings from the de-WP,--Ratzer (diskussion) 15. nov 2016, 12:22 (CET)

It simply means north in the old 1851-1973 orthography (devised by Samuel Kleinschmidt). The modern post-1973 spelling is avannarleq (as in Amerika Avannarleq = North America). The online dictionaries all use the new orthography. You can often try dropping some g's & d's and switching k to q (as in Narssak to Narsaq) to figure out roughly what the modern spelling might be.--Batmacumba (diskussion) 15. nov 2016, 19:48 (CET)

Hej Batmacumba. Da vi før har samarbejdet om projekter og i den forbindelse også har brugt projektskabelonerne flittigt, tænkte jeg, at du måske har en mening om den igangværende meget lange diskussion på Landsbybrønden, hvor et flertal af deltagerne i diskussionen ønsker at fjerne projektskabelonerne fra diskussionssiderne, da de mener, at diskussionssiderne kun skal bruges til diskussioner og ikke til projektskabeloner. Der er en afstemning om emnet her: Wikipedia:Afstemninger/Afskaffelse af projektskabeloner på diskussionssiderne i tilfælde af, at du skulle være interesseret i at stemme. Med venlig hilsen --EileenSanda (diskussion) 8. dec 2016, 11:05 (CET)

Jeg er sikker på, at du ville kunne berige denne diskussion, ihvertfald er jeg interesseret i at høre din mening. mvh Per (PerV) (diskussion) 30. dec 2016, 14:15 (CET) Tak for tilliden, men det er et teknisk spørgsmål, som jeg ikke har nogen mening om. Jeg ville helst have beholdt den gamle ordning, men har ingen særlige præferencer mht. et alternativ.--Batmacumba (diskussion) 31. dec 2016, 04:03 (CET)

Hej Batmacumba, da du deltog i denne afstemning om WikiProjekt-skabeloner kunne jeg godt tænke mig at høre dit input på denne diskussion på Landsbybrønden. På forhånd tak for dit input. --InsaneHacker 26. jul 2017, 17:32 (CEST) (leveret af en administrator via MassMessage)

Jeg kan se, du er begyndt at gennemgå artiklen. Når du nu er ved det, kan du så ikke også se på sproget. F.ex. "Under sin fraværelse var han bleven udnævnt til amanuensis ved Universitetsbiblioteket med en gage af 100 rigsdaler årlig." Den sætning skal vist hedde '"Under sit fravær var han blevt udnævnt til amanuensis ved Universitetsbiblioteket med en gage af 100 rigsdaler årlig." Det er en tilfældig sætning jeg har udvalgt, men artiklen er fuld af tilsvarende og meget ældre og uforståeligt sprogbrug. Prøv evt. at se på [http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Institutter/ISK/Forskningspublikationer/Rask/Rask%2028/Hans%20Frede%20Nielsen%20er%20frdigbehandlet2542.pdf RASMUS KRISTIAN RASK (1787-1832) LIV OG LEVNED]. Den beskrivelse er på et nutidigt dansk. mvh Per (PerV) (diskussion) 9. feb 2018, 22:28 (CET)

Jeg har set at du er uenig i Bruger:Steenthbot's ændringer. Hvis du ser på Bruger:Steenthbot, kan du læse at det er en Wikipedia robot/bot. Stort set alle brugernavne der ender på bot er Wikipedia robotter. Hvis du vil have den aktuelle bot til at ændre eller diskutere dens "adfærd", skal/kan du skrive på Brugerdiskussion:Steenth. --Glenn (diskussion) 3. maj 2018, 19:01 (CEST)[svar]

Jeg er ganske klar over, at det er en bot, men jeg orker ikke rigtig at skrive til Steenth om det.--Batmacumba (diskussion) 3. maj 2018, 20:00 (CEST)[svar]

Du anfører i denne redigeringskommentar: "normalt omtaler vi folk ved efternavn i biografiske artikler". Denne norm fremgår hverken af Wikipedia:Biografier af levende personer eller Wikipedia:Stilmanual. Dette står altså for din egen regning, jeg betragter denne sprogbrug som dybt forældet. --Madglad (diskussion) 17. apr 2019, 02:32 (CEST)

Den bruges i de fleste af vores artikler, derfor gik jeg ud fra den var standard. Den sparer plads ift. at bruge det fulde navn hver gang og er dermed praktisk. I Biografier af levende personer refereres der til en "Jensen" som eksempel (ikke fuldt navn el. fornavn).--Batmacumba (diskussion) 17. apr 2019, 02:48 (CEST)

Så længe, man ikke bruger fornavnet alene, og der i øvrigt ikke er tvivl om, hvem man skriver om, så kan man efter min mening bruge fuldt navn eller blot efternavnet. Men der er garanteret ikke en fastnaglet regel om det - heldigvis. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. apr 2019, 08:42 (CEST)

Det er ikke høfligt at rette noget rigtigt til noget andet rigtigt, der falder bedre i ens smag. På enwiki er det forbudt. Jeg har ikke hørt Paludan en eneste gang i radioaviserne i dag, selv om radioaviserne har dårligere plads end os. I gamle dage skrev man hr. departementschef S. Rosenbaum og hans kone omtaltes "fru departementschef S. Rosenbaum". Der er ingen grund til at skrue sproget tilbage til 1960'erne og tidligere. --Madglad (diskussion) 17. apr 2019, 13:34 (CEST)

Hvilken encyklopædisk relevans har politikeres familierelationer? Er det ikke noget vi skal arbejde væk fra? Hvad en politiker står for, og hvad vedkommendes søskende står for af værdier/holdninger/ideer, skal de da ikke gensidigt hægtes op på. Hvis folk vil læse om familierelationer, må de læse Se & Hor. Min mening. --Madglad (diskussion) 4. maj 2019, 23:19 (CEST)[svar]

Det kommer lidt an på, om de er notable el. kan tænkes at blive det. Hvis dit indlæg er udløst af min redigering på Rasmus Paludan, mener jeg specielt broren formentlig bliver notabel med tiden (søsteren er mindre talentfuld). Det er udbredt på fx engelsk og norsk wiki, at angive familierelationer og dermed en slags generel wiki norm. Selv synes jeg det ofte er relevant, da det angiver social baggrund og miljø.--Batmacumba (diskussion) 4. maj 2019, 23:35 (CEST)[svar]

Jeg kender en person, der skiftede efternavn fra Krarup til et -sen efternavn. Det er heller ikke kun personen i fokus, det drejer sig om. Måske er nogle af Rasmus Paludans familiemedlemmer ikke interesseret i at blive forbundet med hans politik? --Madglad (diskussion) 4. maj 2019, 23:48 (CEST)[svar]

Når der er flere muligheder: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=nationaltsindet,a nationalsindet eller nationaltsindet, behøver man ikke rette det ene til det andet, skulle jeg mene. Det var jeg så kommet til at gøre, da jeg så nationalt som noget adverbielt; men manden med det mærkelige navn rettede det straks tilbage. Det har forhåbentlig givet dig en stor tilfredsstillelse, selv om min form er lettere at argumentere for. Du har ikke ret i, at det er uden -t-; kun i at det kan være uden -t-. Hans Christophersen (diskussion) 13. jul 2019, 23:20 (CEST)

Underlig passiv-aggressiv kommentar (hvad har mit brugernavn fx med sagen at gøre?). Det var dig, der rettede fra standardformen til den i parentes, derfor retter jeg selvfølgelig tilbage. Alt i alt helt unødvendigt at efterlade en besked på min side for sådan noget.--Batmacumba (diskussion) 13. jul 2019, 23:38 (CEST)

Det er lidt af en stramning, at du uden videre har slettet oplysningen om, at Jens Tage blev cand.merc. i 1974 (som jeg havde sat ind i artiklen) alene på grundlag om en formodning om usandsynlighed.

Det bliver ikke bedre af, at din formodning er forkert, og at oplysningen om kandidateksamen er helt korrekt: Jeg vil derfor opfordre dig til at sætte den ind i artiklen igen.

I dit rene gætteri er du blevet ledt på vildspor af oplysningen (som en anden har indsat) om, at Jens Tage læste filosofi i 1973, hvilket ikke er korrekt. Han begyndte først at læse filosofi (og musik) i 1981 efter at have forladt SBD.

I øvrigt forekommer det mig, at en oplysning om kandidateksamen er mere relevant end oplysninger om, hvad man har læst/studeret. --Mogens Jørgensen 4. nov 2019, 13:57 (CET)

Min brugerdiskussion er ikke det rette forum for den slags diskussioner om en specifik artikel, tag det under artiklen, så andre kan se hvad du er utilfreds med og evt. give deres besyv med.

Din oplysning om cand.merc eksamen var ikke kildebelagt og blev derfor slettet, den kan genindsættes hvis du finder en kilde. Hvis der ikke er kilder, må man enten bruge den oplysning, der forekommer mest sandsynlig baseret på oplysninger i interviews, dokumentar osv. (det du nedladende kalder "gætteri") eller helt slette alle oplysninger om uddannelse (da ingen af dem er kildebelagte). Generelt skal vi være forsigtige med ikke kildebelagte oplysninger, men i visse artikler på relativt lavt niveau kan de stadig være bedre end ingenting.--Batmacumba (diskussion) 4. nov 2019, 15:44 (CET)

Jeg har slettet den ikke kildebelagte oplysning om filosofi. Generelt kan enhver ikke kildebelagt oplysning slettes "uden videre" (i princippet burde der slet ikke være ikke kildebelagte oplysninger på Wiki, men da dansk Wiki ikke er så udbygget som Wikier på de store sprog, får de lov at stå i artikler på et lavt niveau indtil disse kan forbedres), så det er ikke noget at brokke sig over.--Batmacumba (diskussion) 4. nov 2019, 15:55 (CET)

Du skriver nu, at årsagen til, at du slettede min oplysning om kandidateksamen, var, at den ikke var kildebelagt. Men det står der da ikke noget som helst om i din motivering for sletningen den 26. juni. Det, du skrev – og det, jeg forholdt mig til – var alene, at det lød ”ret usandsynligt, at han blev cand.merc. i 1974, hvis han læste filosofi i 1973”. At det med dine egne ord ikke var den manglende kilde, der var årsag til din sletning, men derimod alene en sandsynlighedsvurdering, understøttes også af, at du ikke samtidig slettede oplysningen om filosofistudiet. Den lod du på det tidspunkt blive stående, selv om den heller ikke var kildebelagt. Jeg kan derfor ikke se, at min indvending imod din sletning har været utidig (det, du nedladende kalder ”ikke noget at brokke sig over”). Jeg véd med fuld sikkerhed, at min oplysning om hans kandidateksamen er korrekt, men jeg kan ikke kildebelægge den. Oplysninger kan med andre ord sagtens være korrekte, selv om de ikke kan kildebelægges. Men hvis kravet om kildebelæg er ufravigeligt i Wikipedia, eller hvis den ikke-kildebelagte oplysning om kandidateksamen ikke kan anses for at ”være bedre end ingenting”, så er der jo ikke mere at gøre ved det. I øvrigt er der – ligesom i talrige andre Wikipedia-artikler – formentlig yderligere et par oplysninger i artiklen om Jens Tage, som heller ikke er kildebelagte: At han er født 28. marts 1949 i Hellerup (hvilket i øvrigt er korrekt), og at Willy Pedersen endegyldigt overtog hans plads i bandet i 1981. --Mogens Jørgensen 5. nov 2019, 15:42 (CET)

Hej Batmacumba. Jeg har set nogle rettelser, du har lavet på Keld & The Donkeys, hvor du ved én af dem i redigeringssammenfatningen henviser til en bog. Kunne du ikke sætte den henvisning ind i artiklen, gerne med sideangivelse, så alle kan se den og ikke kun dem, der kigger på historikken? Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 29. mar 2020, 20:01 (CEST)

Jeg så først bagefter, at du har beskrevet det samme på diskussionssiden, men min opfordring gælder fortsat. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 29. mar 2020, 20:04 (CEST)

Dine rettelser til artiklen om den danske afdeling af Generation Identitær fjernede en række centrale og veldokumenterede forhold om organisationen og dens virke. Deriblandt var flere veldokumenterede udviklinger i aktuelle sager, som i høj grad bidrager til en retvisende og aktuel forståelse af organisationen for læserne af artiklen. Flere af dine påstande om organisationen er endvidere uden kildehenvisninger, og jeg har derfor fjernet dem. (Skrev FrayedMongoose (diskussion • bidrag) 21. maj 2020, 16:32. Husk at signere dine indlæg.)

@FrayedMongoose: Som det fremgår af Diskussion:Generation Identitær, har Batmacumba oprettet en ny artikel om den internationale Identitære bevægelse, sådan at artiklen Generation Identitær kun handler om den danske. Artiklen er derfor ikke blevet forringet, men mere præcis. Mvh. SorenRK (diskussion) 21. maj 2020, 16:43 (CEST)[svar]

Tak Søren, ja desværre har FM bare tilbagestillet hele omstruktureringen, der jo er en følge af tidligere diskussion om, hvordan vi får linket til de andre Wikiers artikler om bevægelsen, der står under Identitære bevægelse.--Batmacumba (diskussion) 21. maj 2020, 16:53 (CEST)[svar]

@FrayedMongoose: Det var - som jeg skrev i redigeringskommentaren - en omstrukturering med inddeling i to artikler. Der er ikke tilføjet "påstande" udover referencen til talskvinden AA (som en bruger ønskede fokus på) og hendes mand. Det er ukonstruktivt og primitivt blot at tilbagestille alt, når det er baseret på en forudgående diskussion (omend kun ml. to brugere), og du burde have begrundet din tilbagestilling under artiklens diskussion så andre kunne tage stilling til den. Min diskussionside er ikke det rette sted at tage den sag.--Batmacumba (diskussion) 21. maj 2020, 16:53 (CEST)[svar]