[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Bitransitivt udsagnsord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et bitransitivt udsagnsord (bitransitivt verbum) er et udsagnsord der har to objekter foruden et subjekt.[1] Et eksempel på en dansk sætning med et bitransitivt udsagnsord er:

Hun gav ham bogen.

hvor ordet gav er det bitransitive udsagnsord, og ham og bogen er de to objekter, mens hun er subjektet. På dansk kan sådanne sætninger ændres til en sætning med modled:[2]

Hun gav bogen til ham.

hvor "til ham" er modleddet.

Eksempler på danske bitransitive udsagnsord er fratage, fravriste, give og indgive.[1]

Transitive udsagnsord der kun tager et objekt kaldes monotransitive udsagnsord. Udsagnsord der ikke tager et objekt kaldes intransitive udsagnsord.

  1. ^ a b Lisa Holm Christensen; Robert Zola Christensen (2019), "Dansk Grammatik", University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 131Wikidata Q112898927
  2. ^ Lars Heltoft (2001), "Positivled, antiled og komitativled i dansk", Ny Forskning i Grammatik, 9 (8): 89-106, doi:10.7146/NFG.V9I8.23940Wikidata Q61707754