[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Belfastaftalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stormont, parlamentsbygningen i Belfast hvor den historiske aftale blev underskrevet.

Belfastaftalen (også kaldet Langfredagsaftalen) var en principale om fredsprocessen i Nordirland mellem den britiske og den irske regering. Aftalen blev underskrevet den 10. april 1998 og blev støttet af de fleste politiske partier i Nordirland. Den blev bekræftet ved separate folkeafstemninger i Nordirland og Republikken Irland i maj 1998.

Aftalen er indgået mellem den britiske og den irske regering og otte politiske partier fra Nordirland.[1]

Aftalen indeholder to elementer

  • En juridisk bindende aftale mellem den britiske og irske regering;
  • En aftale mellem de af aftalen omfattede politiske partier og de to regeringer.

De vigtigste punkter omfattet af aftalen er:

  • Nordirlands konstitutionelle fremtid skal afgøres af flertallet af borgerne.
  • De politiske partier forpligter sig til at bruge "udelukkende fredelige og demokratiske midler".
  • Oprettelse af et nordirsk parlament med lovgivende magt.
  • Oprettelse af en nordirsk regering med magtdeling mellem de vigtigste partier fordelt efter D'Hondts metode.
  • Oprettelse af et fælles ministerråd mellem Nordirland og Irland.
  • Oprettelse af et britisk-irsk råd med repræsentanter for regeringene i Irland, Nordirland, Storbritannien, Skotland, Wales, Man og Kanaløerne.
  • Løsladelse af alle paramilitære fanger, som tilhører organisationer, som har erklæret og efterlever våbenhvile, inden to år.
  • Destruktion af paramilitære organisationers våben inden to år.
  • Ændringer af Republikken Irlands grundlov således at det grundlovsfæstede territorielle krav fjernes.
  • Ny lovgivning om politimyndighed, menneskerettigheder og ligestilling af befolkningsgrupper i Nordirland.
Spire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.