[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

The Boston Globe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Boston Globe)
Boston Globes gamle avishus på Washington Street.

The Boston Globe er en amerikansk avis, der udgives i Boston, Massachusetts og resten af New England. Avisen blev grundlagt i 1872 af seks lokale forretningsmænd. Første nummer udkom 4. marts 1872, og kostede fire cent.

Oplaget var i 2008 350.605 mandag-lørdag, mens søndagsudgaven Boston Sunday Globe udkom i 525.959 eksemplarer. Avisen er områdets største, men får konkurrence fra Boston Herald . Siden 1993 har avisen været ejet af The New York Times Company. Martin Baron har været dens chefredaktør siden 2001.

I 2013 blev avisen - som er blandt USAs 25 største - solgt til ejeren af Bostons baseballteam Red Sox for $ 70 millioner. [1] Inflationsjusteret giver det en rabat på 96% på den pris, New York Times selv betalte. De gav $ 1,1 milliard i 1993, lige før Internet ændrede alt. Faktisk er regnestykket værre endnu; for aftalen forudsætter, at New York Times beholder ansvaret for den ansattes pensioner, beregnet til $ 110 millioner. I virkeligheden kan man sige, at Boston Globe ikke blev "solgt", men derimod, at New York Times betalte $ 40 millioner for at blive af med den. [2]

  1. ^ Billionaire Red Sox Owner John Henry Buys Boston Globe For $70 Million From New York Times
  2. ^ Andreas Wiese: "Prangende medie-filantropi", Dagbladet 9. august 2013

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]