Aurelian

Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.

Hans baggrund er uklart belyst, han synes at have været en bondesøn fra Serbien eller Ungarn, som tjente sig op gennem hæren og udmærkede sig under kampene mod germanerne. Han deltog i mordet på Gallienus i 268 og fik derefter en fremtrædende stilling under Claudius 2. Gothicus, bl.a. spillede han en hovedrollen i sejren over goterne året efter. Efter et kort mellemspil (Quintilius) blev han kejser ved Claudius' død i 270.

Aurelians regering betød en samling af riget efter den forudgående voldsomme opløsningsproces. I 272 angreb og knuste han fyrstendømmet Palmyra i Mesopotamien, hvis dronning Zenobia havde prøvet at løsrive alle Roms mellemøstlige provinser. På et nyt felttog i 273 besejrede han de galliske kejsere og indlemmede atter Britannien, Gallien og Spanien under rigsstyret. For dette fik han titlen Restitutor Orbis, Genopretter af verden. ^[1]Efter voldsomme kampe lykkedes det at drive de germanske stammer tilbage fra Italien, men han måtte dog i 273 afstå kontrollen over Dacia til germanerne for at få fred for angreb, den første større landsafståelse til barbarerne. Desuden lod han påbegynde den første store bymur omkring Rom i flere århundreder, rester af den står endnu.

Indadtil styrede han hårdt og fast, slog ned på korruption og søgte at håndhæve en kraftig disciplin blandt soldater og officerer, han blev derfor opfattet som streng, men retfærdig. For at øge samlingen om kejsermagten ophøjede han i 274 soldyrkelsen (Sol Invictus) til officiel religion i Rom. Han myrdedes uden for Byzans af en officerssammensværgelse som følge af intriger fra en sekretær, som frygtede at blive straffet for korruption. Hans død regnedes for et stort tilbageslag, men hans styre blev dog begyndelsen til genoprettelsen af riget under Diocletian.

Den franske by Orléans (Aurelians) er opkaldt efter ham.

Foregående:	Romerske kejsere	Efterfølgende:
Quintillus 270	Romerske kejsere	Marcus Claudius Tacitus 275-276

Referencer

^ White, John (2015). The Roman Emperor Aurelian: Restorer of the World. Casemate Publishers and Book Distributors. ISBN 978-1-4738-4569-5.

Eksterne henvisninger

[1] White, John (2015). The Roman Emperor Aurelian: Restorer of the World. Casemate Publishers and Book Distributors. ISBN 978-1-4738-4569-5.

[1]

v d r Romerske kejsere
Principatet 27 f.Kr – 235	Augustus Tiberius Caligula Claudius Nero Galba Otho Vitellius Vespasian Titus Domitian Nerva Trajan Hadrian Antoninus Pius Marcus Aurelius med Lucius Verus Commodus Pertinax Didius Julianus Septimius Severus Caracalla Geta Macrinus med Diadumenian Elagabalus Alexander Severus
Krisen i det 3. århundrede 235–284	Maximinus I Thrax Gordian I og Gordian II Pupienus og Balbinus Gordian III Philippus Arabs Decius med Herennius Etruscus Hostilian Trebonianus Gallus med Volusianus Aemilianus Valerian Gallienus med Saloninus Claudius II Quintillus Aurelian Tacitus Florianus Probus Carus Carinus Numerianus
Dominatet 284–395	Diocletian Maximian Constantius Chlorus Galerius Severus Maxentius Maximinus Daia Licinius med Valerius Valens og Martinianus Konstantin den Store Konstantin II Constans I Constantius II med Vetranio Julian Jovian Valentinian I Valens Gratian Valentinian II Theodosius I
Det vestromerske rige 395–480	Honorius med Konstantin III og Constantius III Johannes Valentinian III Petronius Maximus Avitus Majorian Libius Severus Anthemius Olybrius Glycerius Julius Nepos Romulus Augustus
Østromerske rige 395–1204	Arcadius Theodosius II Marcian Leo I Leo II Zeno Basiliscus Anastasius I Justin I Justinian I Justin II Tiberius II Konstantin Maurikios Phocas Heraclius Konstantin III Heraklonas Constans II Konstantin IV Justinian II Leontios Tiberios III Philippikos Anastasios II Theodosios III Leo III Konstantin V Artabasdos Leo IV Konstantin VI Irene Nikephoros I Staurakios Mikael I Rangabe Konstantin VI Leo V Mikael II Theophilos Mikael III Basil I Leo VI Alexander Konstantin VII Porphyrogennetos Romanos I Lekapenos Romanos II Nikephoros II Phokas Johannes I Tzimiskes Basil II Konstantin VIII Zoe Romanos III Argyros Mikael IV Mikael V Kalaphates Konstantin IX Monomachos Theodora Mikael VI Bringas Isak I Komnenos Konstantin X Doukas Romanos IV Diogenes Mikael VII Doukas Nikephoros III Botaneiates Alexios I Komnenos Johannes II Komnenos Manuel I Komnenos Alexios II Komnenos Andronikos I Komnenos Isak II Angelos Alexios III Angelos Alexios IV Angelos Alexios V Doukas
Kejserriget Nicaea 1204–1261	Konstantin Laskaris Theodor I Laskaris Johannes III Doukas Vatatzes Theodor II Laskaris Johannes IV Laskaris
Byzantinske kejserrige 1261–1453	Mikael VIII Palaiologos Andronikos II Palaiologos Mikael IX Palaiologos Andronikos III Palaiologos Johannes V Palaiologos Johannes VI Kantakouzenos Matthæus Kantakouzenos Andronikos IV Palaiologos Johannes VII Palaiologos Andronikos V Palaiologos Manuel II Palaiologos Johannes VIII Palaiologos Konstantin XI Palaiologos