Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Udseende
Atuagagdliutit/Grønlandsposten er en af Grønlands to landsdækkende aviser. Avisen udkommer to gange om ugen, tirsdag og torsdag.
Atuagagdliutit blev startet i 1861 af den danske geolog, inspektør Hinrich Rink, som mente, at den grønlandske befolkning var ved at miste sin kulturelle identitet. Avisen var fra sin start rent grønlandsksproget og beskæftigede sig fra starten primært med den grønlandske identitet og var hovedoplysningskilden om verden udenfor Grønland.
Under 2. verdenskrig blev der udgivet en dansksproget avis i Nuuk ved navn Grønlandsposten. Avisen blev populær nok til også at fortsætte efter 2. verdenskrigs afslutning, og de to aviser blev slået sammen i 1952 til en tosproget avis.
Avisen bliver i daglig tale kaldet AG.