[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Askepletvinge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Askepletvinge
Bevaringsstatus

Utilstrækkelige data  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenLepidoptera (Sommerfugle)
FamilieNymphalidae (Takvingefamilien)
SlægtEuphydryas
ArtE. maturna
Videnskabeligt artsnavn
Euphydryas maturna
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Askepletvinge (Euphydryas maturna) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er udbredt i Europa meget lokalt, men er dog hyppigere i den østlige del, fx Ungarn, og videre ind i Asien til Altaj. I de få vesteuropæiske lande som har små bestande er den alle steder truet og derfor også ofte fredet. Sommerfuglen ses i fugtige lysninger med ask eller kvalkved.

Forekomst i Norden

[redigér | rediger kildetekst]

Arten kan i dag ikke ses i Danmark. Det sidste fund var i 1890Lolland. Bestanden i Skåne er også uddød, og den kan derfor kun ses i på enkelte lokaliteter i Midtsverige. Det eneste sted hvor sommerfuglen fortsat er hyppig er i det sydøstlige Finland. Den er ikke kendt fra Norge.

Askepletvinge er en af de større pletvinger. Dens overside har lyse pletter i det indre mellemfelt og murstensrøde pletter i rod- og sømfeltet (Se eventuelt billedet for at se hvor disse områder er på sommerfuglen).

Æggene lægges i hobe på 150-200 stk. De klækker efter 3 uger. Larverne lever i et spind på fx et askeblad. Larver og spind falder til jorden om efteråret, hvor den første af to overvintringer finder sted. Næste år bevæger larverne sig op i trækronerne ved løvspring og lever af de nyudsprungne blade. Først på sommeren er larven udvokset og oversomrer og overvintrer for anden gang. Om foråret forpupper larven sig og den voksne sommerfugl klækker efter 2-4 uger. Denne flerårige livscyklus er iagttaget i Mellemsverige. Sydligere i Europa er dyret etårigt og lever på andre værtsplanter om foråret.

Ask og kvalkved.

Kilder/Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Euphydryas maturna". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-22.
  • Lars Trolle/Birgitte Rubæk Sommerfugle, 1999.
  • Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle. Gyldendal 1996. ISBN 87-00-21276-8.
  • Askepletvinge på lepidoptera.dk
Galleri med danske arter i Takvingefamilien
Egentlige takvinger ↓ - Perlemorsommerfugle ↓ Randøjer ↓

Egentlige takvinger

Pletvinger

Perlemorsommerfugle

Randøjer