[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Ahmadiyya

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ahmadiyya-bevægelsens flag
Nusrat Djahan-moskeen i Hvidovre

Ahmadiyya-bevægelsen er en reformistisk og messiansk muslimsk bevægelse, som blev stiftet i 1889 af Mirza Ghulam Ahmad fra Qadian (1835-1908) i den nuværende indiske delstat Punjab. Mirza Ghulam Ahmad proklamerede, at han var islams lovede Mahdi. Han opfattes desuden af sine tilhængere som den kristne Messias og den hinduistiske Krishna.[1]

Forhold til muslimske hovedretninger

[redigér | rediger kildetekst]

Ahmadiyya-bevægelsen anses af tilhængerne for at være en reformert islam, mens traditionelle muslimske retninger anser ahmadiyyaerne for at være kættere. Det skyldes bl.a., at de regner Ahmad som en profet og dermed modsat de fleste muslimer ikke anerkender Muhammed som den sidste profet ("Profeternes Segl").[2][3][4][5][6][7]

Bevægelsen flyttede til Pakistan, da landet blev oprettet som en selvstændig stat i 1947, men er blevet forfulgt og diskrimineret i landet.[2] Således er det i Pakistan ikke tilladt for medlemmer af Ahmadiyya-bevægelsen at kalde sig for muslimer eller at referere til deres religiøse retning som islam.[8] Det er medvirkende til, at bevægelsens leder i dag findes i London.[2]

Ahmadiyya anser i modsætning til traditionel islam missionsvirksomhed for at være en central aktivitet. Bevægelsen tager stærkt afstand fra alle former for voldelig adfærd og opfatter religionsfrihed for alle religioner som en mærkesag.[2]

Ahmadiyya i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Ahmadiyya-missionen nåede Skandinavien i 1950'erne, hvor bl.a. danskeren Svend Aage Madsen konverterede, hvorefter han tog navnet Abdus Salam Madsen. Ahmadiyya-bevægelsen har en moské i Hvidovre, Nusrat Djahan-moskeen. Det er Danmarks første moske, der er bygget til formålet. Den stod færdig i 1967, samme år som Ahmadiyya-bevægelsen første gang udgav Salam Madsens danske oversættelse af Koranen.

Ahmadiyya-bevægelsen er generelt optaget af aktiviteter i den ydre verden, hvilket også er karakteristisk for de danske ahmadiyyaer. Eksempelvis inviteres politikere og journalister og andre interesserede til åbne og tværreligiøse arrangementer i moskeen i Hvidovre.[2] Siden 2011 har det været en fast tradition, at frivillige fra Nusran Djahat Moskeen i Hvidovre nytårsdag rydder op på Rådhuspladsen i København efter gårsdagens nytårsfejring.[9] Menigheden har startet initiativet "Muslimer for Fred", som via forskellige aktioner arbejder for at forebygge vold og radikalisering i samfundet.[10][11][12]

  1. ^ Warmind, Morten: artiklen "ahmadiyya" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 7. marts 2024.
  2. ^ a b c d e "Hvad er ahmadiyya? Artikel påreligion.dk 3. august 2009". Arkiveret fra originalen 27. juni 2019. Hentet 27. juni 2019.
  3. ^ Cloudhury, Barnie (26. juli 2003). "Islamic sect gathers in Surrey". BBC News. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2014. Hentet 19. april 2015.
  4. ^ "Ahmadiyya Islam - Beliefs History Practices". ReligionFacts. Arkiveret fra originalen 27. juli 2014. Hentet 19. april 2015.
  5. ^ "Who are the Ahmadi?". BBC News. 28. maj 2010. Arkiveret fra originalen 30. maj 2010. Hentet 19. april 2015.
  6. ^ Burhani, Ahmad Najib (2013). When Muslims are not Muslims: the Ahmadiyya community and the discourse on heresy in Indonesia. Santa Barbara, California: University of California. ISBN 9781303424861. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 12. oktober 2017.
  7. ^ Haq, Zia (2. oktober 2011). "'Heretical' Ahmadiyya sect raises Muslim hackles". Hindustan Times. New Delhi: HT Media. Arkiveret fra originalen 24. december 2018. Hentet 19. april 2015.
  8. ^ Clausen, Bente https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/muslimer-mod-muslimer Arkiveret 18. august 2017 hos Wayback Machine Kristeligt Dagblad
  9. ^ "Frivillige muslimer rydder op efter nytår på Rådhuspladsen. Artikel i avisen.dk 1. januar 2015". Arkiveret fra originalen 27. juni 2019. Hentet 27. juni 2019.
  10. ^ »Muslimer for Fred« i aktion mod vold og radikalisering. Artikel på jyllands-posten.dk 16. januar 2015.
  11. ^ Muslimer for fred: Positive overfor imam-forslag, men ønsker mere dialog. Artikel på DR.dk 30. marts 2016.
  12. ^ Muslimer fejrer julen ved at uddele gratis mad i disse byer. Artikel på lokalavisen.dk 28. november 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]