[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Chrissie Wellington

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Chrissie Wellington

Chrissie Wellington ved Ironman Frankfurt 2008
Personlig information
Navn Christine Ann Wellington
Kælenavn Muppet, the Chrissinator
Født 18. februar 1977 (47 år)
Land Storbritannien
Højde 1,70 meter
Vægt 60 kg
Atletdetaljer
Hold/klub teamTBB (2007-2008)
Atlettype Komplet
Store sejre
Ironman World Championship 2007, 2008, 2009 og 2011

Challenge Roth 2009, 2010 og 2011

Christine Ann Wellington MBE, (født 18. februar 1977) er en tidligere britisk triatlet og verdensrekordholderironman-distancen.

Hun har vundet verdensmesterskaberne på ironman-distancen i Kailua-KonaHawaii fire gange, herunder tre gange i træk i perioden 2007-2009. Hun deltog ikke i Hawaii-stævnet i 2010 på grund af sygdom, men returnerede i 2011 med en sejr foran 2010-vinderen Mirinda Carfrae. Wellington er ubesejret i alle sine 13 ironman-starter.

16. januar 2012 annoncerede Wellington, at hun ville tage et års sabbat fra triatlon og brugte blandt andet året til at udgive og promovere sin selvbiografi: "A Life Without Limits" ("Et Liv Uden Grænser" - ikke oversat til dansk).

3. december 2012 offentliggjorde Wellington at hun ikke vender tilbage til professionel triatlon.

Wellington er bosiddende i Boulder, Colorado, USA og i London, hvor hun bor med sin kæreste triatleten Tom Lowe.

Tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Wellington svømmede fra 9-års alderen og igennem det meste af sin barndom i den lokale svømmeklub Thetford Dolphins. I 2004 genoptog hun svømningen i Birmingham Running and Triathlon Club og deltog i sit første triatlonstævne. Hun deltog derefter i flere stævner på sprint og olympisk distance. Fra september 2004 og 16 måneder frem opholdt hun sig i Nepal som udviklingsarbejder, hvor hendes primære træning var mountainbike i bjergene. I en ferie kørte hun og et par venner over Himalayabjergene fra Lhasa, Tibet til Kathmandu. Turen var på 1.400 km og krydsede flere pas over 5.000 m inklusiv en tur til Everest Base Camp (5400 m), gennem sand- og snestorme.

Tilbage i England genoptog hun triatlontræningen og besluttede sig for at deltage i World Age Group Championships (VM for amatører) i september 2006 i Lausanne, Schweitz. Efter en sommer med 20 timers ugentlig træning, deltog hun i stævnet og vandt sin aldersgruppe og var samtidigt hurtigste kvinde overall. I januar 2007 besluttede hun sig for at blive professionel på olympisk distance og blev sat i forbindelse med triatlon træneren Brett Sutton, der var en del af det nystartede teamTBB. Hun deltog i flere ITU-løb på olympisk distance og høstede flere topplaceringer. Hun vandt desuden langdistancestævnet Triathlon Alpe d'Huez.

26. august 2007 stillede Wellington op i sit første ironman-stævne, Ironman Korea. På trods af at være debutant på distancen og ekstremt varme og fugtige klimaforhold vandt hun og sikrede sig samtidigt adgang verdensmesterskaberne i Kailua-KonaHawaii mindre end halvanden måned efter.

Eksterne henvisninger og kilder

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.