[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Charles-Ferdinand Ramuz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Charles-Ferdinand Ramuz
Fransk litteratur
Modernismen
Personlig information
Født24. september 1878 Rediger på Wikidata
Lausanne, Schweiz Rediger på Wikidata
Død23. maj 1947 (68 år) Rediger på Wikidata
Lausanne, Schweiz Rediger på Wikidata
GravstedPully Kirkgård Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCécile Cellier Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversité de Lausanne Rediger på Wikidata
Medlem afZofingia Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, digter, librettist Rediger på Wikidata
Kendte værkerAimé Pache, peintre vaudois, Si le soleil ne revenait pas Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSchiller-prisen (1936),
Gottfried-Keller-prisen (1927),
Rambert-prisen (1912) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Charles-Ferdinand Ramuz' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charles-Ferdinand Ramuz (født 24. september 1878 i Lausanne, død 23. maj 1947 i Pully) var en fransk-schweizisk digter.

Ramuz har dels udgivet flere rækker Cahiers vaudois, hvortil han selv har leveret bidrag som Chansons (1914) og La guerre dans le Haut-Pays (1915, roman, skrevet 1913), dels fortællinger og romaner som Aline (1905), Les circonstances de la vie (1907), Jean-Luc persécuté et deux autres histoires de la montagne (1909), Nouvelles et morceaux (1910), Aine Pache, peintre vaudois (1911), Vie de Samuel Belet (1913) og flere. Af Ramuz' senere produktion må særlig nævnes romanerne Les Guérisons des Maladies (1917), La Joie dans le Ciel (1918), La Présence de la Mort (1922), L'Amour du Monde (1924) og La grande Peur dans la Montagne (1925). Der er en grandios fantasi over Ramuz' naturbeskrivelser, som bringer verdenslitteraturens to andre store schweizere, Rousseau og Spitteler, i erindring, den stiliserede realisme i handlingsgangen kan minde om Reymonts Bønderne — medens selve det verdensbillede, digteren opruller for læserens øjne, er af dimensioner med Dantes eller Paul Claudels.