[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Spansk (sprog)

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Castillansk)
For alternative betydninger, se spansk. (Se også artikler, som begynder med spansk)
Spansk, Castiliansk
(español, castellano) 
Udtale: /espaˈɲol/, /kasteˈʎano/ - /kasteˈʝano/
Talt i: Spanien og
samt i 7 lande og territorier, hvor spansk tales af et mindretal:
Talere i alt: Modersmål: 581,0 millioner (2017)[1]
Skønnet tal. 
Rang: 2 (som modersmål)
3 (som fremmedsprog)
Sprogstamme: Indoeuropæisk[2]
 Italisk
  Romansk
   Italovestlig
    Vestligtromansk
     Galloiberisk
      Iberoromansk
       Vestiberisk
        Castilliansk
         Spansk, Castiliansk 
Skriftsystem: Latinske alfabet (Spansk variant) 
Officiel status
Officielt sprog i:
 Forenede Nationer og  EU samt mange andre organisationer herunder:
Reguleret af: Real Academia Española (dansk: Det kongelige spanske akademi) og 21 andre nationale spansksprogede akademier)
Sprogkoder
ISO 639-1: es
ISO 639-2: spa
ISO 639-3: spa 

Information:

     Spansk er det eneste officielle nationale sprog.      Landet har både spansk og et eller flere officielle sprog.      Spansktalende embedsmænd i nogle amerikanske stater, kommuner og byer.

Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet[3] og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.

Moderne spansk udviklet gennem "tilpasning af konsonanterne" (Reajuste de las sibilantes), der begyndte i 1400-tallet. Sproget fortsatte at optage ord fra en række andre sprog, samt udvikle nye ord. Spansk blev især bragt til det amerikanske kontinent men også Afrika, Asien og Stillehavsområdet med udvidelsen af det spanske imperium mellem 1400-tallet og 1800-tallet, hvor det blev det vigtigste sprog for regeringen og handel.

Udtale
Tre ens spanske ord udtalt med forskelligt tryk.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

I 1999 var der 358 millioner mennesker, der talte spansk som modersmål og i alt 417 millioner spansktalende[4] på verdensplan. I øjeblikket er disse tal op til henholdsvis 400[5] og 500[6] millioner mennesker. Spansk er det næstmest anvendte modersmål i verden, efter mandarin kinesisk[7]. Mexico har den største befolkning med spansk som modersmål. Spansk er et af de seks officielle sprog i De Forenede Nationer, og et af de officielle sprog i Den Europæiske Union, og Unasur. Spansk er det næstmest studerede sprog i verden, efter engelsk[8].

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Castiliansk udviklede sig fra vulgærlatin (det latinske hverdagssprog), der var blevet indført til den iberiske halvø af romerne under den 2. puniske krig omkring 210 f.Kr., med indflydelse fra indfødte sprog som keltiberisk, baskisk og andre paleo-hispaniske sprog, og senere ydre påvirkninger, især Arabisk i den andalusiske periode[9].

Lokale udgaver af vulgærlatin menes at have udviklet sig til castiliansk i den centrale-nordlige del af den iberiske halvø i 800 og 900-tallet, i et område defineret af fjernliggende landområder Álava, Cantabrien, Burgos, Soria og La Rioja, inden for kongedømmet Castilien. Castiliansk udviklede store forskelle i forhold til det nærmest beslægtede Llionsk, med en høj grad af baskisk indflydelse. Denne særprægede dialekt spredte sig gradvis syd på i forbindelse med Reconquista.

I 400-tallet gennemgik castiliansk en dramatisk ændring med tilpasning af konsonanterne (Reajuste de las sibilantes). Typiske træk ved den spanske historiske fonologi omfatter modration (Latin vita, spansk vida), palatalisering (latin annum, spansk año, og latin anellum, spansk anillo) og brydning af trykstærke korte e og o fra vulgærlatin (Latin terra , spansk tierra latinske novus, spansk nuevo). Lignende fænomener findes i andre romanske sprog.

Den første spanske grammatik (Gramática de la Lengua Castellana), og i øvrigt den første grammatik i samtlige moderne europæisk sprog[10], er skrevet i Salamanca i 1492 af Elio Antonio de Nebrija. Da han præsenterede den for dronning Isabella, spurgte hun ham, ifølge en anekdote, hvad man kunne bruge et sådant værk til, og han svarede, at sproget er grundlaget for et imperium[10].

Fra 1500-tallet og frem var sproget blevet bragt til Amerika og Spansk ostindien gennem den spanske kolonisering. Miguel de Cervantes Saavedras indflydelse på det spanske sprog fra 1600-tallet har været så stor, at spansk ofte kaldes la Lengua de Cervantes ("Cervantes sprog")[11].

I 1900-tallet blev spansk introduceret i Ækvatorial Guinea og Vestsahara samt til områder af USA, der ikke havde været en del af det spanske imperium, f.eks. spansk Harlem i New York.

Mange spansktalende spaniere kalder sproget español, mens de fleste spaniere, der taler andre sprog, kalder spansk for castellano (castiliansk), da mange regioner, har to modersmål – castellano og det regionale sprog (catalansk, baskisk eller galicisk). I spanske skoler er det officielle navn castellano. Samtidigt anvendes betegnelsen castellano i de latinamerikanske lande, español betyder den spanske nationalitet. På dansk omtales sproget som spansk, mens castiliansk er den dialekt, der tales i den spanske region Castilien.

Grammatik

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste af de grammatiske og typologiske træk ved spansk deles med andre romanske sprog[12][13]. Spansk er et fusionssprog. Substantiv- og adjektivsystemer har to køn og to tal. Derudover har artikler og nogle pronominer og determinanter intetkøn i ental. For basale spanske adjektiver er endelsen næsten altid bestemt af det substantiv, det modificerer[14][15][16]. Med andre ord skal substantivet og adjektivet være det samme. For hvert verbum er der omkring halvtreds bøjede former med 3 tider: datid, nutid, fremtid; 2 aspekter af datid: perfektum, imperfektum; 4 tilbøjeligheder: indikativ, konjunktiv, betinget, imperativ; 3 personer: første, anden, tredje; 2 tal: ental, flertal; 3 verbalformer: infinitiv, gerundium og præteritum participium.

Holdninger til andre sprog

[redigér | rediger kildetekst]

Spansk er nært beslægtet med andre vest-iberiske romanske sprog, herunder asturisk, aragonsk, galicisk, ladino, león, miranda og portugisisk. Det ligner noget mindre, i en eller anden grad, andre medlemmer af den romanske sprogfamilie.

Det er almindeligt anerkendt, at personer, der taler portugisisk og spansk, kan kommunikere skriftligt med varierende grad af gensidig forståelighed[17][18][19]. Den gensidige forståelighed af skriftligt spansk og portugisisk er høj leksikalsk og grammatisk. Ethnologue giver estimater af leksikalsk lighed mellem beslægtede sprog i nøjagtige procenter. For spansk og portugisisk er tallet 89%, selv om de to sprog fonologisk set er meget forskellige. På den anden side ligner italiensk fonologisk set spansk, men har mindre leksikalsk og grammatisk lighed med 82%. Den gensidige forståelse mellem spansk og fransk eller mellem spansk og rumænsk er endnu lavere, når man tager højde for leksikalske ligheder på henholdsvis 75 % og 71 %[20].

Geografiske udbredelse

[redigér | rediger kildetekst]

Spansk er anerkendt som et af de officielle sprog i De Forenede Nationer, Den Europæiske Union, Organisationen af Amerikanske Stater, Organisationen af iberisk-amerikanske stater, Den Afrikanske Union, De Sydamerikanske nationers forbund, Den Latinske Union og Det caribiske fællesskab og fællesmarked og har retlig status i North American Free Trade Agreement.

Land Befolkningstal[21] Spansk som modersmål[22] Tosprogede med spansk som andet sprog (i lande hvor spansk er officielt sprog) eller fremmedsprog (hvor spansk ikke er officielt)[23][24] Spansktalende som procent af befolkningen[25] Total antal spansktalende
 Mexico 112.396.211[26] 103.527.885 7.110.031 98,5% 110.637.916
 USA 309.059.724[27] 44.468.501[28] 6.231.499
+ spanskstuderende 		15,8%[29] 50.000.000[30] + 7.820.000 spanskstuderende[31]
 Spanien 47.021.031[32] 41.848.717[33] 4.581.088 98,8% 46.456.779
 Colombia 45.783.000[34] 45.338.905 77.831 99,2% 45.416.736
 Argentina 40.900.496[35] 39.608.040 1.047.053 99,4% 40.655.093
 Venezuela 29.056.000[36] 28.033.228 674.100 98,8% 28.707.328
 Peru 29.797.694[37] 23.769.620 2.035.183 86,6% 25.804.803
 Chile 17.248.450[38] 15.513.255 1.600.024 99,3% 17.127.711
 Ecuador 14.306.000[39] 13.298.858 733.324 98,1% 14.024.376
 Guatemala 14.361.666[40] 9.291.997 3.116.482 86,4% 12.408.479
 Cuba 11.235.863[41] 11.235.863 99,4% 11.168.448
 Dominikanske Republik 11.235.863[41] 10.120.705 62.558 99,6% 10.184.100
 Bolivia 10.426.154[42] 4.350.833 4.813.756 87,9% 9.164.589
 Honduras 8.215.313[43] 7.981.998 151.161 99,0% 8.133.159
 Marokko 29.680.069[44] 20.000[45] 6.479.935 21,9%[46] 6.499.935
 El Salvador 6.183.002[47] 6.183.002 99,7% 6.164.451
 Frankrig 64.057.790 440.106[48] 5.721.380 9,6% 6.161.486
 Nicaragua 5.822.000[41] 5.088.428 551.328 97,0% 5.647.340
 Costa Rica 4.615.646[49] 4.345.130 87.126 99,2% 4.432.256
 Paraguay 6.460.000[41] 369.000 4.043.555 69,5% 4.489.700
 Puerto Rico 3.998.000[41] 3.802.098[50] 147.334 98,8% 3.950.024
 Storbritannien 60.943.912 107.654[51] 3.814.846 6,4% 3.922.500
 Uruguay 3.372.000[41] 3.257.352 77.303 98,9 3.334.908
 Panama 3.508.000[41] 2.622.720 476.419 93,1% 3.179.365
 Filippinerne 96.061.683 2.660[52] 3.014.115 3,1% 3.016.773[53]
 Tyskland 82.369.548 140.000[54] 2.566.972 3,2% 2.706.972
 Italien 58.145.321 89.905[55] 1.968.320 3,5% 2.058.225
 Ækvatorialguinea 1.153.915[56] n.a. 1.044.293 90,5%[57][25][58] 1.044.293
 Canada 33.212.696 909.000[59][60][61] 92.853 3% 1.001.853
 Portugal 10.676.910 9.744 727.282 6,9% 737.026
 Holland 16.645.313 19.978[62] 662.116 4,1% 682.094
 Belgien 10.403.951 85.990[63] 515.939 5.8% 601.929
 Rumænien 22.246.862 544.531 2,4% 544.531
 Sverige 9.045.389 101.472[64] 442.601 6% 544.073
 Australien 21.007.310 106.517[65][66] 374.571[67] 2,3% 481.088[66]
 Brasilien 185.712.713 445.005[68][66][69] 5 million spanskstuderende[70] ukendt
 Polen 38.500.696 316.104 0,8% 316.104
 Østrig 8.205.533 267.177 3,3% 267.177
 Elfenbenskysten 20.179.602 235.806[71] 1,2% 235.806
 Algeriet 33.769.669 223.000[72][73] 0,7% 223.379
 Danmark 5.484.723 219.003 4% 219.003
 Israel 7.112.359 130.000[74] 45.231 2,5% 175.231[75]
 Schweiz 7.581.520 123.000[76] 14.420 1,7%[77] 137.420
 Japan 127.288.419 76.565[78] 60.000 0,1% 136.565
 Bulgarien 7.262.675 133.910 1,8% 133.910
 Belize 301.270 106.795[66] 21.848 42,7% 128.643[79]
Nederlandske Antiller Hollandske Antiller 223.652 10.699 114.835 56,1% 125.534
 Irland 4.156.119 123.591 3% 123.591
 Senegal 12.853.259 101.455 0,8% 101.455
 Grækenland 10.722.816 86.742 0,8% 86.742
 Finland 5.244.749 85.586 1,6% 85.586
 Ungarn 9.930.915 85.034 0,9% 85.034
 Aruba 100.018 6.800 68.602 75,3% 75.402
 Kroatien 4.491.543 73.656 1,6% 73.656
 Andorra 84.484 29.907[80] 25.356 68,7%[81] 58.040
 Slovakiet 5.455.407 43.164 0,8% 43.164
 Norge 4.644.457 12.573 23.677 0,8% 36.250
 Rusland 140.702.094 3.320 20.000[82] 0,01% 23.320
 New Zealand 4.173.460 21.645[83] 0,5% 21.645
 Guam 154.805 19.092 12,3% 19.092
Amerikanske Jomfruøer Jomfruøerne 108.612 16.788 15,5% 16.788
 Kina 1.345.751.000 2.292[84] 12.835 0,001124% 15.127
 Litauen 3.565.205 13.943 0,4% 13.943
 Gibraltar 27.967 13.857 49,5% 13.857
 Cypern 792.604 1,4% 11.044
 Tyrkiet 71.892.807 380 8.000[85] 0,01% 8.380
 Jamaica 2.804.322 8.000 0,3% 8.000
 Luxembourg 486.006 3.000 4.344 1,5% 7.344
 Malta 403.532 6.458 1,6% 6.458
 Trinidad og Tobago 1.047.366 4.100 0,4% 4.100
 Vestsahara 513.000[21] n.a.[86] n.a. n.a. n.a.
Andre immigranter i EU 1.399.531[87] 1.399.531
Andre spanskstuderende 2.895.562[88] 2.895.562
Totalt antal med spansk som modersmål i verden + tosprogede og som andet sprog, hvor spansk er officielt sprog: 427.440.053[89] 32.928.599 460.368.652 [90][91]
Total af spansktalende som et fremmedsprog: 89.983.399 517.423.452 [92][93][94][95][96][97].

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "Languages of the World, Spanish" Ethnologue, hentet 2011-02-15 (engelsk)
  2. ^ "Languages of the World, Language Family Tree" Ethnologue, hentet 2011-02-15 (engelsk)
  3. ^ "La RAE avala que Burgos acoge las primeras palabras escritas en castellano" Elmundo.es, hentet 2001-02-18 (spansk)
  4. ^ "Spanish: a language of Spain". Ethnologue. Hentet 2011-02-18. (engelsk)
  5. ^ "Enseñanza del español como lengua extranjera". Congresosdelalengua.es. Arkiveret fra originalen 20. januar 2011. Hentet 2011-02-18. (spansk)
  6. ^ "The 30 Most Spoken Languages of the World" krysstal.com , hentet 2011-02-18 (engelsk)
  7. ^ Encarta: Chinese 800 million Arkiveret 10. september 2010 hos Wayback Machine, Spanish 358 million Arkiveret 26. april 2010 hos Wayback Machine, English 350 million Arkiveret 25. maj 2011 hos Wayback Machine, hentet 2011-02-18 (engelsk).
  8. ^ "El español es el segundo idioma que más se estudia". Elpais. Hentet 2011-02-18. (spansk)
  9. ^ "Concise Oxford Companion to the English Language". Oxford University Press. Hentet 2011-02-18. (engelsk)
  10. ^ a b Crow, John A. (2005). Spain: the root and the flower. University of California Press. s. 151. ISBN 9780520244962., hentet 2011-02-18 (engelsk)
  11. ^ Nuria Labari (2002):La lengua de Cervantes, elmundolibro, hentet 2011-02-11 (spansk)
  12. ^ "Which Languages and Cultures Influenced Spanish?". www.spanish.academy. Hentet 2024-06-21.
  13. ^ "The History of the Spanish Language". lingvist.com. Hentet 2024-06-21.
  14. ^ "Topic 3 Gender and Number of Adjectives". psu.pb.unizin.org. Hentet 2024-06-21.
  15. ^ "A Stress-Free Guide To Mastering Spanish Adjectives". storylearning.com. Hentet 2024-06-21.
  16. ^ "200 Spanish Adjectives and How to Use Them". blog.udemy.com. Hentet 2024-06-21.
  17. ^ "On the Mutual Intelligibility of Spanish and Portuguese". www.jstor.org. Hentet 2024-06-21.
  18. ^ "Variation and Change in Spanish". books.google.com. Hentet 2024-06-21.
  19. ^ "Dictionary of Languages: The Definitive Reference to More Than 400 Languages". books.google.com. Hentet 2024-06-21.
  20. ^ "Most similar languages to Spanish". www.ezglot.com. Hentet 2024-06-21.
  21. ^ a b "UN 2009 estimate" (PDF). Hentet 2010-04-21.
  22. ^ Britannica Books of the years 2003 to 2009 es:Anexo:Hablantes de español como lengua materna en el 2003 (según el Britannica Book). Sources used by the Encyclopaedia Britannica (Ethnologue -14th edition, Joshua Project 2000 —People’s List, U.S. Census Bureau.)
  23. ^ eurobarometer (2006), es:Anexo:Hablantes de español en la U.E. según el Eurobarómetro (2006) om europæiske lande
  24. ^ Spanskstuderende i lande undenfor Europa ifølge Instituto Cervantes 06-07 (Der findes ikke konkrete kilder om folk med spansk som andet sprog udenfor Europa og Latinamerika).
  25. ^ a b Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 28, hentet 2011-02-19 (spansk)
  26. ^ CONAPO Arkiveret 27. maj 2011 hos Wayback Machine (2010).
  27. ^ Population figure for 2008 from U.S. Population in 1990, 2000, and 2008 Arkiveret 12. februar 2020 hos hos Archive.is, U.S. Census Bureau
  28. ^ 44.468.501 spansktalende indvandrere ældre end 5 år gamle (US Census 2009 Arkiveret 13. februar 2020 hos hos Archive.is)
  29. ^ Significant figure about the legal Hispanic population (48.419.324 af den samlede befolkning i USA på 307.006.550) Census Bureau 2009
  30. ^ I Acta Internacional de la Lengua Española (2007): noticias en latinoamericaexterior.com Arkiveret 13. juli 2011 hos Wayback Machine, Academia Norteamericana de la Lengua Española: elcastellano.org Arkiveret 24. februar 2016 hos Wayback Machine, José Ma. Ansón: noticias elcastellano.org Arkiveret 24. februar 2016 hos Wayback Machine, Jorge Ramos Avalos: univision.com Arkiveret 11. oktober 2011 hos Wayback Machine, Vázquez Medel: casamerica.es Arkiveret 3. april 2010 hos Wayback Machine., Elbio Rodríguez Barilari: congresodelalengua.cl Arkiveret 24. marts 2010 hos Wayback Machine, Escuredo: III Acta Internacional de la Lengua Española Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is.
  31. ^ Ifølge U.S. folketælling (fundacionsiglo.com fundacionsiglo.com Arkiveret 27. maj 2012 hos Wayback Machine): 3.600.000 in primary school, 3.220.000 in secondary school and 1.000.000 in the University
  32. ^ "INE Datos básicos ... acceso directo (1/1/2010)". Ine.es. 2001-05-28. Hentet 2011-02-05.
  33. ^ 89,0% har spansk som modersmål (eurobarometer (2006))
  34. ^ "DANE". DANE. Arkiveret fra originalen 14. januar 2012. Hentet 2010-09-01.
  35. ^ "SINTITUL-7" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 9. november 2005. Hentet 2011-02-05.
  36. ^ "(30 Aug., 2010)". INE. Arkiveret fra originalen 12. september 2019. Hentet 2010-07-01.
  37. ^ Ezio Quispe Fernández. "(2011)". INEI. Arkiveret fra originalen 12. april 1997. Hentet 2010-04-21.
  38. ^ "INE (Chile - 2011)" (PDF). Hentet 2010-04-21.
  39. ^ "Ecuador en Cifras". INEC. Hentet 2010-09-01.
  40. ^ "Información Demógrafica 2010". INE. 2007-09-21. Arkiveret fra originalen 16. marts 2010. Hentet 2011-02-05.
  41. ^ a b c d e f g "UN (2010)". Arkiveret fra originalen 21. december 2010. Hentet 2011-02-05.
  42. ^ "(2010)". INE. Arkiveret fra originalen 17. maj 2010. Hentet 2010-04-21.
  43. ^ "INE (2011)". Arkiveret fra originalen 19. maj 2011. Hentet 2011-02-05.
  44. ^ Ifølge Marokkos folketælling fra 2004 (hcp.ma)
  45. ^ "ethnologue.com". ethnologue.com. Hentet 2010-04-21.
  46. ^ Ifølge en undersøgelse lavet af CIDOB i 2005 (realinstitutoelcano.org Arkiveret 18. juli 2016 hos Wayback Machine, afapredesa.org Arkiveret 2. december 2010 hos Wayback Machine). Another source says that there are between 4 and 7 million Spanish speakers in Morocco (Ammadi, 2002) educacion.es Arkiveret 5. februar 2011 hos Wayback Machine
  47. ^ Census 2010 estimation (side 32)
  48. ^ 1% of 44.010.619 (population of France older than 15 years in 2005). Source: Eurobarometer 2006. There are 179.678 immigrants from Spain according to INE (1/1/2009)
  49. ^ "Primera variación del año registró un 0,68%". INEC. Arkiveret fra originalen 20. november 2015. Hentet 2011-02-05.
  50. ^ 95,10% of the population speaks Spanish (U.S. Census Bureau Arkiveret 12. februar 2020 hos hos Archive.is)
  51. ^ 59.017 immigrants from Spain (Spanish census 2001) + 48.637 immigrants from Colombia. Open Channels and Colombian consul (1999)
  52. ^ Ethnologue. There are 2.532 immigrants from Spain according to INE Arkiveret 7. december 2010 hos Wayback Machine (1/1/2009)
  53. ^ 1.816.773 spanske samt 1.200.000 spanske creolere: Antonio Quilis "La lengua española en Filipinas", 1996 side 234 cervantesvirtual.com, mepsyd.es Arkiveret 24. december 2009 hos Wayback Machine (side 23), mepsyd.es Arkiveret 19. december 2009 hos Wayback Machine (side 249), spanish-differences.com Arkiveret 17. august 2009 hos Wayback Machine, aresprensa.com Arkiveret 23. december 2008 hos Wayback Machine. The figure 2,900,000 Spanish speakers, we can find in "Pluricentric languages: differing norms in different nations" (side 45 by R.W.Thompson), or in sispain.org./ More than 2 million Spanish speakers and around 3 million with Chavacano speakers according to "Instituto Cervantes de Manila" (elcastellano.org Arkiveret 29. juni 2010 hos Wayback Machine)
  54. ^ Britannica Book of the Year 1998 . There are 103.063 immigrants from Spain according to INE (1/1/2009)
  55. ^ "14,905 Spanish (Census 2001) + 75,000 from Ecuador". Mmrree.gov.ec. Arkiveret fra originalen 11. juni 2008. Hentet 2010-04-21.
  56. ^ "Equatorial Guinea census (2009)". Population-statistics.com. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2010-04-21.
  57. ^ Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 23, hentet 2011-02-19 (spansk)
  58. ^ 13,7% af befolkningen har spansk som modersmål og 74% har spansk som andet sprog.Anuario Instituto Cervantes 08.
  59. ^ PMB Statistics: 345.345 taler spansk factorhispano.net Canadisk folketælling 2006 Arkiveret 17. oktober 2007 hos Wayback Machine
  60. ^ Organisationer for spansktalende påstår der var omkring 520.260 spansktalende i 2001, and more than 700.000 in 2006 dialogos.ca dialog.ca Arkiveret 13. november 2007 hos Wayback Machine
  61. ^ Pr. 2010 påstår de spansktalendes organisationer at der lever nær 1 million spanktalende i Canada tlntv.com
  62. ^ Spansk folketælling 2001
  63. ^ 1% of 8.598.982 (population of Belgium older than 15 years in 2005). Source: Eurobarometer 2006
  64. ^ Statistiske Central Bureau SCB (2002)
  65. ^ 104.000 according to Britannica Book of the Year 2003
  66. ^ a b c d Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 32, hentet 2011-02-19 (spansk)
  67. ^ 33.913 spanskstuderende ifølge Anuario Instituto Cervantes 06-07
  68. ^ 50% af 733.000 udlændinge i Brasilien er fra Mercosur
  69. ^ samt 78.505 spanske immigranter (INE (1/1/2009)).
  70. ^ elcastellano.org Arkiveret 15. juni 2009 hos Wayback Machine,elespectador.com Arkiveret 8. april 2014 hos Wayback Machine, oei.org.co Arkiveret 24. juli 2008 hos Wayback Machine: Lula da Silva, tidligere præsident af Brasilien: Næsten 9 millioner spanskstuderende, forudsigelserne er 12 millioner i 2010./Instituto Cervantes: Mere end 1 million spanskstuderende i private skoler og anslået næsten 11 millioner i 2010 i offentlige skoler. 2009 Annuary of the Instituto Cervantes: Mere end 5 millioner spanskstuderende.
  71. ^ Antal spanskstuderende ifølge Cervantes
  72. ^ Mellem 150.000 og 200.000 i Tinduf 48.000 i Wilaya, Oran(aprendemas.com Noticias)
  73. ^ Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 31, hentet 2011-02-19 (spansk)
  74. ^ Cervantes50.000 sefardíske jøder samt 80.000 fra Latinamerika Cervantes
  75. ^ Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 34-35, hentet 2011-02-19 (spansk)
  76. ^ Centro Virtual Cervantes. "Britannica Book of the Year 1998". Cvc.cervantes.es. Hentet 2010-04-21.
  77. ^ "all-about-switzerland.info". all-about-switzerland.info. Arkiveret fra originalen 23. juli 2010. Hentet 2010-04-21.
  78. ^ "publico.es". 70.000 fra Peru. 2009-09-09. Hentet 2011-02-05.
  79. ^ Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, hentet 2011-02-19 (spansk)
  80. ^ 35,4% taler spansk som modersmål: www.iea.ad Arkiveret 29. maj 2010 hos Wayback Machine
  81. ^ "www.iea.ad". www.iea.ad. Arkiveret fra originalen 29. maj 2010. Hentet 2010-04-21.
  82. ^ "ANUARIO IC 2009" (PDF). Hentet 2010-11-06.
  83. ^ New Zealand census (2006)
  84. ^ Spanske beboere i Kina (INE, 2009 Arkiveret 7. december 2010 hos Wayback Machine)
  85. ^ Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 37, hentet 2011-02-19 (spansk)
  86. ^ Spansk folketælling fra 1970 opgiver at 16.648 i Vestsahara var spansktalende, men sandsynligvis var de fleste af dem født i Spanien og forlod landet efter Marokkos besættelse. Cervantes
  87. ^ Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 37, hentet 2011-02-19 (spansk): Der er 2.397.380 immigranter fra Spanien og Latinamerika (997.849 allerede talt med)
  88. ^ Ifølge "Instituto Cervantes" er der 14 million spanskstuderende. 6.000.000 spanskstuderende fra USA er allerede talt med i de nuværende 7.820.000 spanskstuderende og 3.385.000 spanskstuderende i EU, er talt med i eurobarometerets tal. Brasilien (1 mill.) med 11 million nye spanskstuderende i offentlige skoler, Marokko (58.382) og Filippinerne (20.492), Canada (92.853), Australien (33.913), Elfenbenskysten (235.806), Schweiz (14.420), Japan (60.000), Senegal (101.455), Vestsahara (25.800), Norge (23.677), Rusland (13.122) og Kina (12.835): Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 37, hentet 2011-02-19 (spansk)
  89. ^ Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 38, hentet 2011-02-19 (spansk): 359,5 millioner mennesker bor i lande, hvor spansk er officielt sprog og 40,5 med modersmåls kendskab til spansk, hvor spansk ikke er officielt sprog, og yderligere 40 millioner med begrænset kendskab til spansk. Tallene er fra folketællinger mellem 2000 og 2005.
  90. ^ 460 millioner spansktalende (net Arkiveret 5. februar 2011 hos Wayback Machine, es)
  91. ^ 450 millioner spansktalende (I og IV)
  92. ^ Mere end 500 millioner spansktalende. Ud over 460 millioner der har spansk som modersmål, er der mennesker der taler spansk med begrænset kendskab.(moncloa Arkiveret 6. december 2010 hos Wayback Machine)
  93. ^ Hovedtal: 15.615.000 i EU ifølge Eurobarometer, 2006: Fernández, Francisco Moreno og Roth, Jaime Otero (2006): Demografía de la lengua española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine ICEI, side 37, hentet 2011-02-19 (spansk)
  94. ^ 7.820.000 spanskstuderende i USA og 6.405.000 blandt spansktalende indvandrere i USA: Demografía española Arkiveret 23. september 2010 hos Wayback Machine
  95. ^ 18% af spansktalende indvandrere i USA taler bedre engelsk end spansk og 82% taler bedre spansk end engelsk eller er tosprogedeSynovate, 2006
  96. ^ Det anslås, at der var 12 millioner spanskstuderende i Brasilien i 2010(noticia Arkiveret 15. juni 2009 hos Wayback Machine)
  97. ^ Mellem 4 og 7 millioner mennesker med kendskab til spansk i Marokko (ammadi, 2002 Arkiveret 5. februar 2011 hos Wayback Machine).

Weekendavisen, tillæg: Ideer Nr. 06 – 12. februar 2010 side 10-11

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Spansk_(sprog)&oldid=11789871"