[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Sylfirling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Syl-Firling (Sylbladet Firling)
Syl-Firling (Sagina subulata) Foto: Nicholas Guérin
Syl-Firling (Sagina subulata)
Foto: Nicholas Guérin
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenCaryophyllales (Nellike-ordenen)
FamilieCaryophyllaceae (Nellike-familien)
SlægtSagina (Firling)
ArtSagina subulata
Hjælp til læsning af taksobokse

Syl-Firling (Sagina subulata) eller Sylbladet Firling er en staude med en tæppedannende vækstform. De glatte stængler er først nedliggende, men bliver senere opstigende. Bladene er modsatte, linjeformede (sylformede) og helrandede med en lille brodspids. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne. Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser de endestillede, 5-tallige, hvide blomster. Frugterne er kapsler med mange små frø.

Ikke-synlige træk

Planten har et dybtgående rodnet (i forhold til størrelsen). De nedliggende skud er rodslående under vedvarende jordkontakt.

Størrelse

0,05 x 0,25 m (5 x 25 cm/år), heri ikke medregnet de udløberagtige, rodslående skud.

Hjemsted

Arten er udbredt i det meste af Europa, dvs. undtagen Østeuropa. I Danmark findes den i Jylland, hvor den vokser på fugtig, men næringsfattig bund i klitter, på overdrev og langs veje. Ved Gunner Point på Hayling Island i Hampshire, England, vokser arten i saltpåvirkede strandenge sammen med bl.a. Almindelig Blåmunke, Almindelig Hvene, Almindelig Skrueaks, Fåre-Svingel, Grå-Lyng, Moenchia erecta (en art i Nellike-familien), Strand-Limurt og Trifolium scabrum (en art af Kløver)[1]

Anvendelse

Arten kan bruges som bunddække, som fugeplante og i alpinbedet. Den er fuldt vinterhårdfør.


Note


Søsterprojekter med yderligere information: