Fok

Fok er det forreste sejl på et sejlskib (bortset fra en eventuel spiler).

På ældre sejlskibe med råsejl er fokken det nederste råsejl umiddelbart foran den forreste mast. Den hedder også stagfokken til forskel fra bredfokken, som er et råsejl, man bruger i medvind.

På et moderne sejlskib bruges betegnelsen fok om sejl med et areal, der er mindre end eller lig med arealet af den trekant, som afgrænses af forstag, mast og dæk. For et sejl, der er større end denne trekant, bruges betegnelsen genua.

En særlig lille fok til sejlads i hård bidevind benævnes en krydsfok.

Det er blevet udbredt at anvende rullefok, som er en fok, der rulles rundt om forstaget i stedet for at tages ned. Rullefokken kan betjenes, uden at det er nødvendigt at opholde sig på fordækket.

En bakket fok er en fok, som er skødet til den modsatte (luv) side i forhold til storsejlet.

Den traditionelle fok fastgøres til forstaget og hejses op med et fokkefald. I det frie nederste hjørne af fokken, kaldet skødebarmen, er der normalt slået et øje (en kovs), hvori fastgøres to fokkeskøder, der på hver sin side af båden føres agterud til cockpittet.

Ved sejlads med vinden foran for tværs er fokkens primære funktion at sende luftstrømmen bag om storsejlet for at skabe det undertryk, som driver skibet frem. Den sættes derfor i samme side som storsejlet og må af denne grund flyttes, hvis der stagvendes (gås over stag).

At bakke fokken i denne vindretning bremser båden og anvendes desuden til at hjælpe båden med at vende gennem vindøjet, hvilket især kan være nødvendigt ved stagvending af langkølede både. En anden anvendelse er, at man i meget hårdt vejr kan lade båden ligge underdrejet med bakket fok.

Når vinden er næsten helt agterind, "spiles" fokken ofte ud til den modsatte side af storsejlet for at kunne trække med. Ellers vil den være unyttig ved at sidde i læ af storsejlet. Ved sejlads med spiler i let vind vil fokken ofte blive taget ned (bjærget) for at sikre fri vind til spileren.