Betaling
- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Betaling bruges undertiden, navnlig i juridisk sprogbrug, som betegnelse for erlæggelse af en skyldig præstation af hvilken som helst art. I almindelighed forstås dog ved betaling opfyldelse af en forpligtelse til at erlægge penge, eller hvad dermed kan sættes i stedet. Hovedreglen er, at betaling skal erlægges til den oprindelige kreditor, så længe debitor ikke har modtaget underretning om, at fordringen er overdraget til tredjemand. Herfra gøres dog i dansk ret den meget betydelige undtagelse, at, hvor talen er om gældsbreve og lignende negotiable papirer, frigøres debitor ved – ligesom han på den anden side også er pligtig til – at betale til den, der møder med papiret med en i formen behørig adkomst, om hvis ægthed debitor ikke har nogen rimelig grund til at tvivle. Mere eller mindre vidtgående regler af lignende art findes i fremmed ret.
I engros-handelen og i det hele i den større forretningsverden vil i øvrigt i nutiden kun en meget ringe del af, hvad der skyldes, blive afgjort ved egentlig pengebetaling, hvorimod uhyre summer daglig dækkes, navnlig på grundlag af de juridiske begreber: modregning mellem to skyldforhold;[1][2] samt fuldmagt; og endvidere transport af en fordring.[3] Dette kan ske under medvirkning af banker og clearing-houses ved hjælp af veksler, checks, girobetaling, skontration etc. – ved indirekte betaling forstås betaling gennem en tredjemand, f.eks. ved hjælp af elektronisk betalingsformidling.
Ekstern henvisning
lov om betalinger på retsinformation.dk
Kilder
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Referencer
- ^ modregning på lex.dk
- ^ Tvungen ikke-konneks modregning på skat.dk
- ^ skadesløs transport på lex.dk
Spire Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |