[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Ares I: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m lidt mere beskrivelse
m bot: sync commonscat med egenskab P373; kosmetiske ændringer
 
(23 mellemliggende versioner af 16 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Forældet artikel}}
[[Billede:NASA-Ares-logo.svg|right|180px|Ares-logo fra NASA]]
[[Fil:NASA-Ares-logo.svg|right|Ares-logo fra NASA]]


[[Billede:Ares I explode view.jpg|left|thumb|50px|Opbygningen af Ares I]]
[[Fil:Ares I explode view.jpg|thumb|Opbygningen af Ares I]]
'''Ares I''' er en løfteraket som [[NASA]] er i gang med at udvikle, som en del af [[Constellation-programmet]]. NASA vil bruge Ares I til at opsende [[Orion (rumfartøj)|Orionfartøjet]] som skal bringe mennesker ud i rummet efter at [[rumfærge]]n tages ud af brug i [[2010]]. Ares I var tidligere kendt som '''Crew Launch Vehicle''' eller CLV, uofficielt kaldes den for ''the Stick'' - pinden. Den større ubemandede [[Ares V]] er designet til at komplementere Ares I. Denne vil være fragtraketten i Constellationprogrammet. Det er dog ikke sikkert, at det bliver netop Ares-løfteraketterne, som kommer til at bære menneskeheden ud på de næste rumeventur. [[United Launch Alliance]], et joint venture mellem [[the Boeing Company]] og [[Lockheed Martin]], har præsenteret deres [[Delta IV]] Heavy rocket som et alternativ, da denne raket allerede eksisterer og bruges til at sende militære og civile satelitter i kredsløb. Ifølge producenterne er Delta-løfteraketten både sikrere og billigere end Ares I. [[NASA]]s ingeniører argumenterer til gengæld for, at Delta-systemet primært er egnet til lavt kredsløb om Jorden, mens Ares-systemet vil kunne tilpasses fremtidens større opgaver - rejser til [[månen]] og [[Mars]]. For tiden overvejer et 10-personers panel nedsat af præsident [[Barack Obama]], hvilken løfteraket bliver udvalgt. [http://www.nytimes.com/2009/06/18/science/space/18nasa.html?_r=1&hpw Læs artikel i New York Times]
'''Ares I''' er en løfteraket som [[NASA]] var i gang med at udvikle, som en del af [[Constellation-programmet]]. NASA vil bruge Ares I til at opsende [[Orion (rumfartøj)|Orionfartøjet]] som skal bringe mennesker ud i rummet efter at [[rumfærge]]n blev taget ud af brug i [[2011]]. Ares I var tidligere kendt som '''Crew Launch Vehicle''' eller CLV, uofficielt kaldes den for ''the Stick'' pinden. Den større ubemandede [[Ares V]] er designet til at komplementere Ares I. Denne vil være fragtraketten i Constellationprogrammet. Det er dog ikke sikkert, at det bliver netop Ares-løfteraketterne, som kommer til at bære menneskeheden ud på de næste rumeventur. [[United Launch Alliance]], et joint venture mellem [[the Boeing Company]] og [[Lockheed Martin]], har præsenteret deres [[Delta IV]] Heavy rocket som et alternativ, da denne raket allerede eksisterer og bruges til at sende militære og civile satellitter i kredsløb. Ifølge producenterne er Delta-løfteraketten både sikrere og billigere end Ares I. [[NASA]]s ingeniører argumenterer til gengæld for, at Delta-systemet primært er egnet til lavt kredsløb om Jorden, mens Ares-systemet vil kunne tilpasses fremtidens større opgaver rejser til [[månen]] og [[Mars (planet)|Mars]]. For tiden overvejer et 10-personers panel nedsat af præsident [[Barack Obama]], hvilken løfteraket bliver udvalgt. [http://www.nytimes.com/2009/06/18/science/space/18nasa.html?_r=1&hpw Læs artikel i New York Times]


== Planlagte Ares I-opsendelser <ref>[http://www.nasa.gov/pdf/210208main_MPIM-rev-2008-01-25-04.pdf Multi Program Integrated Milestones] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120309095002/http://www.nasa.gov/pdf/210208main_MPIM-rev-2008-01-25-04.pdf |date= 9. marts 2012 }} {{en sprog}} NASA</ref> ==

[[Fil:Ares I-X launch 08.jpg|right|thumb|Ares I-X test-affyring d. [[28. oktober]] [[2009]]]]
== Planlagte Ares I-opsendelser <ref>[http://www.nasa.gov/pdf/210208main_MPIM-rev-2008-01-25-04.pdf Multi Program Integrated Milestones] {{en sprog}} NASA</ref> ==
[[Billede:Cev launch.jpg|right|thumb|250px|Opsendelse af Ares I / Orion]]
[[Fil:Cev launch.jpg|right|thumb|Fremtidig opsendelse af Ares I / Orion]]
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
|-
|-
Linje 14: Linje 15:
! Beskrivelse
! Beskrivelse
|-
|-
| [[27 oktober]] 2009
| [[28 oktober]] 2009
| '''Ares I-X'''
| '''Ares I-X'''
| -
| -
| Suborbital testflyvning m. 4 segmenter. Startvægten er på 800 [[ton]] og den vil opnå en hastighed på [[Mach]] 4 efter få minutter, afprøvningen kommer til at koste cirka 2 milliarder danske kroner. Affyringen skal ske fra [[Kennedy Space Center]] rampe 39B <ref>[http://www.nasa.gov/pdf/271630main_aresIx_flyer_090408.pdf 1st flight launching 2009] {{en sprog}} NASA</ref> <ref>[http://ing.dk/artikel/103484-usas-nye-superraket-forsinket-og-for-dyr USA's nye superraket: Forsinket og for dyr] Ingeniøren</ref> <ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/constellation/ares/flighttests/aresIx/index.html Ares I-X Secured at the Launch Pad] {{en sprog}} NASA</ref> <ref>[http://ing.dk/artikel/103374-800-tons-rumfaerge-afloeser-klar-til-sin-foerste-opsendelse 800 tons rumfærge-afløser klar til sin første opsendelse] Ingeniøren</ref>.
| Suborbital testflyvning m. 4 segmenter. Startvægten var på 800 [[ton]] den opnåede en hastighed på [[Mach]] 4 efter få minutter, afprøvningen har kostet cirka 2 milliarder danske kroner. Affyringen skete fra [[Kennedy Space Center]] rampe 39B <ref>[http://www.nasa.gov/pdf/271630main_aresIx_flyer_090408.pdf 1st flight launching 2009] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091026204348/http://www.nasa.gov/pdf/271630main_aresIx_flyer_090408.pdf |date=26. oktober 2009 }} {{en sprog}} NASA</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/103484-usas-nye-superraket-forsinket-og-for-dyr USA's nye superraket: Forsinket og for dyr] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091029070920/http://ing.dk/artikel/103484-usas-nye-superraket-forsinket-og-for-dyr |date=29. oktober 2009 }} Ingeniøren</ref><ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/constellation/ares/flighttests/aresIx/index.html Ares I-X Secured at the Launch Pad] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130710024107/http://www.nasa.gov/mission_pages/constellation/ares/flighttests/aresIx/index.html |date=10. juli 2013 }} {{en sprog}} NASA</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/103374-800-tons-rumfaerge-afloeser-klar-til-sin-foerste-opsendelse 800 tons rumfærge-afløser klar til sin første opsendelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091024042424/http://ing.dk/artikel/103374-800-tons-rumfaerge-afloeser-klar-til-sin-foerste-opsendelse |date=24. oktober 2009 }} Ingeniøren</ref>. Afprøvningen foregik nogenlunde som forventet <ref>[http://ing.dk/artikel/103641-astronautmodul-ramte-braendstoftank-under-raket-test Astronautmodul ramte brændstoftank under raket-test] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091031130053/http://ing.dk/artikel/103641-astronautmodul-ramte-braendstoftank-under-raket-test |date=31. oktober 2009 }} Ingeniøren</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/103712-faldskaerm-paa-ares-raket-kollapsede Faldskærm på Ares-raket kollapsede] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091105052724/http://ing.dk/artikel/103712-faldskaerm-paa-ares-raket-kollapsede |date= 5. november 2009 }} Ingeniøren</ref><ref>[http://www.nasaspaceflight.com/2009/10/live-ares-i-x-second-launch-attemp Ares I-X launches – managers claim successful test flight] {{en sprog}} NASASpaceFlight.com</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/104668-succes-med-ares-raket-snart-er-nasa-klar-til-bemandede-opsendelser Succes med Ares-raket: Snart er Nasa klar til bemandede opsendelser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091205181734/http://ing.dk/artikel/104668-succes-med-ares-raket-snart-er-nasa-klar-til-bemandede-opsendelser |date= 5. december 2009 }} Ingeniøren</ref>.

|-
|-
| 2012
| 2012
Linje 93: Linje 93:
| '''Orion 13'''
| '''Orion 13'''
| -
| -
| Altair 1 - afprøvning
| Altair 1 afprøvning
|-
|-
| 2019
| 2019
Linje 103: Linje 103:
| '''Orion 15'''
| '''Orion 15'''
| 4
| 4
| Altair 2 - månelanding
| Altair 2 månelanding
|-
|-
| 2019
| 2019
Linje 113: Linje 113:
| '''Orion 17'''
| '''Orion 17'''
| 4
| 4
| Altair 3 - månelanding
| Altair 3 månelanding
|-
|-
| 2020
| 2020
Linje 123: Linje 123:
| '''Orion 19'''
| '''Orion 19'''
| 4
| 4
| Altair 4 - månelanding
| Altair 4 månelanding
|-
|-
| 2020
| 2020
Linje 132: Linje 132:


<div style="clear: both"></div>
<div style="clear: both"></div>
{{Projekt Constellation}}

== Kilder ==
== Kilder ==
[http://www.nasa.gov/pdf/354470main_aresIX_fs_may09.pdf Ares I-X Flight Test Vehicle] {{en sprog}} NASA
[http://www.nasa.gov/pdf/354470main_aresIX_fs_may09.pdf Ares I-X Flight Test Vehicle] {{en sprog}} NASA
{{Reflist}}
{{Reflist}}

{{Commonscat|Ares I}}
{{rumfartsstub}}
{{rumfartsstub}}
{{Commonscat|Ares (rocket)}}


[[Kategori:Constellation-programmet]]
[[Kategori:Constellation-programmet]]
[[Kategori:Raketter]]
[[Kategori:Raketter]]
[[Kategori:Rumfart]]
[[Kategori:Rumfart]]

[[bg:Арес I]]
[[cs:Ares I]]
[[de:Ares I]]
[[en:Ares I]]
[[es:Ares I]]
[[fi:Ares I]]
[[fr:Ares I]]
[[he:ארס 1]]
[[hu:Ares I]]
[[it:Ares I]]
[[ja:アレスI]]
[[lv:Ares I]]
[[nl:Ares I]]
[[no:Ares I]]
[[pl:Ares I]]
[[pt:Ares I]]
[[ru:Арес-1]]
[[sv:Ares I]]
[[uk:Арес I]]
[[zh:戰神一號運載火箭]]

Nuværende version fra 7. jan. 2024, 17:05

Ares-logo fra NASA
Ares-logo fra NASA
Opbygningen af Ares I

Ares I er en løfteraket som NASA var i gang med at udvikle, som en del af Constellation-programmet. NASA vil bruge Ares I til at opsende Orionfartøjet som skal bringe mennesker ud i rummet efter at rumfærgen blev taget ud af brug i 2011. Ares I var tidligere kendt som Crew Launch Vehicle eller CLV, uofficielt kaldes den for the Stick – pinden. Den større ubemandede Ares V er designet til at komplementere Ares I. Denne vil være fragtraketten i Constellationprogrammet. Det er dog ikke sikkert, at det bliver netop Ares-løfteraketterne, som kommer til at bære menneskeheden ud på de næste rumeventur. United Launch Alliance, et joint venture mellem the Boeing Company og Lockheed Martin, har præsenteret deres Delta IV Heavy rocket som et alternativ, da denne raket allerede eksisterer og bruges til at sende militære og civile satellitter i kredsløb. Ifølge producenterne er Delta-løfteraketten både sikrere og billigere end Ares I. NASAs ingeniører argumenterer til gengæld for, at Delta-systemet primært er egnet til lavt kredsløb om Jorden, mens Ares-systemet vil kunne tilpasses fremtidens større opgaver – rejser til månen og Mars. For tiden overvejer et 10-personers panel nedsat af præsident Barack Obama, hvilken løfteraket bliver udvalgt. Læs artikel i New York Times

Planlagte Ares I-opsendelser [1]

[redigér | rediger kildetekst]
Ares I-X test-affyring d. 28. oktober 2009
Fremtidig opsendelse af Ares I / Orion
Dato Navn Astronauter Beskrivelse
28 oktober 2009 Ares I-X - Suborbital testflyvning m. 4 segmenter. Startvægten var på 800 ton den opnåede en hastighed på Mach 4 efter få minutter, afprøvningen har kostet cirka 2 milliarder danske kroner. Affyringen skete fra Kennedy Space Center rampe 39B [2][3][4][5]. Afprøvningen foregik nogenlunde som forventet [6][7][8][9].
2012 Ares I-Y - suborbital m. 5 segmenter
2013 Orion 1 - ubemandet afprøvning af Orion
2013 Orion 2 2 første bemandede flyvning
2014 Orion 3 2 Low Impact Docking System afprøvning
2014 Orion 4 3 Final Operational Capability
2015* Orion IOC 3 Initial Operational Capability
2015 Orion 5 3 ISS-besætning
2015 Orion 6 3 ISS-besætning
2016 Orion 7 3 ISS-besætning
2016 Orion 8 3 ISS-besætning
2017 Orion 9 3 ISS-besætning
2017 Orion 10 3 ISS-besætning
2018 Orion 11 3 ISS-besætning
2018 Orion 12 3 ISS-besætning
2019 Orion 13 - Altair 1 – afprøvning
2019 Orion 14 3 ISS-besætning
2019 Orion 15 4 Altair 2 – månelanding
2019 Orion 16 3 ISS-besætning
2020 Orion 17 4 Altair 3 – månelanding
2020 Orion 18 3 ISS-besætning
2020 Orion 19 4 Altair 4 – månelanding
2020 Orion 20 3 ISS-besætning

Ares I-X Flight Test Vehicle (engelsk) NASA


Spire
Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.