Se kilde til NATO

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:

Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.

Blokeringen blev foretaget af ‪Hasley‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected: .

Start af blokering: 18. dec. 2022, 17:21
Udløb af blokering: 18. dec. 2025, 17:21

Din nuværende IP-adresse er 62.210.136.28. Det blokerede interval er 62.210.0.0/16.

Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.

Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽

Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side

{{Infoboks geopolitisk organisation
| lokalt_navn                           = North Atlantic Treaty Organization
| navn                                  = Organisation du traité de l'Atlantique nord
| billede_flag                          = NATO flag.svg
| billede_symbol                        = NATO OTAN portrait logo.svg
| symbol_type                           = Logo
| link_navn                             = NATO'
| billede_kort                          = North Atlantic Treaty Organization (orthographic projection).svg
| kort_bredde                           = 
| kort_tekst                            = NATO's medlemslande
| medlemskab                            = {{Collapsible list
 |titlestyle=background:transparent;text-align:left;font-weight:normal;
 |title=32 medlemslande
 |{{flaglist|Albanien}}
 |{{flaglist|Belgien|stat}}
 |{{flaglist|Bulgarien}}
 |{{flaglist|Canada}}
 |{{flaglist|Danmark}}
 |{{flaglist|Estland}}
 |{{flaglist|Finland}}
 |{{flaglist|Frankrig}}
 |{{flaglist|Grækenland}}
 |{{flaglist|Island}}
 |{{flaglist|Italien}}
 |{{flaglist|Kroatien}}
 |{{flaglist|Letland}}
 |{{flaglist|Litauen}}
 |{{flaglist|Luxembourg}}
 |{{flaglist|Montenegro}}
|{{flaglist|Nederlandene}}
 |{{flaglist|Nordmakedonien}}
 |{{flaglist|Norge}}
 |{{flaglist|Polen}}
 |{{flaglist|Portugal}}
 |{{flaglist|Rumænien}}
 |{{flaglist|Slovakiet}}
 |{{flaglist|Slovenien}}
 |{{flaglist|Spanien}}
 |{{flaglist|Storbritannien}}
 |{{flaglist|Sverige}}
 |{{flaglist|Tjekkiet}}
 |{{flaglist|Tyrkiet}}
 |{{flaglist|Tyskland}}
 |{{flaglist|Ungarn}}
 |{{flaglist|USA}}
}}
| admin_center_type                     = [[Hovedkvarter]]
| admin_center                          = [[Bruxelles]]
| officielle_sprog                      = [[Engelsk (sprog)|Engelsk]]<br />[[Fransk (sprog)|Fransk]]
| leder_titel1                          = [[NATO's generalsekretær|Generalsekretær]]
| leder_navn1                           = [[Jens Stoltenberg]] ([[Norge|NO]])
| leder_titel2                          = [[SACEUR]]
| leder_navn2                           = General Philip M. Breedlove ([[USA|US]])
| leder_titel3                          = Chef for militærkomiteen
| leder_navn3                           = General Petr Pavel ([[Tjekkiet|CZ]])
| leder_titel4                          = 
| leder_navn4                           = 
| etableret_begivenhed1                 = Grundlagt
| etableret_dato1                       = [[4. april]] [[1949]]
| etableret_begivenhed2                 = 
| etableret_dato2                       = 
| officiel_hjemmeside                   = [http://www.nato.int/ nato.int]
}}
'''NATO''' ({{lang-en|North Atlantic Treaty Organization}}; {{lang-da|Den Nordatlantiske Traktats Organisation}};<ref>{{cite web |url=https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=LEGISSUM:nato |title=NATO (Den Nordatlantiske Traktats Organisation) |publisher=[[Eur-Lex]] |author=[[Den Europæiske Union]] Publikationskontor |accessdate=23. oktober 2022}}</ref> {{lang-fr|'''Organisation du traité de l'Atlantique nord'''}}, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af [[Atlanterhavet]], som blev etableret i [[1949]] på initiativ af den [[de allierede]] krigspartnere i form af den britiske udenrigsminister [[Ernest Bevin]] og embedsmænd i [[Udenrigsministeriet (USA)|USA's udenrigsministerium]].<ref>{{Cite DSD |NATO |first=Petersen |last=Nikolaj |dato=10. april 2024 |hentet=26. juni 2024}}</ref> Baggrunden for oprettelsen af NATO var udbruddet af [[den kolde krig]] mellem [[USA]] og [[Sovjetunionen]].

Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene. NATO deltog desuden med styrker i krigshærgede lande, fx [[Afghanistan]] fra 2001 (efter Al-Qaida fløj fly ind i World Trade Center, d. 11. september) til 2021.<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_8189.htm NATO - Topic: NATO and Afghanistan<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Oprindeligt havde NATO 12 medlemslande: [[Belgien]], [[Canada]], [[Danmark]], [[Frankrig]], [[Holland|Nederlandene]], [[Island]], [[Italien]], [[Luxembourg]], [[Norge]], [[Portugal]], [[Storbritannien]] og [[USA]].<ref name="autogeneret1">[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_52044.htm NATO - Topic: Member countries<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Senere er NATO blevet udvidet med flere medlemslande. Den sidste store udvidelse skete i [[2004]], hvor blandt andet en række af de tidligere [[Warszawapagten|Warszawapagt]]-lande blev medlemmer af NATO.<ref name="autogeneret1" /> Efter Sveriges optagelse i marts 2024 består alliancen af 32 medlemslande. Sverige blev det 32. medlemsland, efter Ungarn havde godkendt medlemskabet ved beslutning af 26. februar 2024.<ref>[https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-02-26-ungarn-godkender-sveriges-optagelse-i-nato Ungarn godkender Sveriges optagelse i NATO - TV 2<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

== Historie ==
=== Begyndelsen ===
[[Bruxelles-Traktaten]], der blev underskrevet den [[17. marts]] [[1948]] af Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Storbritannien, anses for at være forgængeren til NATO aftalen. Denne traktat etablerede en militær alliance, der kaldtes [[Vestunionen]] eller WEU.<ref>[http://da.euabc.com/word/111 Bruxelles-Traktaten] – EUABC.com</ref> Men amerikansk deltagelse blev anset for nødvendig, hvis man skulle kunne matche [[Sovjetunionen]]s militære styrke, og derfor begyndte forberedelsen af en ny, militær alliance hurtigt efter traktatens vedtagelse.<ref>[http://www.nato.int/docu/review/2006/issue2/danish/art4.html Forhandlingerne om Artikel 5] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070413063317/http://www.nato.int/docu/review/2006/issue2/danish/art4.html |date=13. april 2007 }} – NATO review, sommer 2006</ref>

Resultatet blev den [[Wikisource:North Atlantic Treaty|Nordatlantiske Traktat]], der blev udarbejdet af [[Lester B. Pearson]]<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/declassified_161511.htm NATO - Declassified: Canada and NATO - 1949<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og underskrevet i [[Washington D.C.]] [[4. april]] 1949.<ref>[https://www.britannica.com/topic/North-Atlantic-Treaty-Organization NATO | Founders, History, Purpose, Countries, Map, & Facts | Britannica<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>Underskriftsceremonien og taler af Harry S. Trumann og den norske og danske udenrigsminister er dokumenteret i filmen ''[[Atlantpagten (dokumentarfilm)|Atlantpagten]]''</ref> Traktaten inkluderede de fem lande, der havde underskrevet [[Bruxelles-Traktaten]], samt USA, Canada, Portugal, Italien, Norge, Danmark og Island.<ref>[http://www.archives.gov/exhibits/featured-documents/north-atlantic-treaty/ 50th Anniversary of the North Atlantic Treaty] – National Archives and Record Administration</ref> Tre år senere, [[18. februar]] [[1952]], underskrev også [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]] aftalen. På grund af deres [[geografi]]ske beliggenhed kunne [[Australien]] og [[New Zealand]] ikke være med i alliancen, og i stedet blev [[ANZUS]] aftalen indgået mellem de to lande og USA.<ref>[http://www.awm.gov.au/korea/origins/anzus/anzus.htm ANZUS] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070510160904/http://www.awm.gov.au/korea/origins/anzus/anzus.htm |date=10. maj 2007 }} – Australian War Memorial</ref>

I [[1954]] foreslog [[Sovjetunionen]], at den skulle indgå i NATO-alliancen for at bevare fred i Europa;<ref>[https://www.wilsoncenter.org/publication/molotovs-proposal-the-ussr-join-nato-march-1954 Molotov's Proposal that the USSR Join NATO, March 1954 | Wilson Center<!-- Botgenereret titel -->]</ref> NATO-landene nægtede dog dette,<ref>[https://www.theguardian.com/world/2001/jun/17/russia.iantraynor Soviets tried to join Nato in 1954 | World news | The Guardian<!-- Botgenereret titel -->]</ref> da de så det som et forsøg på at opløse NATO indefra.

Indlemmelsen af [[Vesttyskland]] i NATO [[9. maj]] [[1955]] blev beskrevet som "et afgørende vendepunkt i vort kontinents historie" af Norges daværende [[udenrigsminister]] [[Halvard Lange]].<ref>[http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/may/9/newsid_2519000/2519979.stm 1955: West Germany accepted into Nato] – BBC.co.uk</ref> Et af de øjeblikkelige resultater var da også oprettelsen af [[Warszawapagten]],<ref>[https://www.britannica.com/event/Warsaw-Pact Warsaw Pact | Summary, History, Countries, Map, Significance, & Facts | Britannica<!-- Botgenereret titel -->]</ref> der blev underskrevet [[14. maj]] 1955 af Sovjetunionen og dens satellitstater. Dermed var de to parter i [[den kolde krig]] endeligt etableret.

=== Den kolde krig ===
[[Fil:Location NATO Warsaw Pakt.svg|thumb|upright=1.5|Kort der viser NATO- og Warszawapagt-landene 1982-1990 under [[Den kolde krig]].]]
{{Uddybende|Den kolde krig}}

==== Krise med Frankrig ====
NATO's sammenhold blev brudt allerede tidligt i alliancens historie med en krise under [[Charles de Gaulle]]s tid som præsident i Frankrig fra [[1958]] og frem. De Gaulle protestererede mod det, han mente var USA's [[hegemoni]]stiske rolle i organisationen og han opfattede NATO som et redskab, USA brugte for at tiltvinge sig magt over Europa.<ref name="DeGaulleUSA">{{cite web | title=Charles de Gaulle on the US, NATO and the Dollar | website=United World International | date=11. august 2022 | url=https://uwidata.com/26237-charles-de-gaulle-on-the-us-nato-and-the-dollar/ | access-date=26. juni 2024 | archive-date=26. juni 2024 | archive-url=https://web.archive.org/web/20240626103817/https://uwidata.com/26237-charles-de-gaulle-on-the-us-nato-and-the-dollar/ | url-status=dead }}</ref> 

I et [[memorandum]], han sendte til USA's præsident [[Eisenhower]] og den [[Britiske premierministre|britiske premierminister]] [[Harold Macmillan]] [[17. september]] [[1958]], argumenterede han for, at USA, Storbritannien og Frankrig reelt skulle lede NATO i fællesskab.<ref name="autogeneret3">{{cite web | author: Irwin Wall | title=De Gaulle, the ‘Anglo-Saxons’, and the Algerian war (2002), Journal of Strategic Studies, 25:2, 118-137 | website=Univerzita Karlova | date= | https://dl1.cuni.cz/pluginfile.php/881181/mod_folder/content/0/De%20Gaulle%20the%20Anglo%20Saxons%20and%20the%20Algerian%20war.pdf?forcedownload=1 | access-date=26. juni 2024}}</ref>  

Charles de Gaulle anså svaret på sit memorandum som utilfredsstillende og begyndte at arbejde for et uafhængigt, fransk forsvar. Frankrig trak sin middelhavsflåde ud af NATO kommandoen [[11. marts]] [[1959]]. I stedet arbejdede landet henimod et selvstændigt [[atomvåben]]program.<ref name="u939">{{cite web | title=Den excentriske franske frelser havde en pointe, da han ville have de europæiske nationer til at danne en uafhængig supermagt | website=Politiken Historie | date=25. maj 2021 | url=https://politikenhistorie.dk/art8221390/Den-excentriske-franske-frelser-havde-en-pointe-da-han-ville-have-de-europ%C3%A6iske-nationer-til-at-danne-en-uafh%C3%A6ngig-supermagt | language=da | access-date=26. juni 2024}}</ref>

I juni 1959 forbød de Gaulle al udstationering af udenlandske atomvåben på fransk jord, og USA trak 200 militærfly ud af Frankrig. Dermed blev 26th Tactical Reconnaisance Wing, der tidligere var baseret i Toul-Rosiéres-luftbasen i Frankrig, flyttet til [[Ramstein Air Base]] i Vesttyskland, og Toul-Rosiéres blev givet tilbage til Frankrig i [[1967]].<ref name="ToulRosieres">{{cite web | title=Toul-Rosières Air Base | website=Military Wiki | date=13. juni 2024 | url=https://military-history.fandom.com/wiki/Toul-Rosi%C3%A8res_Air_Base | access-date=26. juni 2024}}</ref>

Mellem 1950 og [[1967]] drev [[United States Air Force|det amerikanske luftvåben]] ti større baser i Frankrig. [[13. februar]] [[1960]] afprøvede Frankrig sin første atombombe,<ref>[https://www.britannica.com/technology/nuclear-weapon/France nuclear weapon - France | Britannica<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ''Gerboise Bleue''.<ref>[https://www.france24.com/en/20140214-map-shows-huge-radiation-spread-french-saharan-nuclear-tests Declassified files expose lies of French nuclear tests<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Selv om Frankrig udviste solidaritet med resten af NATO under [[Cubakrisen]] i [[1962]], fortsatte de Gaulle sine bestræbelser for et selvstændigt fransk forsvar ved også at trække de franske atlanterhavs- og kanalflåder ud af den integrerede NATO-kommando. I [[1966]] blev de franske, væbnede styrker også trukket ud af NATO's integrerede kommando, og alle udenlandske tropper blev bedt om at forlade Frankrig med udgangen af 1967.<ref name="ToulRosieres"/>
Frankrig fortsatte dog som medlem af den politiske alliance. Frankrigs nej til udenlandske tropper resulterede i, at NATO's europæiske overkommando ([[SHAPE]]) blev flyttet fra [[Paris]] til [[Casteau]], nord for [[Mons]] i Belgien [[16. oktober]] 1967.<ref>[http://www.nato.int/docu/update/60-69/1966e.htm NATO update 1966]</ref> Frankrig trådte delvist ind i den militære del af NATO-samarbejdet fra 1995 og fuldgyldigt fra 2009.<ref name="comeback">{{cite web | title=France and NATO : presentation | website=France NATO | date=18. juli 2012 | url=https://otan.delegfrance.org/France-and-NATO-presentation-1217 | access-date=26. juni 2024}}</ref>

==== Standardiseringer ====
{{uddybende|STANAG|NATO Stock Number}}
Skabelsen af NATO havde som konsekvens, at der blev brug for en standardisering af militær teknologi. Standardiseringen skete fra [[1970'erne]] gennem [[STANAG]]-aftaler, der blandt andet resulterede i en fælles kaliber for militære håndvåben og fælles standarder for radiomateriel og for kommunikationen. Eksempelvis betegner udtrykket "bogey" ifølge STANAG-standarden et uidentificeret, formentlig fjendtligt fly.<ref name="STANAG">{{cite web | title=Standardisering i NATO i begyndelsen af 1970'erne | website=Krigsvidenskab.dk | date=2. marts 2020 | url=https://krigsvidenskab.dk/emne/standardisering-i-nato-i-begyndelsen-af-1970erne | language=da | access-date=26. juni 2024}}</ref> Der blev også brug for en fælles militær strategi. Den blev sikret gennem fælles kommando, kontrol og kommunikationscentre.

==== Afspænding og ny skærpelse af konflikten ====
{{Uddybende|Traktaten om ikke-spredning af kernevåben|Dobbeltbeslutningen}}
Under det meste af den kolde krig optrådte NATO ikke som organisation i åbne militære konflikter. [[1. juli]] [[1968]] blev [[Traktaten om ikke-spredning af kernevåben]] åbnet for underskrifter.<ref name="l671">{{cite web | title= Ikke-spredningstraktat: Nye udfordringer i en forandret verden | author=[[Europa-Parlamentet]] | url=https://www.europarl.europa.eu/RegData/presse/pr_post_story/2006/DA/03A-DV-PRESSE_STO(2006)09-20(10816)_DA.pdf | access-date=26. juni 2024}}</ref> Den trådte i kraft to år senere, da 40 lande, herunder Danmark, havde underskrevet den.

[[30. maj]] [[1978]] definerede NATO landene to yderligere mål for alliancen: At opretholde sikkerheden og arbejde for afspænding. Dette skulle gøres ved at tilpasse alliancens militære magt til Warszawapagtens offensive formåen uden at starte et våbenkapløb.<ref name="k256">{{cite web | title=Final Communiqué | website=NATO | date=5. november 2008 | url=https://www.nato.int/cps/en/natohq/official_texts_27037.htm?selectedLocale=en | access-date=26. juni 2024}}</ref>

[[12. december]] [[1979]] efter at Warszawapagt-landene havde øget deres atomvåbenkapacitet i Europa, blev yderligere amerikanske atomvåben deployeret i Europa. De nye våben skulle styrke Vestens forhandlingsposition i forhandlingerne om nedrustning. Beslutningen blev kaldt [[Dobbeltbeslutningen]],<ref>{{Cite DSD|NATO}}</ref> fordi den egentlig indeholdt to beslutninger. Man ville tilbyde Sovjetunionen nedrustningsforhandlinger, men samtidig opruste, hvis ikke disse forhandlinger førte til noget. I [[1983]]-[[1984]] blev der i forbindelse med denne beslutning opstillet amerikanske [[Pershing missil|Pershing II]] raketter i Europa som svar på Warszawapagtlandenes oprustning med [[SS-20]] mellemdistanceraketter i Europa.<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/opinions_139274.htm NATO - 1979: The Soviet Union deploys its SS20 missiles and NATO responds, 04-Mar.-2009<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Pershing II raketterne<ref>[https://www.nato.int/docu/update/70-79/1979e.htm NATO Update - 1979<!-- Botgenereret titel -->]</ref> var i stand til at nå Moskva på få minutter. Denne oprustning førte til store protester i [[Vesteuropa]], også politisk, hvor særligt socialdemokratiske regeringer kom under pres. Herhjemme sad Socialdemokratiet også på regeringsmagten og bakkede således op om beslutningen, men undsagde den fra 1982 og dannede dermed grundlag for [[fodnotepolitikken]].<ref name="w105">{{cite web | title=Natos dobbeltbeslutning om atomvåben, 12. december 1979 | publisher=[[Aarhus Universitet]] | date=24. november 2023 | url=https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dobbeltbeslutningen | language=da | access-date=26. juni 2024}}</ref>

I denne periode var der ikke de store ændringer i NATO's sammensætning. I [[1974]] trak Grækenland sine tropper væk fra NATO-kommandoen, og [[30. maj]] [[1982]] blev [[Spanien]] medlem af alliancen.<ref>[https://www.nato.int/docu/update/80-89/1982e.htm NATO Update - 1982<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Grækenland vendte efter spændingerne om Cypern tilbage til NATO's militære samarbejde i 1980.<ref name="Greece and NATO">{{cite web | title=Declassified: Greece and NATO | website=NATO | date= | url=https://www.nato.int/cps/fr/natohq/declassified_181434.htm | access-date=26. juni 2024}}</ref>

NATO-øvelsen ''[[Able Archer 83]]'', der fandt sted i november 1983, har været omdiskuteret i eftertiden. Øvelsen simulerede et atomangreb mod Sovjetunionen, og det har derfor været diskuteret hvorvidt man i Kreml frygtede et reelt angreb. Det er der imidlertid intet, der tyder på. Tværtimod nævner arkiverede noteater fra politbureauet intet om Able Archer.<ref name="Able">{{cite web | last=Fraise | first=Thomas | title=Able Archer: How close of a call was it? | website=Bulletin of the Atomic Scientists | date=22. maj 2023 | url=https://thebulletin.org/premium/2023-05/able-archer-how-close-of-a-call-was-it/ | access-date=26. juni 2024}}</ref> 

==== Operation Gladio ====
{{Uddybende|Operation Gladio}}
[[24. oktober]] [[1990]] afslørede den italienske [[premierminister]], [[Giulio Andreotti]], eksistensen af [[Gladio]], en hemmelig, [[paramilitær]] [[milits]], hvis officielle mål var at udkæmpe en [[guerilla]]krig bag fjendens linjer i tilfælde af et angreb fra warszawapagtlandene. Andreotti fortalte det italienske parlament, at NATO længe i det skjulte havde trænet partisaner til dette formål.<ref>[http://www.cambridgeclarion.org/press_cuttings/vinciguerra.p2.etc_graun_5dec1990.html Secret agents, freemasons, fascists... and a top-level campaign of political 'destabilisation'] – Cambridge Clarion, 5. december 1990</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.ethlife.ethz.ch/e/articles/sciencelife/NatoGeheimarmee.html |title=The dark side of the West |access-date=24. april 2007 |archive-date= 9. marts 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070309102901/http://www.ethlife.ethz.ch/e/articles/sciencelife/NatoGeheimarmee.html |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.cambridgeclarion.org/press_cuttings/gladio.parliamentary.committee_indep_1dec1990.html Gladio is still opening wounds] – Cambridge Clarion, 1. december 1990</ref>

Gladio programmet var tilsyneladende aktivt i alle europæiske NATO-lande og nogle neutrale lande og kaldes uformelt ''Operation Gladio''. Emnet er specielt kontroversielt i Italien, hvor en rapport i 2000 konkluderede, at Gladio havde været involveret i nyfascistisk terrorisme, der skulle mindske kommunistisk, politisk indflydelse i landet.<ref>[http://www.cambridgeclarion.org/press_cuttings/us.terrorism_graun_24jun2000.html US 'supported anti-left terror in Italy'] – The Guardian, 24 juni 2000</ref><ref>[http://www.guardian.co.uk/obituaries/story/0,,510075,00.html Nekrolog for Paolo Emilio Taviani] – The Guardian, 21. juni 2001</ref>

=== Efter den kolde krig ===
{{Uddybende|Kosovokrigen}}

Afslutningen på den kolde krig og opløsningen af Warszawapagten i [[1991]] fjernede NATO's primære modstander. Dette gav anledning til en strategisk revaluering af NATO's formål og opgaver. I praksis medførte det en gradvis (og stadig igangværende) ekspansion af NATO i [[Østeuropa]] og en udvidelse af aktiviteter til en række områder, der ikke tidligere havde været NATO's arbejdsområder. Den første udvidelse af NATO efter den kolde krig skete med genforeningen af Tyskland [[3. oktober]] [[1990]] efter [[Berlinmuren#Murens fald|Berlinmurens fald]]. Det tidligere Østtyskland blev en del af Tyskland og dermed også af NATO alliancen. For at sikre en sovjetisk godkendelse af et forenet Tyskland, der fortsat var en del af NATO, blev det aftalt, at udenlandske tropper og atomvåben ikke måtte udstationeres i Østtyskland. Fra russisk side påstås at der blev lavet en mundtlig aftale om at NATO aldrig ville blive udvidet længere østpå, men dette bestrides af NATO.<ref>[http://www.thenation.com/doc/20050314/cohen  Gorbachev's Lost Legacy] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070518143452/http://www.thenation.com/doc/20050314/cohen |date=18. maj 2007 }} – The Nation, 24. februar 2005</ref>

[[28. februar]] [[1994]] deltog NATO for første gang i åben kamp, da fire [[Serbien|serbiske]] fly blev skudt ned efter at have brudt et [[Flyveforbudszone|flyveforbud]] over [[Bosnien-Hercegovina]] der var beordret af FN.<ref name="NATO1994">{{cite web | title=that the first combat action by NATO forces took place in 1994, 45 years after the creation of the Alliance? | website=SHAPE History | date=28. februar 1994 | url=https://shape.nato.int/page2148121621 | access-date=26. juni 2024}}</ref> NATO-operationen blev kaldt Operation Deny Flight og varede fra 12. april 1993 til 20. december 1995.<ref name="Operation Deny">{{cite web | title=Operation Deny Flight | website=Air Force Historical Support Division | date= | url=https://www.afhistory.af.mil/FAQs/Fact-Sheets/Article/459001/1993-operation-deny-flight/ | access-date=26. juni 2024}}</ref> NATO's luftangreb i 1995 hjalp med til at afslutte krigen på [[Balkanhalvøen|Balkan]].

Mellem 1994 og [[1997]] dannede NATO flere fora for regionalt samarbejde mellem NATO og alliancens naboer, for eksempel [[Partnerskab for fred]] og [[Euro-Atlantic Partnership Council]]. [[8. juli]] 1997 blev tre tidligere kommunistiske lande, [[Ungarn]], [[Tjekkiet]] og [[Polen]] inviteret til at deltage i NATO alliancen<ref>https://www.nato.int/docu/comm/1999/9904-wsh/pres-eng/03acce.pdf</ref> og blev formelt medlemmer i [[1999]].<ref>https://www.nytimes.com/1999/03/13/world/expanding-alliance-the-overview-poland-hungary-and-the-czechs-join-nato.html</ref>

[[24. marts]] 1999 deltog NATO i den første større konflikt i alliancens historie, da NATO styrker gik ind i [[Kosovokrigen]] med en 11 uger lang luftkampagne mod dele af det daværende [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] (nuværende [[Serbien]]). En formel krigserklæring fandt aldrig sted. De serbiske jugoslaver kaldte Kosovokrigen for militær aggression og imod FN-charteret.<ref>FN's definition af aggression blev fastsat af FN's generalforsamling 14. december 1974 i resolution 3314: "Aggression er en stats brug af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske selvstændighed, eller i enhver anden sammenhæng hvor det er imod FN's charter."</ref>

Konflikten sluttede [[11. juni]] 1999, da [[Slobodan Milošević]] bøjede sig for NATO's krav og accepterede resolution 1244.<ref>[http://www.nato.int/kosovo/docu/u990610a.htm FN's resolution 1244]</ref> NATO hjalp derefter med at etablere [[KFOR]],<ref>[https://www.britannica.com/topic/North-Atlantic-Treaty-Organization/NATO-in-the-post-Cold-War-era North Atlantic Treaty Organization - NATO in the post-Cold War era | Britannica<!-- Botgenereret titel -->]</ref> en NATO ledet styrke under FN mandat, der varetager sikkerheden i Kosovo.

==== NATO efter 11. september 2001 ====
NATO's ekspansion, aktiviteter og geografiske dækning er blevet forøget yderligere efter [[terrorangrebet 11. september 2001]]. Angrebet førte til, at NATO chartrets artikel 5 blev taget i brug. Artikel 5 siger, at et angreb på en medlemsstat anses for et angreb på alle alliancens medlemmer. [[4. oktober]] [[2001]] fastslog NATO endeligt, at angrebet var dækket af artikel 5.<ref>[http://www.nato.int/docu/update/2001/1001/e1002a.htm Invocation of Article 5 confirmed] NATO.int, 3. oktober 2001</ref>

Angrebet medførte de første militære aktioner begrundet med artikel 5 i NATO's historie: [[Operation Eagle Assist]] og [[Operation Active Endeavour]].

På trods af denne hurtige, solidariske reaktion stod NATO snart over for en krise. [[10. februar]] [[2003]] nedlagde Frankrig og Belgien [[veto]] mod planer om at forsvare [[Tyrkiet]] i tilfælde af en krig med [[Irak]]. Begrundelsen var, at sådanne planer ville sende et signal om, at forhandlingerne med Irak havde slået fejl.<ref>[http://www.cbc.ca/world/story/2003/02/10/nato_veto020310.html France, Belgium, Germany veto NATO defence plan for Turkey] – CBC News, 10. februar 2003</ref> Tyskland brugte ikke sin vetoret, men støttede alligevel Frankrigs og Belgiens veto.<ref name="POL">{{cite web | title=Tre lande nedlægger veto i NATO | website=Politiken | date=10. februar 2003 | url=https://politiken.dk/internationalt/art4923459/Tre-lande-nedl%C3%A6gger-veto-i-NATO | language=da | access-date=26. juni 2024}}</ref>

I spørgsmålet om Afghanistan udviste alliancen til gengæld større sammenhold. [[16. april]] 2003 enedes NATO landene om at tage kommandoen over [[International Security Assistance Force]] (ISAF) i Afghanistan. Forslaget blev fremsat af Tyskland og Holland, der hidtil ledte ISAF, og alle 19 NATO-ambassadører godkendte beslutningen enstemmigt. ISAF kom under NATO's kontrol [[11. august]]. Det var første gang i NATO's historie, at alliancen styrede en militær operation uden for Europa.<ref>[http://www.nato.int/docu/speech/2003/s030811h.htm Pressekonference med Afghanistans udenrigsminister, Abdullah Abdullah, den tyske forsvarsminister Struck og NATO's vicegeneralsekretær, Minuto Rizzo] – 11. august 2003</ref>

[[31. juli]] [[2006]] overtog en NATO-ledet styrke bestående af tropper fra Canada, Storbritannien, Tyrkiet, Danmark og Holland de militære operationer i det sydlige Afghanistan fra en amerikansk ledet styrke.<ref>[http://nato.usmission.gov/Newsletter/transatlantic_focus_newsletter_080706.htm  Special Edition: NATO EXPANDS TO SOUTHERN AFGHANISTAN] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930181417/http://nato.usmission.gov/Newsletter/transatlantic_focus_newsletter_080706.htm |date=30. september 2007 }} – Transatlantic Focus, 7. august 2006</ref>

==== Fire gange 30 ====
NATO's generalsekretær [[Jens Stoltenberg]] annoncerede i 2018 at NATO's medlemsstater skal kunne udsende 30 mekaniserede [[bataljon]]er, 30 [[eskadrille]]r kampfly og 30 [[krigsskib]]e indenfor 30 dage i 2020.<ref>[https://www.vg.no/nyheter/utenriks/i/BJEQRE/moerke-skyer-over-nato-toppmoetet-frykter-nye-harde-trump-krav Mørke skyer over NATO-toppmøtet: Frykter nye harde Trump-krav]</ref>

==== Ekspansion og omstrukturering ====
[[Fil:NATO-2002-Summit.jpg|thumb|NATO topmødet i [[Prag]] i 2002]]
Nye NATO-strukturer blev skabt, og gamle nedlagt. NATO's [[reaktionsstyrke]], [[NATO Response Force]] (NRF), blev dannet efter NATO topmødet i [[Prag]] [[21. november]] [[2002]].<ref>[https://web.archive.org/web/20031224181646/http://www.nato.int/shape/issues/shape_nrf/030820.htm The NATO Response Force – NRF] – SHAPE's hjemmeside</ref> [[19. juni]] [[2003]] startede en større omstrukturering af de militære NATO-kommandoer, da hovedkvarteret for ''Supreme Allied Commander Atlantic'' blev nedlagt og en ny kommando, ''Allied Command Transformation'' (ACT) blev oprettet i [[Norfolk (Virginia)|Norfolk]] i [[Virginia]] i USA. Samtidig blev ''Supreme Headquarters Allied Powers Europe'' (SHAPE) også hovedkvarter for ''Allied Command Operations'' (ACO). ACT er ansvarlig for at transformere NATO til fremtidige opgaver, mens ACO er ansvarlig for militære operationer.<ref>[http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/english/military_pr.html Transforming NATO's military structures] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080401135245/http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/english/military_pr.html |date= 1. april 2008 }} – NATO Review, foråret 2004</ref>

Udvidelsen med nye medlemslande fortsatte, og syv nye lande blev NATO-medlemmer: Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien og Rumænien.<ref>[https://web.archive.org/web/20040620184010/http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/NATO/Dokumenter/DokB143ForslagTilFolketingsbeslutning.htm B 143 – FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING VEDRØRENDE NATO'S UDVIDELSE] – Udenrigsministeriet</ref> Disse lande blev inviteret til forhandlinger om medlemskab ved NATO-topmødet i Prag i 2002 og blev optaget i NATO [[29. marts]] 2004. Udvidelsen var den største i NATO's historie.<ref>[http://www.nato.int/docu/update/2004/03-march/e0329a.htm Seven new members join NATO] – NATO update, 29. marts 2004</ref>

En række andre lande har også udtrykt ønske om at blive optaget i NATO, blandt andre Balkan-landet [[Bosnien-Hercegovina]]<ref name="autogeneret2">[https://www.nato.int/cps/en/natolive/topics_37356.htm NATO - Topic: Membership Action Plan (MAP)<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og den tidligere sovjetreupblik [[Georgien]].<ref name=":2">[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_38988.htm NATO - Topic: Relations with Georgia<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[Kosovo]] håber på at blive i stand til at søge om NATO-medlemskab.<ref>[http://top-channel.tv/english/kosovo-pm-after-approving-army-kosovo-will-apply-for-nato/ Kosovo PM: “After approving army, Kosovo will apply for NATO” - Top Channel<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
[[Fil:History of NATO enlargement animation.gif|thumb|214x214px|Animeret, kronologisk kort kun over de europæiske medlemslande i NATO.]]
[[Rusland]] mener, at NATO's udvidelser mod øst siden slutningen på den kolde krig har været en klar overtrædelse af en aftale mellem den sovjetiske leder [[Mikhail Gorbatjov]] og [[George H.W. Bush]], der tillod en fredelig genforening af Tyskland. Rusland ser NATO's ekspansionspolitik som en fortsættelse af den kolde krigs forsøg på at omringe og isolere Rusland.<ref>[http://www.mosnews.com/news/2005/12/01/balusaid.shtml NATO Seeking to Weaken CIS by Expansion — Russian General] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061113090811/http://www.mosnews.com/news/2005/12/01/balusaid.shtml |date=13. november 2006 }} – MOSNEWS.COM, 1. december 2005</ref><ref>[http://www.jamestown.org/publications_details.php?volume_id=407&issue_id=3316&article_id=2369682 UKRAINE MOVES CLOSER TO NATO MEMBERSHIP] – The Jamestown Foundation, 29. april 2005</ref><ref>[http://english.pravda.ru/world/americas/04-05-2006/79870-rice-0 Condoleezza Rice wants Russia to acknowledge USA's interests on post-Soviet space] – Pravda, 4. maj 2006</ref>
[[Fil:Map of NATO chronological.gif|center|thumb|Animeret, kronologisk kort over medlemslande i NATO.|457x457px]]

== Medlemslande ==
[[Fil:History of NATO enlargement.svg|thumb|Kort der viser NATOs europæiske udvidelser til 2024.]]
[[Fil:NATO members (blue).svg|thumb|NATO-landene pr. [[2024]].<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_223446.htm Sweden officially joins NATO] (dateret d. 7. marts 2024) på nato.int</ref>]]
{| class="wikitable"
!width=12% | '''Dato for optagelse'''
!width=14% | '''Land'''  
!width=8%  | '''Udvidelse'''
!width=55% | '''Noter'''
|-
| rowspan=12| [[4. april]] [[1949]]
| {{flagland|Belgien}} || rowspan=12 align=center|Grundlæggere|| 
|-
| {{flagland|Canada}} || 
|-
| {{flagland|Danmark}} || Inkluderer også de danske områder [[Grønland]] og [[Færøerne]].
|-
| {{flagland|Frankrig}} || Frankrig trak sig fra den integrerede militære kommando i 1966. Frem til 1993 var Frankrig udelukkende medlem af NATO's politiske struktur.
|-
| {{flagland|Nederlandene}}||
|-
| {{flagland|Island}} || Island er det eneste medlem af alliancen, der ikke har sine egne stående, militære styrker. USA's militære styrke på Island blev trukket ud i september 2006. Island blev medlem af alliancen under betingelse af, at det ikke forventedes, at man oprettede et islandsk militær. Island har dog en kystvagt og har for nylig sendt norsktrænede tropper på fredsbevarende opgaver for NATO.
|-
| {{flagland|Italien}} || 
|-
| {{flagland|Luxembourg}} || 
|-
| {{flagland|Norge}} || 
|-
| {{flagland|Portugal}} || 
|-
| {{flagland|Storbritannien}} || 
|-
| {{flagland|USA}} || 
|-
| rowspan=2|[[18. februar]] [[1952]] || {{flagland|Grækenland}} || rowspan=2 align=center |Første|| Grækenland trak sine tropper ud af NATO's integrerede militære kommando fra 1974-1980 som et resultat af de græsk-tyrkiske spændinger efter konflikten om Cypern i 1974.
|-
| {{flagland|Tyrkiet}} || 
|-
| [[9. maj]] [[1955]] || {{flagland|Tyskland}} || align=center| Anden||Vesttyskland blev optaget i 1955. [[Saarland]] blev genforenet med Vesttyskland i 1957, og Østtyskland og Vesttyskland blev genforenet 3. oktober 1990.
|-
| [[30. maj]] [[1982]] || {{flagland|Spanien}} || align=center| Tredje || 
|-
| rowspan=3| [[12. marts]] [[1999]] || {{flagland|Polen}} || rowspan=3  align=center| Fjerde || 
|-
| {{flagland|Tjekkiet}} || 
|-
| {{flagland|Ungarn}} || 
|-
| rowspan=7| [[29. marts]] [[2004]] || {{flagland|Bulgarien}} || rowspan=7  align=center| Femte || 
|-
| {{flagland|Estland}} || 
|-
| {{flagland|Letland}} || 
|-
| {{flagland|Litauen}} || 
|-
| {{flagland|Rumænien}} || 
|-
| {{flagland|Slovakiet}} || 
|-
| {{flagland|Slovenien}} || 
|-
| rowspan=2| [[1. april]] [[2009]] || {{flagland|ALB}} || rowspan=2  align=center| Sjette || 
|-
| {{flagland|HRV}} || 
|-
| [[5. juni]] [[2017]] || {{flagland|MNE}}<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/ECE9629390/montenegro-er-blevet-medlem-af-nato/ jyllands-posten.dk: Montenegro er blevet medlem af Nato]</ref> || align=center| Syvende || 
|-
| [[27. marts]] [[2020]] || {{flagland|MKD}}<ref name="Nordmakedonien">{{Cite web|url=https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_174589.htm|title=North Macedonia joins NATO as 30th Ally|date=27. marts 2020|publisher=NATO|access-date=29. marts 2020}}</ref> || align=center| Ottende || 
|-
|-
| [[4. april]] [[2023]] || {{flagland|FIN}}<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_212288.htm ''Finland to join NATO as Allied Foreign Ministers meet'', NATO.int, 4. april 2023]</ref> || align=center| Niende || 
|-
| [[7. marts]] [[2024]] || {{flagland|SWE}} || align=center| Tiende || 
|-
|-|}
=== Fremtidigt medlemskab ===
Artikel 10 i [[NATO-traktaten|Den Nordatlantiske Traktat]] gør det muligt for ikke-medlemslande at blive optaget i NATO:

<blockquote>
{{Citat|Deltagerne kan ved enstemmig beslutning opfordre enhver anden europæisk stat, som er i stand til at fremme grundsætningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske områdes sikkerhed, til at tiltræde denne traktat. Enhver stat, som modtager en sådan opfordring, kan blive deltager i traktaten ved at deponere sit tiltrædelsesdokument hos Amerikas Forenede Staters regering. Amerikas Forenede Staters regering vil underrette enhver af deltagerne om deponering af ethvert sådant tiltrædelsesdokument.<ref>[http://www.nato.int/docu/other/da/treaty-da.htm Den Nordatlantiske Traktat]</ref>|}}
</blockquote>

Artikel 10 sætter to generelle begrænsninger for kommende medlemsstater:

* Kun europæiske lande kan opnå medlemskab
* Lande skal godkendes af alle eksisterende medlemslande. Det andet kriterium betyder, at enhver medlemsstat kan blokere for optagelsen af et land, som fx Tyrkiet gør ved at blokere for en optagelse af Cypern.<ref name="h093">{{cite web | last=Johansen | first=Julie Stine Stern | title=FAKTA: Sådan kommer et land med i Nato | website=Avisen Danmark | date=16. maj 2022 | url=https://avisendanmark.dk/udland/fakta-saadan-kommer-et-land-med-i-nato | language=da | access-date=26. juni 2024}}</ref>

I 1999 blev der fastsat en procedure for optagelsen af fremtidige medlemslande, [[Membership Action Plan]] (MAP). Et potentielt medlemsland skal årligt rapportere om sine fremskridt inden for fem områder:<ref>[https://web.archive.org/web/20011101192049/http://www.nato.int/docu/handbook/2001/hb030103.htm The Membership Action Plan] – NATO Handbook</ref>

* Villighed til at bilægge internationale, etniske eller territoriale stridigheder fredeligt, forpligtelse over for [[menneskerettighed]]erne, og demokratisk kontrol over væbnede styrker.
* Evne til at bidrage til NATO's forsvar og missioner
* Villighed til at bidrage med tilstrækkelige ressourcer til de væbnede styrker, så man er i stand til at møde kravene til medlemskab.
* Sikkerhed i forbindelse med følsomme oplysninger og procedurer til at sikre dem
* Landets lovgivningskompatibilitet med et NATO samarbejde

NATO giver feedback og teknisk rådgivning til det enkelte land og evaluerer dets fremskridt.<ref>{{Cite web |url=http://www.nato.int/issues/map/index.html |title=Membership Action Plan (MAP) |access-date=14. maj 2004 |archive-date=14. maj 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20040514213943/http://www.nato.int/issues/map/index.html |url-status=live }}</ref>

[[Finland]] og [[Sverige]] indgav den [[18. maj]] [[2022]] ansøgning om optagelse i NATO.<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_195468.htm?selectedLocale=en Officiel pressemeddelelse fra NATO om modtagelse af ansøgninger fra Finland og Sverige, NATO.intl, 18. maj 2022]</ref>I Finlands parlament stemte 188 for og 8 imod og i Sveriges parlament 305 for og 44 imod at ansøge om medlemskab i NATO. Finland blev optaget i alliancen den 4. april 2023. Sveriges ansøgning blev længe blokeret af Ungarn og Tyrkiet, men den blev endelig godkendt i februar/marts 2024 og Sverige blev medlem den 7. marts 2024.

== Samarbejde med ikke-medlemslande ==
=== Det euro-atlantiske partnerskab ===
{{Uddybende|Partnerskab for fred|Euro-Atlantiske Partnerskabsråd}}
[[Fil:NATO partnerships.svg|thumb|upright=1.5|{{legend|#004990|NATO-medlemmer}}
{{legend|#8c9618|Partnerskab for fred lande}}
{{legend|#944918|Lande i Middelhavsdialogen}}]]

Der er blevet etableret to fora, der skal fremme fremtidigt samarbejde mellem de 30 NATO-lande og 20 såkaldte "partnerlande".

* [[Partnerskab for fred]] (PfP) programmet blev etableret i 1994 og er baseret på individuelle relationer mellem hvert partnerland og NATO. Hvert partnerland må vælge sin grad af deltagelse. PfP programmet anses for at være den operationelle del af det euro-atlantiske partnerskab.<ref>[http://www.nato.int/issues/pfp/index.html The Partnership for Peace] – NATO Topics</ref>

* Det [[Euro-Atlantiske Partnerskabsråd]] (EAPC) blev først etableret 29. maj 1997 og er et forum for koordination, konsultation og dialog mellem alle 49 deltagerlande.<ref>[https://web.archive.org/web/20070717000304/http://www.nato.int/issues/EAPC/index.html The Euro-Atlantic Partnership Council] – NATO Topics</ref>

De 20 partnerlande er:

{|
|- valign=top
|
* Tidligere sovjetrepublikker:

:# {{flagland|Armenien}}
:# {{flagland|Aserbajdsjan}}
:# {{flagland|Georgien}}<ref>https://mod.gov.ge/en/page/38/nato-georgia-cooperation</ref>
:# {{flagland|Hviderusland}}
:# {{flagland|Kasakhstan}}
:# {{flagland|Kirgisistan}}
:# {{flagland|Moldova}}
:# {{flagland|Rusland}}
:# {{flagland|Tadsjikistan}}
:# {{flagland|Turkmenistan}}
:# {{flagland|Ukraine}}
:# {{flagland|Usbekistan}}
|
* Lande der under den kolde krig var neutrale, men havde en [[Kapitalisme|kapitalistisk]] økonomi (og som samarbejder med NATO):

:# {{flagland|Irland}}<ref>[https://ukdefencejournal.org.uk/nato-committed-to-partnership-with-ireland-says-alliance-deputy-chief/ NATO ‘committed to partnership with Ireland’ says Alliance deputy chief<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
:# {{flagland|Schweiz}}<ref>[https://www.eda.admin.ch/eda/de/home/aussenpolitik/internationale-organisationen/nato-partnerschaftfuerdenfrieden.html NATO: Partnerschaft für den Frieden<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
:# {{flagland|Østrig}}<ref>[https://www.bundeskanzleramt.gv.at/themen/sicherheitspolitik/zusammenarbeit-mit-der-nato.html Zusammenarbeit Österreichs mit der NATO im Rahmen der Sicherheitspolitik - Bundeskanzleramt Österreich<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

* Tidligere [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|jugoslaviske]] delrepublikker, der under den kolde krig var neutrale, men havde en [[kommunisme|kommunistisk]] økonomi:

:#{{flagland|Bosnien-Hercegovina}} (ansøger om NATO-medlemskab og har MAP<ref name="autogeneret2" />)
:# {{flagland|Serbien}} (samarbejder med NATO<ref>[https://www.euractiv.com/section/politics/short_news/nato-official-serbia-is-a-valued-and-longstanding-partner/ NATO official: Serbia is a valued and longstanding partner – EURACTIV.com<!-- Botgenereret titel -->]</ref>)
:# {{flagland|Kosovo}} (løsrevet fra Serbien i 2008) håber på at blive i stand til at søge om NATO-medlemskab.<ref>[https://www.reuters.com/world/europe/kosovo-parliament-urges-government-start-nato-membership-bid-2022-03-03/ Kosovo parliament urges government to start NATO membership bid | Reuters<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
|}

* {{flagland|Malta}} gik ind i PfP i 1994, men trak sig igen i 1996.
* {{flagland|Cypern}}s indtræden i PfP blokeres af Tyrkiet, på grund af uenigheder efter [[Delingen af Cypern|Cypernkonflikten i 1974]].

=== Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan ===

[[Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan]] (IPAP), der så dagens lys ved NATO topmødet i Prag i 2002, er åben for lande, der har den politiske vilje til at øge deres samarbejde med NATO.<ref>[http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/danish/art1.html NATO fortsætter med at skabe sikkerhed gennem Partnerskab] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070510232445/http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/danish/art1.html |date=10. maj 2007 }} – NATO Nyt, forår 2003</ref><ref>[http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/danish/art2.html Forstå PfP's værktøjskasse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070510232408/http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/danish/art2.html |date=10. maj 2007 }} – NATO Nyt, forår 2003</ref>

IPAP handleplaner er oprettet med disse lande:

* {{flagland|Armenien}} (foreslået [[Større ikke-NATO-allieret|større ikke-NATO allieret]] med USA)<ref>[https://hcav.am/en/recommendations-to-nancy-pelosi/ A group of Armenian experts presented a document of recommendations to Nancy Pelosi during her visit to Yerevan] på hcav.am/en/recommendations-to-nancy-pelosi/</ref><ref>[https://en.aravot.am/2023/07/07/329395/ Ambassador Sam Brownback: “Armenia should be designated a major non-NATO ally of the US”] på en.aravot.am/2023/07/07/329395</ref>
* {{flagland|Aserbajdsjan}}<ref>[https://nato-pfp.mfa.gov.az/en Mission of the Republic of Azerbaijan to NATO<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://nato-pfp.mfa.gov.az/en/content/18/overview-of-azerbaijan-nato-partnership Overview of Azerbaijan-NATO Partnership<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
* {{flagland|Kasakhstan}}
* {{flagland|Moldova}} (foreslået [[Større ikke-NATO-allieret|større ikke-NATO allieret]] med USA)<ref name="autogeneret4">[https://obamawhitehouse.archives.gov/the-press-office/2014/12/18/statement-president-ukraine-freedom-support-act Statement by the President on the Ukraine Freedom Support Act | whitehouse.gov<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>{{cite web|date=2019-06-01|title=Ukraine might be designated as major non-NATO US ally|url=https://www.kyivpost.com/ukraine-politics/ukraine-might-be-designated-as-major-non-nato-us-ally.html|access-date=2019-06-30|publisher=[[Kyiv Post]]}}</ref>

=== Middelhavsdialogen ===
{{Uddybende|Middelhavsdialogen}}

[[Middelhavsdialogen]] der blev startet i 1994, er et forum for samarbejde mellem NATO og syv lande i [[Middelhavet|Middelhavsområdet]].

* {{flagland|Algeriet}}
* {{flagland|Egypten}} (større ikke-NATO allieret med USA)
* {{flagland|Israel}} (større ikke-NATO allieret med USA)
* {{flagland|Jordan}} (større ikke-NATO allieret med USA)
* {{flagland|Mauretanien}}
* {{flagland|Marokko}} (større ikke-NATO allieret med USA)
* {{flagland|Tunesien}} (større ikke-NATO allieret med USA)

I 2004 styrkedes Middelhavsdialogen på et topmøde i [[Istanbul]], og blev hvad NATO kalder et "ægte partnerskab," med en række nye mål: Styrkelse af den politiske dialog, større interoperabilitet, en forsvarsreform og terrorbekæmpelse.<ref>[http://www.nato.int/docu/review/2004/issue3/danish/art4.html Åbning mod Middelhavsområdet og Mellemøstregionen] – NATO Nyt, efterår 2004</ref> Flere af Middelhavsdialogens medlemmer er allerede "[[Større ikke-NATO-allieret]]" med USA.<ref name=":0" />

=== Andre partnere ===

'''Tidligere Sovjetrepublikker'''

NATO samarbejder med Rusland i [[NATO-Rusland Rådet]], der blev etableret i maj 2002.<ref>[http://www.otan.nato.int/docu/review/2002/issue2/danish/analysis.html Analyse – En ny begyndelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080401135326/http://www.otan.nato.int/docu/review/2002/issue2/danish/analysis.html |date= 1. april 2008 }} – NATO Nyt, sommer 2002</ref> NATO samarbejder med de to sortehavslande [[Ukraine]]<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natolive/topics_37750.htm NATO - Topic: Relations with Ukraine<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og Georgien<ref name=":2" /> samt med [[Moldova]];<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49727.htm NATO - Topic: Relations with the Republic of Moldova<!-- Botgenereret titel -->]</ref> de tre lande er blevet foreslået som større ikke-NATO allierede med USA.<ref name="autogeneret4" />

'''NATO og Israel'''

[[Israel]] er med i middelhavsdialogen og har søgt at udvide sit samarbejde med NATO. Siden 1989 har Israel været større ikke-NATO allieret med USA.<ref>[https://www.dailymail.co.uk/news/article-2170049/U-S-declares-Afghanistan-major-non-NATO-ally-ensure-nation-gets-defense-aid-2014-troop-withdrawal.html U.S. declares Afghanistan major non-NATO ally to ensure the nation gets defense aid beyond 2014 troop withdrawal | Daily Mail Online<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Israel blev for første gang besøgt af en NATO-leder [[23. februar]] – [[24. februar]] 2005.<ref>[http://www.dailystar.com.lb/article.asp?edition_id=10&categ_id=2&article_id=12960 Israel, NATO to seek closer ties during Scheffer visit] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070929111530/http://www.dailystar.com.lb/article.asp?edition_id=10&categ_id=2&article_id=12960 |date=29. september 2007 }} – The Daily Star, 25. februar 2005</ref> Den første fælles flådeøvelse mellem NATO og Israel fandt sted [[27. marts]] 2005.<ref>[http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Society_&_Culture/nato032705.html Israel, NATO Conduct First Joint Naval Exercise] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160503111000/http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Society_%26_Culture/nato032705.html |date= 3. maj 2016 }} – Jewish Virtual Library</ref> I juni samme år deltog israelske tropper i NATO øvelser.

Flere har talt for, at [[Israel]] optages i NATO-alliancen, blandt andre Spaniens tidligere premierminister, [[José María Aznar]] og den italienske forsvarsminister [[Antonio Martino]]. Men NATO's generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer, afviste i september 2006 at et Israelsk medlemskab kan komme på tale. Israel har heller ikke søgt om en optagelse i NATO.<ref>[http://www.defensenews.com/story.php?F=1525103&C=europe Israel NATO Membership ‘Not on the Table’: Scheffer]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} – DefenseNews.com, 2. september 2006</ref>


'''NATO og Asien / Oceanien'''

[[Filippinerne]] har siden 1951 været allieret med USA.<ref>[https://www.chanrobles.com/mutualdefensetreaty.htm#.XpdhhZZR1AY Mutual Defense Treaty Between Rp & Usa - Chan Robles Virtual Law Library<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Filippinerne fik betegnelsen større ikke-NATO allieret<ref name=":0">[https://www.state.gov/major-non-nato-ally-status/ Major Non-NATO Ally Status - United States Department of State<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[6. oktober]] 2003, hvilket tillod USA og Filippinerne at samarbejde om militær forskning og udvikling. Et andet [[ASEAN]]-land,<ref>[https://share.america.gov/u-s-and-asean-join-forces-in-historic-exercise/ U.S. and ASEAN join forces in historic exercise | ShareAmerica<!-- Botgenereret titel -->]</ref> som er også er større ikke-NATO allieret med USA, er [[Thailand]].<ref name=":0" /> ASEAN-medlemmet [[Vietnam]] har siden 2012 arbjedet nært sammen med USA både økonomisk og militært.<ref>{{Cite web |url=http://globalbalita.com/2012/05/19/is-u-s-vietnam-military-alliance-in-the-offing/ |title=Welcome globalbalita.com - BlueHost.com<!-- Botgenereret titel --> |access-date=23. maj 2020 |archive-date= 7. april 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200407224656/http://globalbalita.com/2012/05/19/is-u-s-vietnam-military-alliance-in-the-offing/ |url-status=dead }}</ref> [[Taiwan]] er de facto større ikke-NATO allieret med USA.<ref name=":0" /> I april 2005 indgik Australien, der siden 1951 har været allieret med USA,<ref>[https://www.britannica.com/event/ANZUS-Pact ANZUS Pact | Britannica<!-- Botgenereret titel -->]</ref> en sikkerhedsaftale med NATO, der skulle øge efterretningssamarbejdet i [[krigen mod terrorisme]]. Australien har også en forsvarsattaché posteret i NATO's hovedkvarter.<ref>[http://english.people.com.cn/200504/02/eng20050402_179138.html Round-up: Australia, NATO seek closer ties] – People's Daily Online, 2. april 2005</ref>
Samarbejde med [[Japan]], [[Sydkorea]] og [[New Zealand]] er også blevet udtrykt som værende en prioritet.<ref name=":1">[http://www.nato.int/docu/speech/2006/s060427d.htm News conference by the NATO Secretary General – Informal meeting of the North Atlantic Council at the level of Foreign Ministers] – NATO Speeches, 27. april 2006</ref> [[Saudi-Arabien]] og tre andre arabiske lande<ref>[https://www.politico.com/story/2015/05/white-house-arab-states-major-ally-status-military-financial-aid-summit-gcc-117965 U.S. may raise Arab states to 'major' ally status - POLITICO<!-- Botgenereret titel -->]</ref> samt [[Indien]]<ref>[https://timesofindia.indiatimes.com/india/us-senate-okays-non-nato-ally-status-for-india/articleshow/70044908.cms US Senate okays non-Nato ally status for India | India News - Times of India<!-- Botgenereret titel -->]</ref> er blevet foreslået som større ikke-NATO allierede med USA.

'''NATO og Latinamerika'''

[[Colombia]] er allerede NATO’s partner,<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_143936.htm?selectedLocale=en NATO - Topic: Relations with Colombia<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og [[Argentina]] er allerede større ikke-NATO-allieret med USA.<ref name=":0" /> I 2019 var USA’s præsident [[Donald Trump|Trump]] fortaler for at lade [[Brasilien]] blive medlem,<ref>[https://www.reuters.com/article/us-usa-brazil-nato/trump-says-strongly-considering-nato-membership-for-brazil-idUSKCN1R024O Trump says strongly considering NATO membership for Brazil | Reuters<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og Trump har udnævnt Brasilien til større ikke-NATO allierede med USA.<ref>{{Cite web |url=https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/memorandum-designation-federative-republic-brazil-major-non-nato-ally/ |title=Arkiveret kopi |access-date=12. maj 2020 |archive-date=10. maj 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200510013246/https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/memorandum-designation-federative-republic-brazil-major-non-nato-ally/ |url-status=dead }}</ref> [[Mexico]] er også blevet foreslået som muligt fremtidigt medlem af NATO.<ref>[https://www.huffingtonpost.ca/christopher-sands/nato-mexico_b_1525638.html?guce_referrer=aHR0cHM6Ly9lbi53aWtpcGVkaWEub3JnLw&guce_referrer_sig=AQAAAGC5WMNzDAxu3S8ayala9ubj7Gxry9UrgVRNKOpct2GrB6xaL1f4EtpsRuD70cTcxNzz3sIw7_LEw6KT1wlNRc5xHLkLxMX1Yz2h8dTJQg8sVuI8CO8TEkHW_W8rA6LODecvSmXKcq3bB2Y6cnI44xrrXIU1gzPQi3HtHAxD-eQa&_guc_consent_skip=1587331425 Why NATO Should Accept Mexico | HuffPost Politics<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Samarbejde mellem NATO og [[El Salvador]] er også blevet udtrykt som værende en prioritet.<ref name=":1" /> Ifølge USA's udenrigsministerium er [[Chile]] en af USA's stærkeste partnere i Latinamerika.<ref>[https://www.state.gov/u-s-relations-with-chile/ U.S. Relations With Chile - United States Department of State<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

'''NATO's øvrige partnere'''

Ifølge NATO's hjemmeside hører [[Pakistan]]<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/51288.htm NATO - Partners<!-- Botgenereret titel -->]</ref> til NATO’s partnere.<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49188.htm NATO - Topic: Relations with partners across the globe<!-- Botgenereret titel -->]</ref> 

Ligeledes ifølge NATO's hjemmeside samarbejder NATO med flere europæiske lande så som [[Irland]],<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_51979.htm NATO - Topic: Relations with Ireland<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[Sverige]],<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_52535.htm NATO - Topic: Relations with Sweden<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og [[Schweiz]],<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_52129.htm NATO - Topic: Relations with Switzerland<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[Østrig]]<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_48901.htm NATO - Topic: Relations with Austria<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og [[Serbien]].<ref>[https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_174339.htm?selectedLocale=en NATO - News: NATO and Serbia boost cooperation on defence education , 25-Feb.-2020<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

=== Politisk struktur ===
[[Fil:Anders Fogh Rasmussen - World Economic Forum Annual Meeting Davos 2008.jpg|thumb|upright|NATO's generalsekretær fra 1. august 2009 - 1. oktober 2014<ref name=FoghStopper>{{Kilde nyheder|title=Jens Stoltenberg: NATO skal både samarbejde og vise styrke|author=Morten Bruno Engelschmidt|url=http://nyhederne.tv2.dk/udland/2014-03-28-jens-stoltenberg-nato-skal-b%C3%A5de-samarbejde-og-vise-styrke|newspaper=TV2 Nyheder|date=28. marts 2014|access-date=30. september 2014}}</ref> [[Anders Fogh Rasmussen]]]]

Som alle alliancer styres NATO i sidste ende af sine 32 medlemslande. Den Nordatlantiske Traktat, og andre aftaler, fastsætter rammer for hvordan beslutninger tages i NATO. Hver af de 32 medlemslande sender en delegation, eller mission, til NATO's hovedkvarter i [[Bruxelles]] i Belgien. Lederen af hver delegation kaldes "den permanente repræsentant" og er normalt en højtrangerende embedsmand eller erfaren [[ambassadør]]. Den permanente repræsentant har diplomatisk status af ambassadør.

Danmarks faste repræsentation ved NATO omfatter DANATO, der er Danmarks politiske repræsentation i NATO og DAMIREP, der er Danmarks militære repræsentation i NATO’s hovedkvarter. I praksis er der dog tale om en fælles delegation, der arbejder i fælles lokaler. Delegationen består af medarbejdere udstationeret fra [[Udenrigsministeriet]], [[Forsvarsministeriet]] og [[Værnsfælles Forsvarskommando]], samt en række lokalt ansatte medarbejdere, der bor fast i Belgien.

Sammen udgør de permanente repræsentanter det [[Nordatlantiske Råd]] (NAC), et organ der mødes mindst en gang om ugen og har den politiske beslutningsmagt inden for NATO. Der er også jævnlige møder i rådet med deltagelse af udenrigsministre, forsvarsministre eller regeringsledere, og det er ved disse møder, store beslutninger om NATO's politik normalt bliver taget. Det skal dog bemærkes, at rådet har samme politiske beslutningsmagt, ligegyldigt hvilket niveau møderne foregår på.

Møderne i det Nordatlantiske Råd ledes af NATO's generalsekretær, og når beslutninger skal træffes, træffes beslutningerne enstemmigt. Der stemmes ikke, og der kan ikke tages beslutninger ud fra flertallets ønsker.<ref>[https://web.archive.org/web/20060912041947/http://www.fco.gov.uk/servlet/Front?pagename=OpenMarket%2FXcelerate%2FShowPage&c=Page&cid=1156971050764 HOW DOES NATO WORK?] – Foreign & Commonwealth Office</ref>

Et andet medlem af hvert lands NATO-delegation er den militære repræsentant, en højtrangerende officer fra det enkelte lands militær. Sammen udgør de militære repræsentanter den Militære Komité,<ref>[http://www.nato.int/structur/structure.htm NATO Organisation: Civilian & military structures<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> et organ, der er ansvarligt for at udarbejde anbefalinger til det politiske organ i militære spørgsmål.
Til tider holder rådet også møder med landenes forsvarschefer.

[[NATO's Parlamentariske Forsamling]] (NPA) udgøres af repræsentanter fra medlemslandene og repræsentanter fra 13 partnerlande.<ref>{{Cite web |url=http://www.nato-pa.int/Default.asp?SHORTCUT=1 |title=About the NATO Parliamentary Assembly |access-date= 1. maj 2007 |archive-date=22. juli 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110722013500/http://www.nato-pa.int/Default.asp?SHORTCUT=1 |url-status=dead }}</ref> Officielt er forsamlingen ikke en del af NATOs politiske struktur og har som arbejdsområde at samle NATO-lande til diskussioner om sikkerhedspolitik.

=== NATO's generalsekretærer ===
{| class="wikitable"
|+ '''[[NATO's generalsekretær]]'''<ref>[http://www.nato.int/cv/secgen.htm NATO Who's who? - Secretaries General of NATO<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
|-
| 1
| [[General]] [[Lord Ismay]]
| {{flagland|Storbritannien}}
| [[4. april]] [[1952]] – [[16. maj]] [[1957]]
|-
| 2
| [[Paul-Henri Spaak]]
| {{flagland|Belgien}}
| [[16. maj]] [[1957]] – [[21. april]] [[1961]]
|-
| 3
| [[Dirk U. Stikker]]
| {{flagland|Holland}}
| [[21. april]] [[1961]] – [[1. august]] [[1964]]
|-
| 4
| [[Manlio Brosio]]
| {{flagland|Italien}}
| [[1. august]] [[1964]] – [[1. oktober]] [[1971]]
|-
| 5
| [[Joseph Luns]]
| {{flagland|Holland}}
| [[1. oktober]] [[1971]] – [[25. juni]] [[1984]]
|-
| 6
| [[Peter Carington, 6th Baron Carrington|Lord Carrington]]
| {{flagland|Storbritannien}}
| [[25. juni]] [[1984]] – [[1. juli]] [[1988]]
|-
| 7
| [[Manfred Wörner]]
| {{flagland|Vesttyskland}}
| [[1. juli]] [[1988]] – [[13. august]] [[1994]]
|-
| 8
| [[Sergio Balanzino]] 
| {{flagland|Italien}}
| [[13. august]] [[1994]] – [[17. oktober]] [[1994]]''
|-
| 9
| [[Willy Claes]]
| {{flagland|Belgien}}
| [[17. oktober]] [[1994]] – [[20. oktober]] [[1995]]
|-
| 10
| [[Sergio Balanzino]]
| {{flagland|Italien}}
| [[20. oktober]] [[1995]] – [[5. december]] [[1995]]''
|-
| 11
| [[Javier Solana]]
| {{flagland|Spanien}}
| [[5. december]] [[1995]] – [[6. oktober]] [[1999]]
|-
| 12
| [[George Robertson, Baron Robertson of Port Ellen|Lord Robertson of Port Ellen]]
| {{flagland|Storbritannien}}
| [[14. oktober]] [[1999]] – [[17. december]] [[2003]]
|-
| 13
| [[Alessandro Minuto-Rizzo]]
| {{flagland|Italien}}
| [[17. december]] [[2003]] – [[1. januar]] [[2004]]
|-
| 14
| [[Jaap de Hoop Scheffer]]
| {{flagland|Holland}}
| [[1. januar]] [[2004]] – [[1. august]] [[2009]]
|-
| 15
| [[Anders Fogh Rasmussen]]
| {{flagland|Danmark}}
| [[1. august]] [[2009]] – [[1. oktober]] [[2014]]<ref name=FoghStopper />
|-
| 16
| [[Jens Stoltenberg]]
| {{flagland|Norge}}
| [[1. oktober]] [[2014]] - 1. oktober 2024
|-
|17
| [[Mark Rutte]]
| {{flagland|Holland}}
| 1. oktober 2024-
|}

== Militær struktur ==
[[Fil:Nato awacs.jpg|thumb|NATO [[E-3 Sentry|E-3A]] [[AWACS]] fly med amerikanske [[F-16]] fly under en NATO øvelse]]
NATO's militære operationer ledes af to strategiske ledere, begge højtstående officerer fra [[USA's militær]], assisteret af en stab, der udgøres af medlemmer fra hele NATO. De strategiske ledere er underlagt den Militære Komité.

Før 2003 var de strategiske ledere øverste, allierede leder i Europa (SACEUR) og den øverste allierede leder for Atlanten (SACLANT). Under den nuværende ordning er den samlede kommando delt mellem to kommandocentre, Allied Command Transformation (ACT), der er ansvarlig for udvikling og træning af NATO-styrkerne, og Allied Command Operations, der er ansvarlig for NATO's militære operationer på verdensplan.
Lederen af Allied Command Operations har beholdt titlen SACEUR, og hovedkvarteret er stadig SHAPE, der ligger i Belgien. ACT derimod ligger i det tidligere SACLANT hovedkvarter i Norfolk i Virginia, USA.{{kilde mangler|dato=april 2020}}

=== NATO's militære ledere ===
==== SACEUR ====
Stillingen som chef for Allied Command Europe, der siden 2003 har heddet Allied Command Operations, er blevet besat af følgende:<ref>[https://web.archive.org/web/20030216041901/http://www.nato.int/shape/bios/saceur/saceur.htm NATO's liste over SACEUR.] Indeholder også links til biografier.</ref>
{| class="wikitable"
! !! Navn !! Værn !! Fra !! Til
|-
|1. ||General of the Army [[Dwight D. Eisenhower]] ||  U.S. Army ||  [[2. april]] [[1951]] ||  [[30. maj]] [[1952]]
|-
|2. ||General [[Matthew Ridgway]] ||  U.S. Army ||  [[30. maj]] [[1952]] || [[11. juli]] [[1953]]
|-
|3. ||General [[Alfred Gruenther]] ||  U.S. Army ||  [[11. juli]] [[1953]] ||  [[20. november]] [[1956]]
|-
|4. ||General [[Lauris Norstad]] ||  U.S. Air Force || [[20. november]] [[1956]] ||  [[1. januar]] [[1963]]
|-
|5. ||General [[Lyman Lemnitzer]] || U.S. Army ||  [[1. januar]] [[1963]] ||  [[1. juli]] [[1969]]
|-
|6. ||General [[Andrew Goodpaster]] ||  U.S. Army ||  [[1. juli]] [[1969]] ||  [[15. december]] [[1974]]
|-
|7. ||General [[Alexander Haig]] ||  U.S. Army ||  [[15. december]] [[1974]] ||  [[1. juli]] [[1979]]
|-
|8. ||General [[Bernard W. Rogers]] ||  U.S. Army ||  [[1. juli]] [[1979]] ||  [[26. juni]] [[1987]]
|-
|9. ||General [[John Galvin]] ||  U.S. Army ||  [[26. juni]] [[1987]] ||  [[23. juni]] [[1992]]
|-
|10. ||General [[John Shalikashvili]] ||  U.S. Army || [[23. juni]] [[1992]] ||  [[22. oktober]] [[1993]]
|-
|11. ||General [[George Joulwan]] ||  U.S. Army ||  [[22. oktober]] [[1993]] || [[11. juli]] [[1997]]
|-
|12. ||General [[Wesley Clark]] ||  U.S. Army ||  [[11. juli]] [[1997]] || [[3. maj]] [[2000]]
|-
|13. ||General [[Joseph Ralston]] ||  U.S. Air Force ||  [[3. maj]] [[2000]] ||  [[17. januar]] [[2003]]
|-
|14. ||General [[James L. Jones]] || U.S. Marine Corps ||  [[17. januar]] [[2003]] || [[7. december]] [[2006]]
|-
|15. ||General [[Bantz John Craddock]] || U.S. Army ||  [[7. december]] [[2006]] || [[2. juli]] [[2009]]
|-
|16. ||Admiral [[James G. Stavridis]] || U.S. Navy || [[2. juli]] [[2009]] || [[13. maj]] [[2013]]
|-
|17. ||General [[Philip M. Breedlove]] || U.S. Air Force || [[13. maj]] [[2013]] || [[4. maj]] [[2016]]
|-
|18. ||General [[Curtis Scaparrotti]] || U.S. Army || [[4. maj]] [[2016]] || [[3. maj]] [[2019]]
|-
|19. ||General [[Tod D. Wolters]] || U.S. Air Force || [[3. maj]] [[2019]] || [[4. juli]] [[2022]]
|-
|20. ||General [[Christopher G. Cavoli]] || U.S. Army || [[4. juli]] [[2022]] || nuværende
|}
Note: Fra Ridgways tid har SACEUR også været chef for [[United States European Command]]

== Noter ==
{{reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|North Atlantic Treaty Organization}}
* [http://www.nato.int/ NATO's officielle website]
* [http://web.archive.org/web/20010927040743/http://www.nato.int/docu/other/da/treaty-da.htm Den Nordatlantiske Traktat] – Traktaten på  dansk.
* [http://modkraft.dk/spip.php?article10012 NATO – 60 års trussel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090330001508/http://modkraft.dk/spip.php?article10012 |date=30. marts 2009 }} Link til NATO-kritiske artikler, sites og aktiviteter. (på [[Modkraft.dk]]
* [http://www.dragsdahl.dk/nato.htm  Jørgen Dragsdahl skriver om sikkerhedspolitiske emner: Aktuelle kommentarer til NATOs rolle i international politik]
* [http://koldkrig-online.dk/historie/danmarks-vej-ind-i-atlantpagten-nato-1949 Danmarks vej ind i Atlantpagten (NATO) 1949]

{{Efterkrigstiden}}

{{lovende}}
{{autoritetsdata}}
{{coord|50|52|47.9|N|4|25|32.7|E|type:landmark_region:BE|display=title}}

[[Kategori:NATO| ]]
[[Kategori:Internationale organisationer]]
[[Kategori:Den kolde krig]]
[[Kategori:Etableret i 1949]]
[[Kategori:Akronymer]]

Skabeloner der er brugt på denne side:

Skabelon:Abbr (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Both (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Br separated entries (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Category handler (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Citat (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cite DSD (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Collapsible list (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Commonscat (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Coord (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Dead link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Dødt link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Dødt link/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Efterkrigstiden (redigér)
Skabelon:Fix (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagland/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flaglist (redigér)
Skabelon:Flaglist/core (redigér)
Skabelon:Genitiv (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:If empty (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks geopolitisk organisation (redigér)
Skabelon:Infoboks land (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Infoboks land/flererækker (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Infoboks land/imagetable (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Infoboks med filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Kilde mangler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde nyheder (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data ALB (redigér)
Skabelon:Lande data Albanien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Algeriet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Armenien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Aserbajdsjan (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Belgien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Bosnien-Hercegovina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Bulgarien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Canada (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Cypern (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Danmark (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Egypten (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Estland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data FIN (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Finland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Frankrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Georgien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Grækenland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data HRV (redigér)
Skabelon:Lande data Holland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Hviderusland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Irland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Island (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Israel (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Italien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Jordan (redigér)
Skabelon:Lande data Kasakhstan (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Kirgisistan (redigér)
Skabelon:Lande data Kosovo (redigér)
Skabelon:Lande data Kroatien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Letland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Litauen (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Luxembourg (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data MKD (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data MNE (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Malta (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Marokko (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Mauretanien (redigér)
Skabelon:Lande data Moldova (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Montenegro (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Nederlandene (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Nordmakedonien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Norge (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Polen (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Portugal (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Rumænien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Rusland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data SWE (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Schweiz (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Serbien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Slovakiet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Slovenien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Spanien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Storbritannien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Sverige (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Tadsjikistan (redigér)
Skabelon:Lande data Tjekkiet (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Tunesien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Turkmenistan (redigér)
Skabelon:Lande data Tyrkiet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tyskland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data USA (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Ukraine (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Ungarn (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Usbekistan (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Vesttyskland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Østrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lang (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lang-da (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lang-en (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lang-fr (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:LangWithName (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Legend (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lovende (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Main other (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Multiparametre (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:PAGENAMEBASE (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Topikon (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Uddybende (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-emne (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-streng (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tal (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tekst (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Yesno (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Arg filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata/data (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Category handler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/blacklist (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/config (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/data (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/shared (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Suggestions (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Collapsible list (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Coordinates (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Flaglist/size (redigér)
Modul:Genitiv (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:If empty (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:InfoboxImage (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Math (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Namespace detect/config (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Namespace detect/data (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:No globals (vis kildekode) (beskyttet)
Modul:Separated entries (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:String (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:StringReplace (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:TableTools (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Template wrapper (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek mærket (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Yesno (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)

Returnér til NATO.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/NATO"