vår
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk vár.
Substantiv
vår fælleskøn
Bøjning
vår fælleskøn (bestemt form våren, bruges ikke i flertal)
Kilder
- "vår" i Den Danske Ordbog
Svensk
Udtale
| Possessive pronominer | Besat | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Ental | Flertal | |||||
| Fælleskøn | Intetkøn | |||||
| Ejer | Ental | 1. person | min | mitt | mina | |
| 2. person | din | ditt | dina | |||
| 3. person | Hankøn | hans | ||||
| Hunkøn | hennes | |||||
| Fælleskøn | dess | |||||
| Intetkøn | ||||||
| Refleksiv | sin | sitt | sina | |||
| Flertal | 1. person | vår | vårt | våra | ||
| 2. person | er | ert | era | |||
| 3. person | Alle | deras | ||||
| Refleksiv | sin | sitt | sina | |||
Possessivt pronomen (Ejestedord)
vår
- Første person flertal.
vår
Eksempler
- Fader vår, som är i himmelen.
- Fader vor, du som er i himlene.
- Fader vår, som är i himmelen.
Bøjning
Beslægtede ord og fraser
Substantiv
vår fælleskøn
- et forår
Bøjning
| Bøjning af vår | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | vår | våren | vårar | vårarna |
| Genitiv | vårs | vårens | vårars | vårarnas |
Beslægtede ord og fraser
Kilder
- „vår“ i Lexin