rive
Dansk
Substantiv
rive fælleskøn
- T-formet redskab med langt skaft og et tværstykke forsynet med tænder
Etymologi
Fra oldnordisk hrífa.
Bøjning
Bøjning af „rive“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | rive | riven | river | riverne |
| genitiv | rives | rivens | rivers | rivernes |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Verbum
rive
- arbejde med en rive
- Han rev visne blade sammen.
Bøjning
|
Imperativ riv |
Infinitiv rive |
Præsens river |
Præteritum rev |
Perfektum har/er revet |
Kilder
Fransk
Substantiv
rive hunkøn (flertal rives)