kortslutning
Dansk
Etymologi
kortslutte + -ning
Udtale
Substantiv
kortslutning fælleskøn
- Tilstand hvor elektrisk strøm løber direkte i en spændingsførende leder som følge af forskel af elektrisk potentiale (spænding) mellem lederens to ender.
Bøjning
Bøjning af „kortslutning“
| intetkøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | kortslutning | kortslutninget | kortslutninger | kortslutningerne |
| genitiv | kortslutnings | kortslutningets | kortslutningers | kortslutningernes |
Oversættelser
|
|