Log ind på iCloud på alle dine enheder
Når du vil indstille iCloud på dine enheder, skal du logge ind på alle enheder med det samme Apple-id og den samme adgangskode. Du kan vælge, hvilke apps der skal lagre oplysninger i iCloud, og hvilke iCloud-funktioner du bruger, separat på de enkelte enheder. Læs mere om, hvordan enkelte apps eller funktioner bruger iCloud.
Bemærk: Når du slår iCloud fra for en app eller funktion på en enhed, er de oplysninger, der lagres i iCloud for den pågældende app eller funktion, ikke længere tilgængelige på enheden. De er dog fortsat tilgængelige på andre enheder, hvor iCloud er slået til for appen eller funktionen. Se Sådan holder iCloud oplysninger opdaterede på alle dine enheder.
Indstilling af iCloud på iPhone, iPad eller iPod touch
På din iPhone, iPad eller iPod touch skal du gå til Indstillinger > [dit navn].
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du trykke på "Log ind på din [enhed]", angive dit Apple-id (eller en anden registreret e-mailadresse eller et andet registreret telefonnummer) og derefter indtaste din adgangskode.
Gør et af følgende:
iOS 16, iPadOS 16 eller nyere: Tryk på iCloud, og slå derefter de apps eller funktioner til, som du vil bruge. Tryk på Vis alle for at se flere apps.
iOS 15, iPadOS 15 eller tidligere: Tryk på iCloud, og slå derefter de apps eller funktioner til, som du vil bruge.
Indstilling af iCloud på Mac
Gør et af følgende på din Mac:
macOS 13 eller nyere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, og klik derefter på iCloud.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på "Log ind med dit Apple-id", indtaste dit Apple-id (eller en anden registreret e-mailadresse eller et andet registreret telefonnummer), indtaste din adgangskode og derefter klikke på iCloud.
macOS 12 eller tidligere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Apple-id, og klik derefter på iCloud.
Hvis du ikke kan se Apple-id, skal du klikke på Log ind, angive dit Apple-id og din adgangskode og derefter klikke på iCloud.
Vælg eller slå de enkelte apps eller funktioner til.
Indstilling af iCloud på Apple Watch
For et Apple Watch, som du har parret med din iPhone: Hvis du slår iCloud til for en app eller funktion på din iPhone, kan du se oplysninger fra den pågældende app eller funktion på dit Apple Watch (hvor dette er tilgængeligt). Du kan vælge, hvilke oplysninger der vises på dit Apple Watch, ved at ændre indstillinger i appen Apple Watch på din iPhone. Se Appen Apple Watch i brugerhåndbogen til Apple Watch.
For et Apple Watch, der er indstillet af et familiemedlem: Du kan bruge appen Indstillinger på Apple Watch til at slå iCloud til eller fra for en app eller funktion.
Indstilling af iCloud på Apple TV
Åbn Indstillinger på dit Apple TV.
Vælg Brugere og konti, og vælg derefter din konto.
Hvis du ikke er logget ind med dit Apple-id til iCloud, skal du vælge iCloud > Log ind og derefter angive dit Apple-id og din adgangskode.
Vælg en app eller funktion i sektionen iCloud, hvorefter du kan slå den til eller fra.
Indstilling af iCloud på Windows-computere
Hvis du vil bruge iCloud til Windows, skal du indstille iCloud på en iPhone, iPad, iPod touch eller Mac og derefter udføre disse trin.
Hvis du ikke allerede har iCloud til Windows, kan du downloade det fra Microsoft Store. Se Apple-supportartiklen Download af iCloud til Windows.
Hvis du bliver bedt om at logge ind, skal du indtaste dit Apple-id (eller en anden registreret e-mailadresse eller et andet registreret telefonnummer) og adgangskoden.
For hver app eller funktion skal du klikke på Synkroniser [app eller funktion] eller Ikke nu nederst til højre.
For visse apps og funktioner kan du også tilpasse Avancerede indstillinger eller installere udvidelser under indstillingsprocessen.
Vælg, om du vil dele iCloud-analyse, og klik på Afslut indstilling.
Du kan få flere oplysninger i brugerhåndbogen til iCloud til Windows.
Hvis du har problemer med at indstille iCloud, skal du se Apple-supportartiklen Hvis du ikke kan oprette forbindelse til eller logge på iCloud.
Bemærk: Nogle funktioner i iCloud har minimumssystemkrav. iCloud er muligvis ikke tilgængelig i alle områder, og iCloud-funktionerne kan variere alt efter område. Se Apple-supportartiklen iCloud-systemkrav. Du kan også finde oplysninger om funktioner ved at gå til apple.com/dk/icloud/.