rumme

From the adjective rum, itself related to the noun rum (“room”).

rumme (imperative rum, infinitive at rumme, present tense rummer, past tense rummede, perfect tense har rummet)

1. to contain
2. (idiomatic) to harbor or grasp (feelings, thoughts)
   • 2009, Camille Raisch-Untereiner, Det bedste jeg har lært, BoD – Books on Demand, →ISBN, page 45:

     Jeg kunne simpelthen ikke rumme det, og sådan måtte det bare være, uanset hvor nyt mit arbejde end var.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2013, Judy Pedersen, Larsen og Gunnar 2: selvforvaltning, BoD – Books on Demand, →ISBN, page 48:

     men jeg kan ikke rumme det lige nu.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2014, Christian Frost, Gud er bare hund stavet bagfra, Art People, →ISBN:

     ERIK OTTO FALSTER havde svært ved at rumme det syn, som mødte ham.

     (please add an English translation of this quotation)

rumme

1. partitive plural of rumm