ende
Dansk
- (Substantiv) Fra oldnordisk endir.
- (Verbum) Verbalisation af substantivet.
Substantiv
ende fælleskøn
- Afslutning på en handling eller et forløb.
- Det yderste stykke af en genstand.
Bøjning
Bøjning af „ende“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | ende | enden | ender | enderne |
genitiv | endes | endens | enders | endernes |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Verbum
ende
- At afslutte en handling.
Bøjning
Imperativ end |
Infinitiv ende |
Præsens ender |
Præteritum endede |
Perfektum har endet |
Oversættelser
|
|