[go: up one dir, main page]

Labret eller læbepiercing er, at man i huller i læberne har fastgjort en eller anden genstand (latin: labrum = læber).

En moderne læbepiercing

Historisk brug

I både Afrika og Sydamerika har det i mange traditionelle stammesamfund været almindeligt at begge køn var labretteret i underlæben. I Sydamerika har det også været almindeligt med små huller i mundvigene. Men kun kvinder fra Afrika har være labretteret i overlæben.

Hos de gamle aztekere og mayaer var læbepiercinger, til forskel fra den overvejende afrikanske tradition, reserveret for mandlige medlemmer af de højeste kaster.

Moderne brug

Idag – dvs. i 1990'erne og senere – er (små) læbepiercinger blevet et ganske normalt fænomen i den vestlige verden, især blandt unge mennesker.

Tallerkennegre

Tallerkennegre er eller var kvinder fra nogen stammer i Afrika, hvor nogen af de unge kvinder engang havde og måske stadig har den tradition at indsætte tykke stifter eller trinvist støre plader i læberne, op til ca. 15 cm i bredden i underlæben og op til 6 cm brede skiver i overlæben. En underkop er ca. 15 cm bred, så navnet er noget af en overdrivelse, især da de store skiver er meget sjældne i forhold til de små stifter. Skiven/stiften er som regel rund af bålbrændt ler eller træ, men ringformede skiver og former af elfenben med lige kant findes der også. Der fandtes tre grundtyper af tallerkennegre: dem med kun i overlæben, kun i underlæben og i begge læber. Typen kun med skiver i overlæben er næsten uddød.

Skikken er i dag forbudt, men da forbudet ikke overholdes alle steder eller er nyt for nogle stammer, findes der stadig nogle kvinder med store underlæber.

Formålet med en stor stift eller lille plade i en eller begge læberne er at fremhæve de erotiske svulmende læber, lidt ligesom at nogen får indsprøjtet silikone i læberne, så de får trutmund. Desuden gør det brede hul, at læben kunne vrides rundt langs kanten af pladen, så den smukke røde inderside blev synlig, lidt ligesom læbestift.

Formålet med de store læber var at vise, at man var interesseret i at blive gift. Det var ubehageligt og tidskrævende at strække læberne ud, så de fleste blev gift, før læberne blev særlig store, dels var det de naturligt mindre tiltrækkende kvinder, som opnåede de største og mest prestigefulde læber, og som derfor blev gift med de gamle rige mænd.

Læbeudvidelsen var også et stammetegn. Det var vigtigt for en kvinde at blive gift inden for stammen for at kunne holde kontakt med forældre og søskende, og for at manden ikke solgte hende. Det må dog siges, at inden for samme stamme kan skivestørrelsen variere fra et tomt hul til store skiver.

For at undgå en måske dødlige betændelse var teknikken, at man begyndte med et lille hul, som man blev udvidet med små snit, hver gang såret var lægt, samtidig med at man strak læben med tunge skiver af ler, træ eller andet. Hvis underlæben strækkes langsomt, bliver den jævnt tynd. Hvis den strækkes hurtigt og kraftigt, strækkes også mundvigene og overlæben. Da man ikke kan skære i sig selv, er det som regel jævnaldrende søstre, der foretager indgrebet.

Sara-stammen

De mest ekstreme tallerkennegre fandtes hos Sara-stammen, hvor kvinderne havde store træskiver i både under- og overlæbe, dog med de største skiver i underlæben. I ungdommen strittede munden lige frem, men presset og små slag fra skiverne, fik tænderne til at bøje ind i munden, så bæreren mistede evnen til at bide med dem. På et tidspunkt tabtes fortænderne i undermunden, så munden gabte, og senere tabtes også fortænderne i overmunden, så skiverne hang lige ned. Den største skive, man kender til (sat i underlæben) var ca. 15 cm. bred og 50 cm. i omkreds; største skive i overlæben var ca 5 cm bred. Det var næsten frivilligt, om man ville have strukket sine læber. Men ens muligheder for at blive gift inden for stammen afhang af, om ens læber var større end andre ugifte kvinders. Hvis manden havde flere koner, ville den ældste jo gerne have de største læber for at kunne vise sin status over for fremmede.

Mursierne

I dag er det nogle af Musi-kvinderne, der har de største læber. De laver skiverne af ler, men da de derfor er tunge og sarte, bruger de som regel ikke skiverne til hverdag, når de først er blevet gift. Underlæben hænger bare og dingler, ligesom de lange øreflipper.

Udbredelse af tallerkennegre i Afrika

  1. Mursier, i Ethiopien, kun i underlæben, og ikke på alle kvinder. Ofte udvides øreflippen tilsvarende.
  2. Surma, (aka Suri) i Ethiopien, kun i underlæben.
  3. Sara, i Tchad, skikken er uddød, men brugtes både i over- og underlæben, så kvindernes mund så ud som et næb.
  4. Mobali, kun i overlæben, op til 6 cm, skikken er uddød.

Udbredelse i Amerika

  1. Tlingit, Alaska. Kun underlæben, skikken er uddød.
  2. Mange stammer i Brasilien har haft ca 5 cm store træskiver i underlæberne på begge køn. Nogle få stammer findes endnu.

Se også

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: