Emilie Rosing

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Wilhelmine Emilie Rosing (6. marts 1783 – 23. december 1811) var en dansk skuespillerinde.

Emilie Rosing
Personlig information
Født	6. marts 1783 København, Danmark
Død	23. december 1811 (28 år)
Far	Michael Rosing
Mor	Johanne Rosing
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Operasanger, skuespiller
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hun blev født i København, hvor hendes forældre, Michael Rosing og Johanne Cathrine Rosing, lod hende give en god skoleundervisning uden nogen tanke for scenen – det var ej heller hende, men hendes 5 år ældre søster Johanne Ophelia Drewsen (gift med Johan Christian Drewsen), der 1788 udførte barnet i Medea –, men Emilie Rosing. havde taget teaterblodet i arv, og 19 år gammel debuterede hun 10. september 1802 som Rosine i Beaumarchais’ Barberen i Sevilla; hun vandt straks bifald og erobrede inden årets udgang, især ved sin udførelse af Ida i Herman v. Unna, den plads i publikums yndest, som var blevet ledig ved jomfru Bechs for tidlige bortgang: "hun blev Dagens Afgud".

Emilie Rosing var vel ikke nogen regelmæssig skønhed, dog på scenen ikke alene tog hun sig ud, men hun gjorde indtryk af en ejendommelig og stærk personlighed: i hendes lyseblå øjne glimtede lidenskab og hengivelse, og hendes høje pande, der indrammedes af et stort kulsort hår, vidnede om forstand og tænksomhed. Skønt hendes teaterbane kun blev kort – allerede 2. december 1811 optrådte hun sidste gang som Sophie i syngestykket Mariane –, åbenbarede den dog hendes talents rækkevidde og rige udviklingsmuligheder: hun spillede ikke alene blide elskerinder, men også intrigante kvinder, og den dybe indarbejden, der her prægede hendes spil, lovede en stor karakterskuespillerinde.

Det lidt ukvindelige eller rettere mandhaftige i Emilie Rosings gang og holdning kom hende tillige med hendes dybe stemme til gode i en række knøseroller, blandt hvilke særlig Joseph i De 2 smaa Savoyarder beundredes.

Hendes sidste 1½ leveår formørkedes af en sjælesorg, der hyppig strejfede sindssyge, og som utvivlsomt har fremskyndet hendes død.