Vendelbomål

Vendelbomålets fonologi har mange særegenheder. Vokalerne har fire åbningsgrader i modsætning til vokalsystemet i rigsdansk, der har tre åbningsgrader. Vendelbomålet har et af de rigeste vokalsystemer blandt verdens sprog. En stor del af fonologien er fælles med hanherredmål og thybomål. Fonologien har også en del til fælles med færøsk, f.eks. udtales k ofte som det engelske ch [tsj].^[1]

Vendelbomålets konsonantsystem adskiller sig radikalt fra det rigsdanske. Nogle af forskellene kan forklares ved, at vendelbomålet tales i et yderområde og derfor dels har bevaret nogle udtaleformer, som for længst er forsvundet i de øvrige danske dialekter, dels har nyudviklet egne særtræk. Måske derfor kan man genfinde eksempelvis vendelbomålets brug af j- i steden for rigsdansk g- i blandt andet bornholmsk og i svensk.

Man undlader at udtale blødt d i mellemlyd på vendelbomålet.

Denne udtale optræder oftest i de nord- og sydøstlige dele af Nordjylland. Se j.

Den velkendte jyske udtale af h- foran j og v (som i ømålene og på sønderjysk er forsvundet) findes også i vendelbomålet:
hwitj "hvid"

I steden for rigsdansk g- optræder ofte j- på vendelbomål:
jik "gik"
ji:l "gilde"
jæs "gæs"
I de nord- og sydøstlige dele optræder som sagt dj-:
djik "gik"
dji:l "gilde"
djæs "gæs"
Skriftsprogets -nd, som i de øvrige jyske dialekter og en del ømål udtales nj, er i vendelbomål blevet videre palataliseret til j:
spaj' "spand", Sjællaj "Sjælland"
Dette er noget ganske karakteristisk for vendelbomålet.

Lydene p, t og k, som i indlyd er afsvækket til b, d og g på rigsdansk, er ikke afsvækkede på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter:
kåppi "koppen" (rigsdansk kåbben)
sokker "sukker" (rigsdansk sogger)

Lydene b, d og g, som i rigsdansk er ustemte, har bevaret en delvis stemthed på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter, ligesom i svensk.

Udtalen af t i forlyd er dental (med tungespidsen på tænderne), i modsætning til i det øvrige Danmark, hvor den er alvæolær (med tungespidsen på tandkødsranden) og i københavnsk, hvor den er en ts-lyd.

Vendelbomålets tj-lyd er en palatal klusil (i lydskrift [c]), der optræder, hvor rigsdansk har k i forlyd foran fortungevokaler:
tjön' "køn" (udtales: tsjøn - tsj svarer til det engelske ch)
tje:j "kende" (udtales: tsje'j)
tje:rk "kirke" (udtales: tsjæ'rk)
. Her har de øvrige jyske dialekter en kj-lyd.
tj-lyden forekommer også i i udlyd efter konsonanterne n og l:
tentj "tænkt" (udtales: tentsj)
såltj "salt" (udtales: såltsj)
we:ntj "vente" (udtales: we'ntsj)

Lyden forekommer også i steden for rigsmålets stød i mange ord og derudover også i steden for skriftsprogets -gt:
fritj "fri" (udtales: fretsj) Dette kaldes klusilspring eller parasitlyd og findes også i de andre nordjyske dialekter.

Lyden forekommer også i udlyd, hvor rigsdansk skriver -gt: knætj "knægt" (udtales: knætsj)

Vendelbomålet og de øvrige nordjyske dialekter har altid w i forlyd, og v findes ikke:
wæ: "vide"
war: "var"

Vendelbomålet har bevaret den gamle opdeling af navneordene i tre grammatiske køn: maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). I det jyske område er Vendsyssel, Samsø og Djursland ene om dette træk, men de tre køn er også bevaret i visse danske dialekter på øerne samt i norsk, færøsk, islandsk og tysk.

Artiklerne hedder sådan på de tre køn (singularis):

"skåwl" er ikki den rigtige udtale det skal være "skówl", hvor ó udtales som i rigsdansk "og".

"a træj" er korrekt, men "træjje" udtales "treijje"

Eksempler på bestemt artikel i pluralis: -en-former og sammentrukne former (markeret med *):

Med min som eksempel:

Udsnit af Livet i Sognegaarden (af Jens Thise) på vendelbomål med rigsdansk oversættelse:

På vendelbomål:

• Eventyr og krønniker (2003) af Arne Espegaard (Eventyr og krønniker på vendelbomål med rigsdansk oversættelse), ISBN 87-87881-45-4
• Gavn og Gammen (1960) af Arne Espegaard (Fortællinger og digte fra Vendsyssel og Læsø)
• Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
• Mæ å Moses (1990) af Bastholm Nørgård (En vendsysselsk bondes gendigtning af første Mosebog)
• Munter Historrier ø (1907) af Frans Vendelbo, pseud. for Jens Peter Vestergaard (Historier fra egnen nordøst for Hjørring)
• Optegnelser på vendelbomål (1884) af O.L. Grønborg (Optegnelser fra Brønderslev-egnen)
• Sognefogdens Pigebørn (1918) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
• Sognefogdens Svigersønner (1919) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
• Timmer Kræns Historrier (1912) af Lars C. Ringsholt (Fra Nørresundby-egnen)
• To Noveller (1886) af Chr. J.R. Lund (To noveller fra egnen mellem Frederikshavn og Sæby)

Om vendelbomål:

• Bidrag til Vendelbomålets fonologi (1984) af Bent Jul Nielsen (Lydsystemet for dialekten på Hirtshals-egnen)
• Et vendelbomåls lyd- og formlære (1903) af J.M.Jensen (Bøjningssystemet for dialekten på Brønderslev- egnen)
• Saltumdialektens bøjningssystemer (1987) af I.C.Højensgård
• Vendsysselsk ordbog I-VI (1972-2000) af Arne Espegaard
• Nogle Nordjyske Mål I-II (1995) af Arne Espegaard (Sammenligning af samtlige nordjyske dialekters lydsystem, set i et historisk perspektiv)

• Jysk Ordbog
• Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Arkiveret 10. marts 2009 hos Wayback Machine

• Ord & Sag (Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning)
• Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise

1. ^ Da: kirke [kirke], Fo: kirkja [tsjirtsja], Ws: kæ'rk [tsjæ'rk]. Da: kjole, Fo: kjóli, Ws: kjó'wl [tsjó'w]. Da: købte, Fo: keypti [tsjepti], Ws: kjø'bt [tsjø'bt]