Strandkrabbe
Strandkrabben (Carcinus maenas) er en almindelig krabbe, der er naturligt hjemmehørende langs kysterne af Europa og Nordafrika, men er spredt med skibsfarten over hele verden. Den kendes nemt på sit nærmest femkantede skjold, der er savtakket fortil. Farven er brunlig eller grønlig. Det er Danmarks almindeligste krabbe og findes som den eneste krabbeart helt ind i Østersøen til Bornholm. I Danmark bliver strandkrabben op til 5-6 centimeter lang.
| Strandkrabbe | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Malacostraca (Storkrebs) |
| Orden | Decapoda (Tibenede krebsdyr) |
| Familie | Portunidae |
| Slægt | Carcinus |
| Art | C. maenas |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Carcinus maenas (Linnaeus, 1758) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Levevis
redigérStrandkrabben lever på lavt vand, hvor den særlig om natten er aktiv og svømmer eller kryber rundt på jagt efter føde. Om dagen holder den sig ofte skjult, f.eks. under en sten. Den lever såvel på klippebund, sandbund og mudderbund (slik). Som andre krabber, bevæger den sig sidelæns på sine otte ben.
Strandkrabben er nærmest altædende og tager både snegle, hjerte- og blåmuslinger, pungrejer, tanglopper, tanglus og kutlinger. Den kan også finde på at spise en anden krabbe. Skallerne hos unge muslinger knuser den med sine klosakse. Særligt de unge krabber ædes af ål, ulk og skrubbe.
De unge krabber skifter skal med få måneders mellemrum, for at de kan vokse. De kønsmodne krabber skifter skal én gang årligt. Som alle krebsdyr har også krabber stor regenerationsevne og kan i løbet af et par hudskifter gendanne et mistet ben.[1]
Hunnerne bærer deres mange æg på undersiden af skjoldet under halen.
Invasiv art
redigérCarcinus maenas er en invasiv art, og er på ISSGs liste over verdens 100 mest invasive arter.[2] Den blev observeret på østkysten af Nordamerika ved Massachusetts i 1817 og har siden bredt sig fra Nova Scotia til Virginia.
I Australien blev den fundet i slutningen af det 1800-tallet og har nu spredt sig langs kysterne af South Australia, Victoria, New South Wales og Tasmanien.
Desuden er den nu udbredt ved Sydafrika (1983), på vestkysten af Nordamerika (1989) fra Californien til British Columbia og Patagonien i Sydamerika (2003).
Kilder/Henvisninger
redigér- K. Stephensen. Storkrebs I. Skjoldkrebs. G.E.C. Gads Forlag. Bind 9 i Danmarks Fauna. København 1910.
- Crothers, J. H. (1968): The biology of the shore crab Carcinus maenas (L.), 2. The life of the adult crab. Field Studies. 2, nr. 1, side 579-614.
Noter
redigér- ^ Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 168 og 171-173. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ "Global Invasive Species Database". Arkiveret fra originalen 22. maj 2015. Hentet 16. februar 2007.
| Søsterprojekter med yderligere information: |