[go: up one dir, main page]

Steffen Højer

dansk fodboldspiller (1973-)

Steffen Højer (født 22. maj 1973) er en dansk tidligere fodboldspiller og nuværende cheftræner for Danmark U/21. Han har spillet for 4 danske klubber, og har vundet mesterskabet i 1998-99 Superligaen med AaB. Han er den fjerde mest scorende spiller i Superligaens historie. Han har tidligere været tilknyttet trænerteamet omkring Superliga-holdet Silkeborg IF som angrebstræner for både ungdomshold og førsteholdstruppen.[2]

Steffen Højer
Personlig information
Fulde navn Steffen Højer
Født 22. maj 1973 (51 år)
Viborg, Danmark
Højde 1,79 m[1]
Position Angriber
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1992–1996 Viborg FF 71 (35)
1996–1999 AaB 81 (22)
1999 Viborg FF 4 (1)
1999–2000 Brescia Calcio 0 (0)
2000 FC Midtjylland 9 (3)
2000–2003 Viborg FF 62 (12)
2003–2005 OB 79 (48)
2005–2007 Viborg FF 74 (26)
Landshold
1996-2006 Danmark U/21 11 (7)
1994-1995 Danmark Liga 8 (1)
1996 Danmark 1 (0)
Træner for
2008-2011 Viborg FF (sportsdirektør)
2010-2012 Viborg FF
2012-2013 Silkeborg IF (angrebstræner)
2013-2016 Viborg FF U19
2016-2017 Viborg FF (assistent)
2017-2019 Viborg FF
2019-2022 Danmark U/21 (assistent)
2023- Danmark U/21
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Han er blevet dansk liga topscorer tre sæsoner i træk, startende fra sæsonen 2003-04. Han har spillet én kamp for Danmarks landshold[3].

Karriere

redigér

Viborg FF (1992-1996)

redigér

Højer fik sin senior debut for sin fødebys klub Viborg FF i 1. Division i 1992. Fire år senere var, Højer og Viborg FF rykket op i den bedste danske fodboldrække, hvor de havde succes, og Højer scorede 16 mål i 32 kampe.

Herfter blev Højer solgt til ligarivalerne fra AaB. Han fik sin debut for det danske landshold, da han blev indskiftet i en august 1996 kamp mod Sverige i de sidste 10 minutter af kampen. Højer var en succes i AaB, selvom han ikke scorede så mange mål, som han gjorde i Viborg FF. I det sidste år af hans kontrakt i AaB vandt han i 1998-1999 mesterskabet med klubben. Han spillede ikke så meget den sæson, da der var stor konkurrence om angrebspladserne fra den Norske spiller Frank Strandli og danskeren Søren Frederiksen, det fik Højer til at lede efter en ny klub.

Brescia

redigér

Han underskrev en kontrakt med den italienske klub Brescia Calcio, og var lånt ud til Viborg FF fra AaB, mens han ventede på at kontrakten med AaB skulle udløbe. I Viborg FF, spillede han 4 kampe før han fik en knæskade , hvilket betød, at han startede sin tid i Brescia med en skade. Hans tid i Brescia blev kort, og han nåede aldrig at spille en eneste kamp for klubben. Han tog tilbage til Danmark, for at spille sæsonen færdig i 1. divisionsklubben FC Midtjylland. Han hjalp klubben til oprykning, før han flyttede tilbage til sin barndomsklub Viborg FF.

Han fastholdte i sæsonen 2002-03 ikke sit gamle scoringsantal, hvilket betød at han blev solgt til OB i januar 2003. I Odense skulle han erstatte ligatopscorer Kaspar Dalgas, der netop var blevet solgt til Brøndby IF. I Odensen begyndte Højer igen at score mål, og da sæsonen 2003-04 var slut befandt han sig på en delt førsteplads på topcorerlisten sammen med Mohamed Zidan og Tommy Bechmann. Han var også topscorer i 2004-05 sæsonen.

Viborg FF (2005-2007)

redigér

Da Højer fortsat var bosiddende Viborg, besluttede han at spille for Viborg FF igen. I hans første sæson tilbage i Viborg, satte han rekorden for flest topscorertitler i træk, da han med sin 3. topscorertitel slog Peter Møllers tidligere rekord på 2. Han sluttede sin aktive karriere i foråret 2008 i en alder af 35 år.

Trænerkarriere

redigér

Viborg FF

redigér

Efter han stoppede sin aktive karriere i foråret 2008 har han fungeret i en række forskellige stillinger i Viborg FF. Han har blandt andet været ungdomstræner, assistenttræner, sportschef og udviklingschef. Han opsagde sin stilling i sommeren 2012.[4]

Silkeborg IF

redigér

Kort efter at være stoppet som udviklingschef i Viborg FF indgik Højer en aftale med Superliga-klubben Silkeborg IF, hvor han fungerede som angrebstræner for både klubben ungdomshold og Superligahold.[2]

Viborg FF

redigér

Efter tiden i Silkeborg IF, kom Højer tilbage til Viborg FF, og blev klubbens nye U19 træner. I sommeren 2016 overtog han rollen som assistenttræner fra Søren Frederiksen.[5]

Den 2. august 2017 blev han konstituerende cheftræner, efter at klubben fyrede Johnny Mølby[6]

Den 27. august 2017 blev Højer ansat på en permanent aftale, med Ralf Pedersen som assistenttræner[7]

Den 3. juni 2019 blev han sammen med Ralf Pedersen afskediget af sin arbejdsgiver, Viborg FF, da de efter to år ikke har formået at indfri ønskerne om en plads i Superligaen. Fyringen skete i kølvandet på Viborgs tabte playoff-kamp mod Hobro IK.[8]

Danmarks U/21-landshold

redigér

Den 26. juni 2019 blev Højer præsenteret som ny assistenttræner for Albert CapellasDanmark U/21.[9]

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér