Slaget ved Næstved

Slaget var en del af ærkebispestriden, hvorunder ærkebiskop Jakob Erlandsen og Christoffer 1. kæmpede om magten i landet.

I februar 1259 blev Erlandsen fængslet af kongen, fordi han havde nægtet at krone prins Erik som hans medkonge. Det fik Erlandsens søstersøn Peder Bang, der var blevet biskop i Roskilde efter Erlandsen, til at lyse interdikt i Roskilde Domkirke.

I april 1259 var Bang vendt tilbage til Danmark med en flåde fra Rügen og Bornholm under ledelse af fyrst Jaromar 2. af Rügen, som allerede i 1257 havde gjort oprør mod sin danske vasalherre Christoffer 1. for sin tilkommende svigersøn, Erik Abelsøn, i en strid om hertugdømmet Slesvig. De angreb København, brød igennem forsvarsværkerne og hærgede på Sjælland.

Ved Næstved, der var en stor og vigtig handelsby, havde Margrete Sprænghest samlet en hær af soldater og lokale bønder for at sætte sig til modværge. De var opstillet i bakkerne uden for byen ved forsvarsanlægget Husvolden. Den præcise størrelse på den danske hær kendes ikke, men fyrst Jaromars hær, der var på ca. 4.000 mand,^{[kilde mangler]} viste sig mere professionel og bedre organiseret, vandt en knusende sejr i det blodige slag.^{[4][behøver bedre kilde]} Forskellige kilder angiver, at mellem 1.800-10.000 døde på dansk side.^[1][2][5]

De døde blev på roskildebispens ordre begravet uden kristen ceremoni, fordi de havde kæmpet mod kirken. Der er fundet en grav med 60 skelletter fra omkring år 1300, som muligvis kan stamme fra dette slag, men de kan også stamme fra de fredløses krig.

Slaget ved Næstved og særligt Jaromars hærgen på Sjælland nævnes i fleres af de danske krøniker.

I den ældre sjællandske krønike hedder det at:

	Der stod et slag ved Næstved mellem Bønderne og Jarmer.[6]

I Rydårbogen står:

	[1259] De holstenske grever hærgede en stor del af Sjælland. 1260. Jarmer nedhuggede mange bønner ved Næstved, han døde også det år[7]

Således angiver denne kilde slaget til 1260 i stedet for 1259.

Jaromars hærgen på Sjælland nævnes kun kort for året 1260 i Jyske Krønike, mens slaget ved Næstved ikke nævnes specifikt:

	Erik, Christoffers søn fulgte ham på tronen i det Herrens år 1260. Han tog kirkernes tiende og øvede ingen retfærdighed, forarmede klostrene med heste og hunde og fuld af laster, som han var, øvede han vold mod stormændenes hustruer. Af den grund gjorde de holstenske grever og fyrst Jarmer af Rügen meget ondt mod kongeriget ved Guds dom[8]

I maj 2021 fandt et murersjak under en renovering af infirmeriet på Næstved Kaserne en mængde knogler, som muligvis stammer fra de faldne fra slaget.^[9][10]

• Danmarkshistoriens Årstal Aschehoug Dansk Forlag 2002 ISBN 87-11-11597-1