[go: up one dir, main page]

Rogart-brochen

(Omdirigeret fra Rogartbrochen)

Rogartbrochen er en stor keltisk broche af piktisk oprindelse, der er dateret til 700-tallet.[1] Den er dekoreret med et tredimenstionelt fuglehoved af glas, som det er karakteristisk for samtidige piktiske brocher.[2] Den er fremstillet i forgyldt sølv og er også dekoreret med rav.

Rogartbrochen

Den blev fundet ved Rogart, Sutherland, i Skotland i 1868 som en del af et depotfund af brocher fra 700-tallet.[3][4] Depotfundet dukkede op i forbindelse med bortsprængning af klipper under konstruktionen af Sutherland Railway. En arbejder fandt samlingen af brocher i et stykke jord, der var blevet blotlagt ved bortsprængning af en klippe. Han forlod straks sit arbejde og forsvandt mod syd, og på vejen blev to brocher overdraget til Mr Macleod, der havde en butik i Cadboll, der viste dem til Society of Antiquaries of Scotland i 1870. Det samlede antal brocher i depotfundet blev ikke opgjort på dette tidspunkt.[3]

Begge brocher er i dag en del af samlingen på National Museum of Scotland i Edinburgh, hvor Rogartbrochen er en del af den permanente udstilling.[5][6] Rogartbrochen er den største af de to, og den måler ca. 12 cm, mens den tværgående pind er ca. 19 cm. En tredje broche fra fundet kom til at indgå i den daværende hertug af Sutherlands samling og senere overgik den til Dunrobin Castle.[3]

Referencer

redigér
  1. ^ Youngs 1989, s. 215.
  2. ^ Youngs 1989, s. 108.
  3. ^ a b c Anderson 1881, s. 6.
  4. ^ Finlay 1999, s. 15.
  5. ^ "Brooch". National Museums Scotland (engelsk). Arkiveret fra originalen 29. juni 2023. Hentet 2022-04-22.
  6. ^ "Brooch". National Museums Scotland (engelsk). Arkiveret fra originalen 29. juni 2023. Hentet 2022-04-22.
Litteratur
Spire
Denne artikel om Storbritanniens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.