Regionale enheder i Grækenland

De 74 regionale enheder (græsk: περιφερειακές ενότητες, perifereiakés enótites; synge. περιφερειακή ενότητα, perifereiakí enótita ) er opdelingen af landets 13 Periferier og der yderligere opdelt i kommuner. De blev oprettet som en del af den Kallikratis-reformen den 1. januar 2011^[1] og er arealmæssigt sammenlignelige og på fastlandet sammenfaldende med præfekturer i Grækenland fra før Kallikratis. Det er især øerne der har øget antallet af enheder fra de tidligere omkring 55 præfekturer, til nu 74 regionale enheder.

Administrativ opdeling af Grækenland efter "Kallikratis-reformen": hver farve betegner en af Grækenlands 13 periferier, regionale enheder er markeret med sort og kommuner med hvidt.

Periferi/Administrativ Region	Regional enhed	Tidligere Præfektur
Attika	Nordathen	Athen (del)
Attika	Vestathen	Athen (del)
Attika	Centralathen	Athen (del)
Attika	Sydathen	Athens (del)
Attika	Østattica	Østttica
Attika	Piraeus	Piraeus (del)
Attika	Øerne	Piraeus (del)
Attika	Vestattika	Vestattika
Centralgrækenland	Boeotia	Boeotia
Centralgrækenland	Euboea	Euboea
Centralgrækenland	Evrytania	Evrytania
Centralgrækenland	Phocis	Phocis
Centralgrækenland	Phthiotis	Phthiotis
Centralmakedonien	Imathia	Imathia
Centralmakedonien	Thessaloniki	Thessaloniki
Centralmakedonien	Kilkis	Kilkis
Centralmakedonien	Pella	Pella
Centralmakedonien	Pieria	Pieria
Centralmakedonien	Serres	Serres
Centralmakedonien	Chalkidiki	Chalkidiki
Kreta	Chania	Chania
Kreta	Heraklion	Heraklion
Kreta	Lasithi	Lasithi
Kreta	Rethymno	Rethymno
Østmakedonien og Thrakien	Drama	Drama
Østmakedonien og Thrakien	Evros	Evros
Østmakedonien og Thrakien	Thassos	Kavala (del)
Østmakedonien og Thrakien	Kavala	Kavala (del)
Østmakedonien og Thrakien	Xanthi	Xanthi
Østmakedonien og Thrakien	Rhodope	Rhodope
Epirus	Arta	Arta
Epirus	Ioannina	Ioannina
Epirus	Preveza	Preveza
Epirus	Thesprotia	Thesprotia
De Joniske Øer	Corfu	Corfu
De Joniske Øer	Ithaka	Cephalonia (del)
De Joniske Øer	Kefalonia	Cephalonia (del)
De Joniske Øer	Lefkada	Lefkada
De Joniske Øer	Zákynthos	Zákynthos
Nordægæiske Øer	Chios	Chios
Nordægæiske Øer	Ikaria	Samos (del)
Nordægæiske Øer	Lemnos	Lesbos (del)
Nordægæiske Øer	Lesbos	Lesbos (del)
Nordægæiske Øer	Samos	Samos (del)
Peloponnes	Arkadien	Arkadien
Peloponnes	Argolis	Argolis
Peloponnes	Korinth	Korinth
Peloponnes	Lakonien	Lakonia
Peloponnes	Messenien	Messenia
Sydægæiske Øer	Andros	Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer	Kalymnos	Dodekaneserne (del)
Sydægæiske Øer	Karpathos	Dodekaneserne (del)
Sydægæiske Øer	Kea-Kythnos	Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer	Kos	Dodekaneserne (del)
Sydægæiske Øer	Milos	Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer	Mykonos	Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer	Naxos	Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer	Paros	Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer	Rhodes	Dodekaneserne (del)
Sydægæiske Øer	Syros	Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer	Thira	Kykladerne (del)
Sydægæiske Øer	Tinos	Kykladerne (del)
Thessalien	Karditsa	Karditsa
Thessalien	Larissa	Larissa
Thessalien	Magnesia	Magnesia (del)
Thessalien	Sporaderne	Magnesia (del)
Thessalien	Trikala	Trikala
Vestgrækenland	Achaea	Achaea
Vestgrækenland	Aetolien-Acarnanien	Aetolien-Acarnanien
Vestgrækenland	Elis (regional enhed)	Elis
Vestmakedonien	Florina	Florina
Vestmakedonien	Grevena	Grevena
Vestmakedonien	Kastoria	Kastoria
Vestmakedonien	Kozani	Kozani

Referencer

^ "GESETZ NR. 3852 Neue Architektur der Selbstverwaltung und der dezentralisierten Verwaltung – Programm Kallikratis" (PDF) (tysk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-02-02.

[Kallikratis-1] "GESETZ NR. 3852 Neue Architektur der Selbstverwaltung und der dezentralisierten Verwaltung – Programm Kallikratis" (PDF) (tysk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-02-02.

[1]