Rørosbanen

Rørosbanen er en 431 km lang jernbanestrækning i Norge, der går mellem Hamar og Trondheim (via Elverum). Den blev bygget i perioden 1862-77, officielt åbnet 13. oktober 1877, og er dermed Norges ældste stambane, dvs. en jernbanelinie som forbinder to landsdele.

Rørosbanen
Røros Station.
Overblik
Type	Jernbane
Lokalitet	Norge
Endestationer	Hamar Station Støren Station
Antal stationer	28
Drift
Åbnet	13. oktober 1877
Ejer(e)	Bane Nor
Operatør(er)	NSB
Karakter	Person- og godstrafik
Teknisk
Strækningslængde	348 km
Sporvidde	1435 mm
Tidl. sporvidde	1067 mm
Linjekort Forklaring Dovrebanen fra Trondheim 510,37 km Støren(1864) 66,0 moh. Endestation for Trondhjem–Størenbanen Dovrebanen til Dombås Gaula(247 m) Folstad(1928) Folstadøyen(1918) Granøyen(1928) Grytbekken(1931) Røttum(113 m) 498,36 km Rognes(1876) 95,9 moh. Rognes(36 m) Burru(37 m) Lilleøyen(1928) Reppe(1928) 491,34 km Kotsøy(1890) 125,2 moh. Talsnes(1929) 486,15 km Bjørgen(1876) Osøy bru(1928) 479,91 km Singsås(1876) 175,6 moh. Hinsværkrønning(1931) 472,01 km Reitstøa(1877) 469,71 km Almåsstøa(1931) Krokan(1955) 463,77 km Langlete(1877) 230 moh. Gildseth skole(1929) Flatberg(1920) 453,86 km Haltdalen(1877) 300,5 moh. Ramlo(1950) Drøya(1925) 447,30 km Drøyliene (1876-1945) Svølgja (1181 m) 446,30 km Stensli(74 m) 442,59 km Stensli(1877) Almås(1951) 438,03 km Ålen(1901) 484,9 moh. Graftås(1928) 432,30 km Reitan(1877) 541,1 moh. Gaula(99 m) Storvollen(1917) Råen(1928) Nesvoll(1923) Ryen(1932) 420,45 km Rugldalen(1877 - 2003) 663 moh. Arvedalslinjen til Kongens Gruve (1886 - 1910) Ruglsjøen(1935) højeste punkt 670,2 moh. 416,61 km Harborg(1913) 412,53 km Glåmos(1877) 638,4 moh. Glåma(60 m) Vintervoll(1928) 406,50 km Orvos(1879) Gullikstad(1928) 401,81 km industrispor, Røros kommune 401,19 km Statene(1904) 399,04 km Røros(1877) 628,0 moh. Hyttelva(20 m) industrispor Håelva(36 m) 392,48 km Høsøien(1922) 618,4 moh. 389,74 km Havsjøen(1931) Sør-Trøndelag / Hedmark 388,72 km Myre(1932) 387,08 km Røstfossen(1928) Nøra(ca. 15 m) 386,03 km Nøren(1931) 384,87 km Os(1877) 601,7 moh. 381,68 km Stormyra(1958) 376,85 km Håmålvoll(1916) 595,8 moh. 373,56 km Erlinesset(1928) 368,14 km Tolga(1877) 543,0 moh. 364,08 km Nordre Eid(1931) 363,00 km Eid(1879) 518,0 moh. 359,75 km Lilletelneset(1967) 357,56 km Telneset(1878) 497,8 moh. 353,47 km Støeng(1934) 351,47 km Gotland(1928) 350,16 km Åbrua(1938) sidespor til Nytrøa 347,21 km Tynset(1876) 493,2 moh. 344,47 km Kjæreng(1919) 342,94 km Røsta(1913) 340,19 km Måna(1962) Auma tømmerterminal 337,35 km Auma(1878) 486,9 moh. 333,11 km Tronskroken(1952) 330,90 km Vindvoll(1952) 329,20 km Brandvålslykkja(1953) 326,24 km Tronsvangen(1952) 324,23 km Alvdal(1877) 505,8 moh. 323,56 km Synnøve Finden Meierier(sporskifte er fjernet) 322,67 km sidespor til Alvdal Skurlag A/L 322,65 km Nedsteby(1957) 319,30 km Nyegga(1952) 315,97 km Engset(1952) 311,68 km Bellingmo(1898) 476,3 moh. 309,67 km Solvang(1952) 304,46 km Barkald(1878) 452,8 moh. 299,70 km Aursjøbekken(1952) 298,50 km Aursjøbekkbrua(1952) 297,35 km Granvika(1962) 290,18 km Grasbekken(1952) 285,00 km Hanestad(1877) 381,8 moh. 280,20 km Lyngen(1935) 271,78 km Atna(1877) 356,7 moh. 266,37 km Rådelsbekken(1911) 261,52 km Bjørånes(1881) 255,85 km Frøsa(1911) 250,87 km Tresa(1935) 247,71 km Østerdalsbruket AS 246,9 km Koppang tømmerterminal 246,81 km Koppang(1875) 352,6 moh. 242,35 km Østland(1952) Svea tunnel(56 m) 237,50 km Stai(1875) 263,2 moh. 230,86 km Lorensstugu(1952) 227,68 km Evenstad(1934) 256,5 moh. 223,89 km Rasta(1882) 256,3 moh. 219,54 km Neta(1952) 217,24 km Kroken(1952) 213,85 km Opphus(1876) 144,4 moh. 210,46 km Siljubekken(1952) 205,42 km Simenstugu(1952) Steinvik bru over Glåma(185 m) 203,80 km Steinvik(1875) 240,6 moh. 201,00 km Nordre Sætre(1952) 199,74 km Hovda bru(1952) Hovda bru(32 m) 190,7 km industrispor til Hovdmoen 190,38 km Rena(1871) 224,5 moh. industrispor 188,16 km Skjærodden(1930) 185,62 km Delebekk(1953) 183,78 km Åsta(1871) 225,7 moh. Åsta bru(66 m) 182,66 km Nygård(1937) 181,66 km Bjørnstad(1937) 178,64 km Bråten(1937) 175,78 km Rudstad(1871) 206,0 moh. 173,20 km Torgerstua(1937) 171,28 km Øksna(1871) 203,0 moh. Øksna bru(33 m) 169,60 km Sæteren(1937) 167,58 km Bjørnenga(1953) 166,00 km Vesle Grundset(1954-1967) 164,18 km Grundset(1862) 195,7 moh. Grundset grustak 162,00 km Grundsetmoen(1954-1997) 158,38 km Elverum(1862) 187,8 moh. Solørbanen til Kongsvinger Terningåa(31 m) 155,73 km Terninga(1954) 153,03 km Midtskog(1862) 244,0 moh. 150,09 km Ebru(1932) 147,11 km Roset(1862) 143,78 km Løten(1862) 231,7 moh. Klevfosnedlagt sidebane 140,64 km Ådalsbruk(1862) 196,4 moh. 138,72 km Hørsand(1862) 173,5 moh. Furaelva(22 m) 136,40 km sidespor til Hedmark treimpregnering 136,21 km Impregneringsanstalten(1936) 135,73 km sidespor til Anebyhus 135,53 km Ilseng(1862) 154,4 moh. 133,71 km Kveka(1957) 131,62 km NKL sidespor NKL 130,91 km Hjellum(1862) 132,6 moh. 129,32 km Åker(1862) 127,0 moh. 129,06 km sidespor til Hedmarkens Melkeleverandørforening Flakstadelva bru(21 m) Vikingskipet (1993) spor til Hamar trafikkstasjon Dovrebanen fra Eidsvoll 126,26 km Hamar(1878) 127,0 moh. Dovrebanen til Lillehammer

Linjen er tilknyttet Meråkerbanen, Dovrebanen og Solørbanen. Højeste punkt på strækningen er 670 moh., ved Harborg (mellem Glåmos og Rugldalen), noget som ikke er specielt højt for en stambane. Jernbanelinien er ikke elektrificeret. Som udgangspunkt blev den bygget som en smalsporet jernbane med 1.067 mm. sporbredde. Dagens jernbaner har en sporbredde på 1.435 mm., og det var ikke før ombygningen i perioden 1917-41 at Rørosbanen også gik over til normalspor. Den er en af de få norske banestrækninger som ikke er elektrificeret.

Den 4. januar 2000 kolliderede to tog ved Åsta på denne linje, og 19 menneskeliv gik tabt. Se Åsta-ulykken.