[go: up one dir, main page]

Peter Flinth

dansk filminstruktør

Peter Flinth (født 7. november 1964 i København) er en dansk filminstruktør. Han fik sin spillefilmsdebut som instruktør i 1997 med Ørnens øje og har siden instrueret en række film, blandt andet Olsen Banden Junior (2001), den svenske Arn: Tempelridderen (2007) og efterfølgeren Arn: Riget ved vejens ende (2008), der sammenlagt var den dyreste filmproduktioner i svensk filmhistorie, De vilde svaner (2009) sammen med blandt andre Margrethe 2. og Against the Ice (en) (2022).

Peter Flinth
Personlig information
Født7. november 1964 (60 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDen Danske Filmskole (1989-1993) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilminstruktør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (2010) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
www.peterflinth.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse

redigér

Peter Flinth studerede filmvidenskab på Københavns Universitet 1984-86 og blev uddannet på Den Danske Filmskoles instruktørlinje 1989-1993. Flinth var en del af den årgang på Den Danske Filmskole, der kaldes "Den Gyldne Årgang", og som også udklækkede instruktører som Thomas Vinterberg.[1][2]

Han blev optaget på Den Danske Filmskole og arbejdede samtidig som instruktørassistent på en række danske spillefilm, herunder Ole Bornedals Nattevagten, inden han i 1993 dimitterede med kortfilmen Den Sidste Færge.

Karriere

redigér

Peter Flinth fik sin spillefilmsdebut i 1997 med Ørnens øje. Siden har han instrueret flere film for det unge publikum, herunder Olsen Banden Junior og Fakiren fra Bilbao.[3] Han instruerede Wallander-krimien Mastermind med Krister Henriksson i hovedrollen, derefter Tempelridder-sagaen om Arn, der resulterede i to spillefilm. Siden har han instrueret den svenske film Nobel Testamente i 2012 og den norske film Beatles i 2014, som er en filmatisering af Lars Saabye Christensens roman.

Flinth instruerede Arn: Tempelridderen i 2007 og dens efterfølger, Arn: Riget ved vejens ende, i 2008. De to film var den dyreste filmproduktion i svensk filmhistorie med et budget på op mod 245 millioner svenske kroner i alt.[4] Han blev efterfølgende af Aftonbladets læsere kåret som bedste instruktør, ligesom filmen også blev hædret med bedste film og bedste manus. Arn Tempelridderen har siden premieren solgt mere end 2,1 millioner biografbilletter i Skandinavien og slog rekord i Sverige med 160.00 solgte billetter efter de første to dage i salg.[5][6][7]

I 2009 arbejdede Peter Flinth sammen med Dronning Margrethe 2. på filmatiseringen af H.C. Andersens eventyr De vilde svaner med bl.a. Ghita Nørby på rollelisten.

Against the Ice (en) havde premiere på den 72. Berlin International Film Festival den 15. februar 2022 og blev udgivet på Netflix den 2. marts 2022.[8] Filmen er et samarbejde mellem instruktøren Flinth og skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, der har skrevet manuskriptet og også portrætterer hovedpersonen.[9][10] Filmen bygger på den sande historie skrevet af Ejnar Mikkelsen.

I 2010 blev Flinth udnævnt som Ridder af Dannebrog.[11]

Filmografi

redigér

Spillefilm

redigér
År Titel Krediteringer
1997 Ørnens Øje Instruktør
2001 Olsen-banden Junior Instruktør
2004 Fakiren Fra Bilbao Instruktør
2005 Wallander – Hemmeligheden Instruktør
2007 Arn – Tempelridderen Instruktør
2008 Arn – Riget ved vejens ende Instruktør
2009 De Vilde Svaner Instruktør
2012 Nobels testamente Instruktør
2012 En plads i solen Instruktør
2014 Beatles Instruktør
2019 Skammerens datter II: Slangens gave Co-Producer
2022 Against the Ice (en) Instruktør og Executive Producer

Kortfilm

redigér
Year Title Credits
1991 Requiem Instruktør
1993 The Last Ferry Instruktør

Fjernsyn

redigér
År Titel Krediteringer
2000 Rejseholdet Instruktør (2 episodes)
2010 Arn Instruktør
  • ”Beatles” (2014)
    • (Vinder) Jury Award, Best Feature Film, Riverside Int. Film Festival
    • (Vinder) Audience Award, Best Feature Film, Riverside Int. Film Festival
    • (Vinder) Youth Award, Best Foreign Film, Sao Paulo International Film Festival
    • (Vinder) Amanda Award, Best Production Design, The Norwegian International Film Festival
  • ARN – The Knight Templar (2007)
    • (Vinder) Audience Award, Best Feature Film, Guldbagge Awards
    • (Vinder) Best Feature Film, European Film Academy Award
  • ARN – Riget ved vejens ende (2008)
    • (Vinder) Audience Award, Best Feature Film, Guldbagge Awards
  • Fakiren (2004)
    • (Vinder) Young Audience Award, Leeds International Film Festival
    • (Vinder) Jury Prize, Kristiansand International Children’s Film Festival
    • (Vinder) Robert Prisen, Dansk filminstituts filmpris
  • Ørnens Øje (1997)
    • (Vinder) Best Feature Film, Zlin Int. Film Festival for Children
    • (Vinder) Best Feature Film, Cairo International Film Festival for Children
    • (Vinder) Robert Prisen, Best Screenplay, Dansk Film Instituts filmpris

Referencer

redigér
  1. ^ Instruktør fra gylden årgang
  2. ^ Verdens bedste filmskole? - Filmmagasinet Ekko
  3. ^ "Peter Flinth". Scope. Hentet 2010-04-16.
  4. ^ Magnusson, Kerstin (1. oktober 2008). ""Arn" 25 miljoner för dyrt". Aftonbladet (svensk). Arkiveret fra originalen 16. juni 2022. Hentet 16. juni 2022.
  5. ^ Danskere bag Skandinaviens største filmsucces - TV 2
  6. ^ https://www.kristianstadsbladet.se/noje/sveriges-dyraste-filmerna-om-arn/
  7. ^ En mand red ud
  8. ^ Is Against the Ice a True Story? Is the Netflix Movie Based on Real Life?
  9. ^ Dronningen opfordrede til isnende drama med Coster-Waldau
  10. ^ Dronningen gav instruktøren idé til ny Netflix-film | BT Kendte - www.bt.dk
  11. ^ Lumby, Elisabeth (16. april 2010). "Ridderfan nu selv ridder". Berlingske. Hentet 12. april 2022.
redigér