[go: up one dir, main page]

Paaliaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 2. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde månen efter kæmpen Paaliaq fra den inuitiske mytologi, og derudover kendes månen under betegnelsen Saturn XX (XX er romertallet for 20).

Paaliaq
Paaliaq markeret med pilen lidt over midten t.v. i billedet
Paaliaq markeret med pilen lidt over midten t.v. i billedet
Opdaget
7. august 2000, af John J. Kavelaars og
Brett J. Gladman
Kredsløb om Saturn
Afstand til Saturn (massecenter)
  • Min. 9 678 086 km
  • Maks. 20 717 914 km
Halve storakse15 198 000 km
Halve lilleakse14 160 147 km
Excentricitet0,3632
Siderisk omløbstid1a 321d 15t 36m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning45,077° i fh. t. ekliptika,
74,0° i fh. t. Saturns ækv.
Periapsis­argument; ω238,300 °
Opstigende knudes længde; Ω327,200 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter19,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal— km²
Rumfang— km³
Masse8,200·1015 kg
Massefylde2300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,006 1 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.— km/t
Rotationstid
Aksehældning?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo6 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. — °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Paaliaq har en høj massefylde sammenlignet med de fleste andre Saturn-måner, og består formodentlig af en blanding af vand-is og klippemateriale. Dens mørke overflade reflekterer blot 6% af det lys der falder på den.

Spire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.