Oscar Montelius

 

Ved sine arkæologiske forskninger har han navnlig søgt at udvikle og anvende den strengt videnskabelige, i væsentlig grad på det typologiske, »naturhistoriske« sammenhæng mellem formerne hvilende metode, for hvilken han har gjort rede i »Den förhistoriska fornforskarens metod och material« (i »Antiquarisk tidskrift för Sverige«, 1884 og »Die typol. Methode« 1903). Om metoden forklarede Montelius selv, at den gik ud på at udvælge sammensatte fund (det vil sige fund med flere arkæologiske genstande, der i kraft af metoden med sikkerhed kunne anses som samtidige), fx en grav eller en nedgravet skat. De enkelte fund blev der efter beskrevet efter type og udseende, fx som "bronzeøkser med korte sidekanter og en tværstang, der skulle bære vægten af slaget" eller "bronzedolk med trekantet blad og fire naglehuller til anbringelse af fæstet". På denne måde ville det vise sig, at nogle typer ofte eller altid forekom sammen med bestemte andre genstande, mens andre aldrig optrådte sammen. Når man således havde beskrevet et stort antal fund, ville der fremstå et antal lister over genstande, der hørte sammen. Hver af disse genstandsgrupper måtte tilhøre deres bestemte tidsalder eller periode, hvorfor enhver fremtidig forekomst af disse genstande ville tidsfæste nye fund til samme periode. Næste skridt var at ordne fundgrupperne efter alder. Montelius mente, at typologi-princippet kunne anvendes hertil. Ved at sammenligne genstandene ville man se, at visse træk syntes at pege på en given rækkefølge, fx blev øksebladet for bronzeøkser med tiden længere og længere. Ved at sammenligne udviklingsforløbet for flere genstandstyper, ville man se, om modsvarende træk også gik igen for disse og derved bekræfte, at rækkefølgen var rigtig. Først skulle dette gøres i det enkelte land, der efter på lignende måde skulle man sammenligne med andre landes fundgrupper. Montelius forudså, at sammenligningerne til sidst ville omfatte hele Europa, hvor der således ville være mulighed for at opstille lister over uens fund i de enkelte lande men af samme alder.

Efter sin ansættelse ved Statens historiske Museum foretog Montelius hvert år i ulige dele af Sverige forskningsrejser, på hvilke han undersøgte mindesmærkerne fra den forhistoriske tid, især i de midterste og sydlige dele af Sverige, og gennem talrige udenlandsrejser gjorde han sig bekendt med alle vigtigere arkæologiske samlinger i Europa. Ved sit store arbejde lykkedes det ham med tiden at nå målet og blandt andet at påvise, at samme sværdtype, der i England var lavet af bronze, forekom i Østrig men her lavet af jern (hvoraf kunne sluttes hvorfra overgangen fra bronzealder til jernalder var sket). Det store arbejde blev af Montelius i 1885 offentliggjort i afhandlingen "Om tidsbestämning inom bronsåldern".

Omtrent på samme tid lykkedes det arkæologerne at binde Grækenlands forhistorie tidsmæssigt sammen med Ægyptens, og dermed blev det i kraft af de absolutte år kendt fra skriftligt materiale muligt tillige at sætte absolutte år på Europas bronzealder. I 1892 kunne han offentliggøre slægtsskabet mellem græsk og orientalsk kronologi, i 1897 udvidet til Italien, i 1898 Nordtysklands og Nordens kronologi, i 1900 Frankrigs og Nederlandenes, i 1908 Englands og Skotlands. I 1910 var hele Europa dækket med en kronologi bestående af absolutte årstal tilbage til bronzealderens begyndelse.^[1]

Han var til kort før sin død en både i ind- og udlandet skattet foredragsholder. Fra 1874 var Montelius sekretær i »Svenska Fornminnesföreningen« og redigerede dens »Tidskrift«, siden 1880 redaktør af det Letterstedt’ske »Nordisk tidskrift«, 1874—80 redigerede han »Bidrag till kännedom om Göteborgs och Bohusläns fornminnen och historia«. Til sin død var han ubestridt oldkyndighedens ledende personlighed.

Blandt hans skrifter kan nævnes:

• Geoffrey Bibby: Spadens vidnedsbyrd; Wormanium 1980; ISBN 87-85160-71-7